Alternativet Østjylland / Nyhedsbrev 13.2025

top

Nyhedsbrev 13.2025

VÆR MED og DELTAG i de kommende formelle og uformelle arrangementer og fællesskaber.

delestreg

KV25 / RV25 - Tak for indsatsen!

Tusind tak for opbakningen og for den kæmpe indsats I alle på forskellige måder har ydet i valgkampen.

Vi fik 4.905 stemmer. Det rakte desværre ikke til et mandat, men det er dog stadig 2.382 stemmer mere end for fire år siden, og det er vigtigt at være opmærksom på. I regionen blev det til 9.776 stemmer, som er med til at sikre Psykiatri-Listen et mandat.

Jeg er stolt af det kandidathold, vi stillede med. I har lagt navne og ansigter og hele jeres personlige integritet i at kæmpe for Alternativets politik. Tusind tak for det!

Det har også været fantastisk at opleve, hvordan flere og flere er kommet til og har hjulpet med alt fra plakatophængning til uddeling af flyers, gadeaktiviter, planlægning af arrangementer, mad, kørsel når der manglede bil, design, grafik, hjemmeside, organisering, og så videre. Og så selvfølgelig udviklingen af hele det politiske fundament. I skal vide, at uanset hvor meget og hvordan I har tappet ind, så har det været med til at løfte hele kampagnen til et niveau, vi kan være rigtig stolte af, - så også tusind tak for det!

Politisk er vi i dag reelt det eneste parti i Aarhus, der har en egentlig vision for udviklingen af kommunen. Vi er det eneste parti, der udfordrer status quo. Vi er dem, der siger højt, at vi ikke bare kan drøne videre ind i håbløsheden med det forrige århundredes naive forestilling om evig vækst, - men at der er brug for nye mål med fokus på omsorg for mennesker og natur. Vi er nødt til at ændre kurs, hvis vores børn skal have samme muligheder for at leve gode liv, som vi har haft, - og vi er det parti, der er klar til at arbejde for den forandring, der skal til.

Om kort tid sætter vi os ned og evaluerer valget. Så ser vi på, hvad vi kan gøre bedre til næste valg, - og bygger vi videre på det, vi allerede har skabt ved dette valg.
Se opslag herunder om hvordan du kan involvere dig.

Det næste store valg bliver folketingsvalget, hvor vi står med en vigtig opgave i at sikre, at Torsten Gejl kan fortsætte den kæmpe indsats, han yder, på Christiansborg.

Endnu engang tusind tak til jer alle. Selvom vi ikke fik det resultat, vi ønskede, skal I vide, at jeres engagement varmer helt ind i hjertet. Og det er kæmpe vigtigt, at vi knokler videre. Der er brug for alle!

Kh. Bjørn Olesen, Spidskandidat til kommunalvalget 2025, Alternativet Aarhus

tak

delestreg

KV25/RV25 Aarhus - evaluering af valgkamp

Onsdag 10. december / 16:00 - 18:00 / Rådhuset, Rådhuspladsen 1, Aarhus C

Vi samler op på valgkampen og kigger frem.
Alle er velkommen. Vi mødes på rådhuset - mødelokale tilføjes senere.

Markér gerne, hvis du kommer på AlleOS. Hvis du har input til evalueringen, men ikke mulighed for at deltage, kan du sende dine input til Bjørn på bjoerno@proton.me forud for mødet.

På mødet vender vi også overvejelser omkring en ny struktur af organisationen i Aarhus/Østjylland.

Gå til event på → AlleOS

delestreg

SAVE THE DATE: Alternativets nytårskur 2026

4. januar / Aarhus (sted ikke fastlagt endnu)

Vi holder nytårskur sammen i Aarhus og online med resten afdelingerne i landet. Vil du hjælpe med at arrangere? Har du et godt indslag til dagen? Det kan være alt fra noget mere underholdende, til en vi inviterer til at lave et lille oplæg, eller en vi interviewer eller måske noget helt tredje?

Send dine ideer til Bjørn Olsen → bjoerno@proton.me

Gå til event på → AlleOS

delestreg

TIP: Lav 1 MILLION og PLANT EN MEDLEMSSKOV med Alternativets Unge

vildskov

Mange vilde ideer kom op på den grønne opslagstavle til ÅU’s landsmøde i weekenden. For hvis de runder 500 medlemmer inden årets udgang giver det omkring 1 million kroner i DUF støtte til vores blomstrende ungdomsparti. Dette vil være første gang i 5 år og de mangler nu kun 50.

Og i en tid hvor den grønne omstilling går alt alt for langsomt, ønsker ÅU at skabe en håbefuld fælles mission som måske allerede kan blive til virkelighed i det nye år.

Derfor er ÅU startet på de første spadestik til en ide om at opkøbe et område de kan genoprette til en fredet medlemsskov. Med denne vilde mission håber ÅU på at kunne lave oplysning, der kan gøre os alle sammen klogere på den urørte natur, som efterhånden kun udgør ca 1.7% i Danmark.

For at denne drøm kan blive til virkelighed kræver det, at vi i fællesskab finder de sidste 50 medlemmer for at nå målet om 500 inden årets udgang. Så hjælp os og ÅU med at engagere unge under 30 år til at blive en del af vores grønne ungdomsparti.

Vi oplever i denne tid en fantastisk medlemsfremgang med over 100 nye medlemmer i den seneste uge, så det er virkelig et spændende fællesskab der er værd at blive en del af med energien til at gøre en ægte forskel

Link til tilmelding → Alternativets Unge

delestreg

Har du et godt indslag? Vil du gerne have dit alternativistiske initiativ, event eller noget helt tredje med i vores næste nyhedsbrev?

Så send en mail til Martin Chemnitz Frederiksen med info om dit ønskede indslag.
Send til → martin@martinchemnitz.dk

Vi ser frem til at høre fra jer!

delestreg

Grønne hilsner
Alternativet Storkreds Østjylland
Alternativet Aarhus

bund