Hejsa!
Hvor er det dog fint, at man endelig kan læse noget om Alternativet i pressen.
Man kunne måske så godt have ønsket sig, at det havde været andre emner, end den nytiltrådte formands evt. uheldige meritter i sin fortid i partiet.
Men OK, i Alternativet er vi åbenbart ligesom alle andre, - vi udtrykker stor kærlighed til freden, men vi elsker krigen. Så meget for den ny politiske kultur!
Som menigt bestyrelsesmedlem i en provinsforening kan man jo godt undre sig over mange ting.
Jeg undrer mig over, hvor lidt jeg har vidst om alle de skeletter, der nu vælter ud af skabet.
Jeg undrer mig over, hvorfor de medlemmer, som nu gør deres bedste for at underløbe den ny formand, ikke kom frem med deres kritik af hende under valgkampen, hvor det kunne være blevet debatteret og have haft rettidig effekt.
Jeg undrer mig over den smålighed, som præger diskussionen nu og den fuldkomne mangel på respekt for SAGEN, som dette her personfnidder er udtryk for. Som Theresa Scavenius udtrykte det under en af valgdebatterne: "I forhold til projektet med at få gang i den grønne omstilling, kan det så ikke være lidt lige meget, om jeg er en rar person?
Og jeg undrer mig over, at partiets stifter(e) mere eller mindre passivt i den grad bidrager til partiets splittelse og nedgang.
Endelig undrer jeg mig over den mangel på politisk substans, som viser sig. Man mere eller mindre hader hinanden, selv om der ikke er væsentlige politiske uenigheder. Hvor er Alternativets konfliktmæglings-institution?
Kærlig hilsen…