Alternativet Østjylland sætter gang i efterårets aktiviteter

Kære østjyske alternativist,

Det er nu, efterårssæsonen sætter i gang, og her er et overblik over nogle af de faste aktiviteter, du kan tage del i - sammen med en række andre aktuelle nyheder.

Du kan læse om:

  • Sådan kan du være med i Den Sociale Gruppe og Natur & Klima-gruppen
  • Budgetforhandlinger i Syddjurs
  • Medlemsmøde i Skanderborg
  • Doughnut Økonomi Aarhus – en apolitisk gruppe til dig, der er nysgerrig på ny økonomisk tænkning
  • Torsten Gejl på talerstolen: Krisen i Ceuta kalder på europæisk sammenhold
  • Cirkulære Dage ved Domen
  • Domen i byrådet: Kom og vis din støtte i morgen (onsdag d. 12. august kl. 15)
  • Tak for en hyggelig dag i marken hos Høsteriet

Sådan kan du være med i Den Sociale Gruppe og Natur & Klima-gruppen

Kort før sommerferien blev der etableret to nye politiske grupper i Østjylland. En med fokus på den sociale bundlinje og en med fokus på natur og klima.

I løbet af efteråret vil grupperne arbejde med konkrete politiske emner. I den sociale gruppe er der lige nu fokus på AI og ulighed. I naturgruppen er der fokus på økologisk, regenerativt landbrug med opbygning af et lokalt fødevaresystem og på spørgsmålet om, hvordan vi rykker klimadagsordenen lokalt og nationalt. Der vil blive udviklet politiske udspil, og undervejs vil der blive inviteret gæster med viden på områderne og være forskellige aktiviteter.

Alle, der har lyst, kan være med i grupperne. De kræver ingen særlige forudsætninger – bare lysten til at være med.

Der er møde hver 3. uge i Sager der Samler, N.J. Fjords Gade 2D. Møderne ligger forskudt, da flere har givet udtryk for, at de gerne vil kunne deltage i begge grupper.

Her er efterårets mødedatoer:

Den Sociale Gruppe (tovholder: Alberte Krog Pedersen alberte.krog.pedersen2@gmail.com)

  • Tirsdag d. 25. august kl. 16-18
  • Tirsdag d. 15. september kl. 16-18
  • Tirsdag d. 6. oktober kl. 16-18
  • Tirsdag d. 27. oktober kl. 16-18
  • Tirsdag d. 17. november kl. 16-18
  • Tirsdag d. 8. december kl. 16-18

Natur & Klima-gruppen (tovholder: Morten Örnhagen mornhagen@gmail.com)

  • Tirsdag d. 18. august kl. 16.30-18.30
  • Tirsdag d. 8. september kl. 16.30-18.30
  • Tirsdag d. 29. september kl. 16.30-18.30
  • Tirsdag d. 20. oktober kl. 16.30-18.30
  • Tirsdag d. 10. november kl. 16.30-18.30
  • Tirsdag d. 1. december kl. 16.30-18.30

Kig forbi næste gang i den eller de grupper, du har lyst til at være med i.



Budgetforhandlinger i Syddjurs

I Syddjurs er den politiske sommerferie slut, og det Alternative byrådsmedlem Mette Foged har igen fuld tryk på mødekalenderen. I næste uge bliver processen omkring budgetforhandlingerne for 2027 skudt i gang, når direktionen i Syddjurs Kommune offentliggør budgetoplægget. Derefter følger et offentligt borgermøde om budgettet og et budgetseminar internt i byrådet.

Hvis du er interesseret i at deltage i møder om budget i Syddjurs, så send en mail til Mette Foged på mfoge@syddjurs.dk, - så kommer der en invitation.



Medlemsmøde i Skanderborg

I Skanderborg er forberedelserne til sæsonens første medlemsmøde i gang. Det bliver d. 2. september kl. 19 – 21. Der kommer snart mere info ud til medlemmerne i Skanderborg, og du kan også holde dig opdateret på AlleOs.

Alle, der har lyst til at deltage, er velkomne, og det kræver ingen særlige forudsætninger. Har du spørgsmål til aktiviteterne i Skanderborg, er du også altid velkommen til at sende en mail til Steffen H. A. Brinch på brinch.steffen@proton.me



Logo DoughnutØkonomiAarhus5

Doughnut Økonomi Aarhus – en apolitisk gruppe til dig, der er nysgerrig på ny økonomisk tænkning

Vækst kommer med en pris, uanset om den er grøn, blå eller lyserød. Det store spørgsmål er derfor… hvordan designer vi et økonomisk system, hvor vækst ikke er det primære mål? Et system, hvor målet i stedet er at give plads til et værdigt liv for alle, samtidig med at vi holder os inden for de planetære grænser?

Flere medlemmer har vist interesse for ny økonomisk tænkning, og er du en af dem, så har du måske lyst til at være med hos Doughnut Økonomi Aarhus.

Doughnut Økonomi Aarhus er en apolitisk gruppe, som har til formål at inspirere politikere og borgere til at arbejde med Doughnut Økonomi og moderne økonomisk tænkning. Gruppen holder til i Sager der Samler og alle, der har lyst, er velkommen til at deltage i gruppens møder på linje med alle andre. Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med.

Her kan du se efterårets møderække. På det første møde kigger gruppen på regeringsgrundlaget med Doughnut-økonomi briller. Alternativet fik som bekendt skrevet trivselsøkonomi ind i regeringsgrundlaget.

  • Tirsdag d. 18. august kl. 19.00 - 21.00
  • Tirsdag d. 8. september kl. 19.00 - 21.00
  • Tirsdag d. 29. september kl. 19.00 – 21.00
  • Tirsdag d. 20. oktober kl. 19.00 - 21.00 (Global Doughnut Week)
  • Tirsdag d. 17. november kl. 19.00 - 21.00
  • Tirsdag d. 8. december kl. 19.00 - 21.00


Torsten Gejl på talerstolen: Krisen i Ceuta kalder på europæisk sammenhold

Onsdag d. 12. august går Torsten Gejl på Folketingets talerstol i den meget omtalte forespørgselsdebat om situationen ved EU’s grænser. Her er en hilsen fra Torsten, hvor han fortæller hvorfor:

Jeg gør det med et kritisk blik på den måde, debatten har udviklet sig. DF og andre partier, herunder Socialdemokratiet, har brugt situationen ved Ceuta til at splitte de europæiske lande og true Spanien med at blive smidt ud af Schengen-samarbejdet.

Siden har det vist sig, at langt de fleste af de 72.000 mennesker fra Marokko er rejst hjem igen.

I Alternativet mener vi, at vi skal stå sammen i Europa om de udfordringer, der er. Samtidig skal vi også huske menneskene midt i den politiske debat. For når vi taler om ”migration” og ”flygtningestrømme”, taler vi om mennesker. Mennesker, der søger mod Europa i håbet om et bedre liv. Dem skal vi tale om på en værdig og respektfuld måde.

Spanien var samtidig et af de lande, der stod sammen med Danmark, da Donald Trumps trusler om at overtage Grønland var på deres højeste. Europæisk solidaritet skal også gælde, når det er andre, der har brug for den.

Det er det, jeg går på talerstolen for i morgen.

Du kan følge debatten direkte på Folketingets tv-kanal på ft.dk.



Domen

Cirkulære Dage ved Domen

Som en del af Aarhus Festuge afvikles der Cirkulære Dage ved Domen på Pier 2 fra torsdag d. 27. til søndag d. 30. august. Der bliver fire dage fyldt med spændende samtaler og workshops. Temaerne de tre første dage er: ”Omstilling på en tallerken”, naturforståelse og kulturens rolle i omstillingen. Søndag d. 30. august har jeg selv fornøjelse af at være moderator på dagen under temaet ”Den cirkulære og samskabende by”.

Se hele programmet på Aarhus Festuges hjemmeside – og kig forbi til en eller flere af de mange spændende oplevelser.



Domen i byrådet: Kom og vis din støtte

Apropos Domen… som nogle af jer sikkert husker, så støttede vi før sommerferien et borgerforslag, der skal være med til at redde det grønne samlingspunkt Domen fra lukning.

Borgerforslaget bliver behandlet af byrådet i morgen – onsdag d. 12. august. Kom og vis din støtte foran rådhuset fra kl. 15.00. Som borger har du også ret til at komme med ind i byrådssalen, når borgerforslaget behandles. Det er fra kl. 16.00.

Se mere her i begivenheden på Facebook.



Tak for en hyggelig dag i marken hos Høsteriet

Vi har brug for meget mere lokal fødevareproduktion - og meget mere økologisk og regenerativt landbrug. Det er først og fremmest et politisk ansvar og en politisk kamp, men ind imellem er det bare fedt at blive grounded i den muld, det hele handler om.

Søndag d. 5. juli havde sådan en dag, da vi var på besøg hos Høsteriet Andelsgaarde. Det var en dag arbejdsdag, hvor vi hjælp til i marken. Samtidig gjorde Caroline Nørager os klogere på de udfordringer et lille regenerativt jordbrug står med, som lovgivningen er skruet sammen i dag. Og så var der fællesspisning med de lækreste, friske grøntsager. Tak for en dejlig til alle, der deltog!

Vi vil forsøge at planlægge flere lignende besøge hos lokale jordbrug. Hvis du har forslag til det, så sig endelig til.

Med grønne hilsner
Bjørn Olsen, forperson Alternativet Østjylland