Kære medlem af Alternativet,
Hermed indkaldes du til storkredsens opstillingsmøde.
Her skal vi have valgt:
• Et medlem og en suppleant til Hovedbestyrelsen for 1 år
• To medlemmer og én suppleant til Politisk Forum for 1 år
• Et medlem til Dialogrådet for 1 år
Vi vælger ikke folketingskandidater eller europaparlamentskandidater i år, da det er valgår for begge forsamlinger.
Tidspunkt for opstillingsmødet: lørdag d. 30. marts 2019 klokken 15.00
Sted: Glostrup Bibliotek, Fællessalen, Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup
(Kørestolsegnet lokale med niveaufri adgang via elevator)
Tilmeldingsfristen – af hensyn til antal stole og forplejning er den 20. marts
Tilmeld dig på AlleOs - via dette link: AlleOs // Alternativet
HUSK at du skal være logget ind, før tilmeld knappen er synlig – og hvis det driller kan du tilmelde dig, ved at skrive til: storkreds.kbh.omegn@alternativet.dk – skriv ”Tilmeld” i emnefeltet
Vi ved allerede nu, at der formentlig kommer til at mangle kandidater til både Hovedbestyrelsen, Politisk Forum og Dialogrådet. Vi opfordrer derfor jer alle til at overveje at stille op til en af forsamlingerne. Vi har stærkt brug for, at der er nok medlemmer der engagerer sig i opbygningen af organisationen, så vi kan stå stærkere sammen om at skabe en reel folkebevægelse for en bæredygtig verden.
Vær opmærksom på, at et medlem af Dialogrådet ikke behøver at være medlem af Alternativet. Så hvis du kender en god konfliktmægler, så spørg endelig denne, om hun kunne have lyst til at hjælpe med mægling i Alternativet. Et medlem af Dialogrådet skal have indsigt i og erfaring med konfliktmægling og konfliktløsning, og være indstillet på ikke at konfliktmægle i den storkreds, hvor denne er valgt.
Foreløbig dagsorden for opstillingsmødet:
- Valg af dirigent
- Valg af referent og stemmetællere
- Valg af et medlem og én suppleant til Alternativets Hovedbestyrelse
- Valg af to medlemmer og én suppleant til Politisk Forum
- Valg af ét medlem til Dialogrådet
Opstillingsgrundlaget skal være storkredsbestyrelsen i hænde senest to uger før opstillingsmødet, dvs. d. 15. marts kl. 23.59. Det sendes pr. mail til:
storkreds.kbh.omegn@alternativet.dk – skriv ”Opstilling” i emnefeltet
Det vil blive sendt videre til medlemmerne senest én uge før mødet, dvs. senest d. 22. marts kl. 23:59
Vi håber at se jer alle d. 30. marts.
Med venlige forårshilsener
Bestyrelsen for Alternativet – Københavns Omegns Storkreds