Alternativet Helsingørs byrådskandidaters arbejde og invitation til vild have event

Kære alternativister i Helsingør,

Her får I en lille opdatering fra bestyrelsen og jeres tre lokale byrådskandidater.

Byrådskandidaternes arbejde

Vi har fuld gang i aktiviteterne her op til kommunalvalget, der finder sted d. 16. november. Der bliver skrevet mange debatindlæg til Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis, udviklet lokalpolitiske mærkesager, skrevet høringssvar og afholdt events.

Senest har Morten Greve stået i spidsen for et omfattende høringssvar til den nye planstrategi.

Helene Liliendahl Brydensholt har i maj afholdt en stor demonstration foran rådhuset - i samarbejde med Venligboerne - hvor vi viste vores støtte til de syriske flygtninge, som regeringen og et flertal i folketinget vil sende tilbage til Syrien. Her holdt Mette Skamris også en flot tale, hvor hun tog udgangspunkt i egne oplevelser fra besøg i Syrien. Det var en smuk dag, og det er en sag, som Helene vil følge op på, da vi også i Helsingør har berørte borgere. Du kan læse lidt af mediedækningen fra demonstrationen her.

Husk at følge med på vores Facebook side, så du er opdateret på kandidaternes arbejde. Følg siden her: Redirecting...

Invitation til Åben Vild Have hos Mette Skamris

På søndag d. 6/6 inviterer Mette Skamris dig ind i sin vilde have i Helsingør, hvor hun vil fortælle om de overvejelser, hun har gjort sig om at gøre haven vild. Mette vil også give en rundvisning i haven, så du kan se hendes projekter. Til sidst vil hun fortælle om nitrogenfixerende planter og grøngødning.

Mette er uddannet ’vild-have-guide’ og underviser blandt andet i miljøstudier, økologi og permakultur på Den Internationale Højskole.

Hvis du har lyst, kan du få en lille folder/quiz med hjem, så du efterfølgende selv kan tjekke, hvordan det går med biodiversiteten i din egen have. Der vil også være mulighed for at bytte planter og frø, så tag gerne frø og planter med til ”byttebordet”.

BÅDE VOKSNE OG BØRN ER VELKOMNE, og der vil være mulighed for at lave snobrød og få noget hyldeblomstsaft. Hvis du gerne vil have en kop kaffe, må du meget gerne selv tage det med i egen termo-kande/krus, ligesom du gerne må tage din egen kop til hyldeblomstsaft med, så vi undgår plastic/affald, tvivl om hvem der har drukket af hvilken kop samt opvask.

DER KAN MAX VÆRE 20 VOKSNE til arrangementet, så vi kan sørge for nok Covid-afstand (vi vil dog hele tiden være udenfor).

DU TILMELDER DIG VED AT SKRIVE TIL METTES MAIL: metteskamris@gmail.com. Du er tilmeldt, når du får en mail tilbage fra Mette, hvor der står, at der er plads til dig (og evt. familien).

ADRESSEN ER: Lathyrusvej 42, 3000 Helsingør, i haveforeningen Solbakken (bag Fakta).

Vil du være med til at udvikle vores lokale politik?

Hvis du har et politisk område eller en særlig sag, du brænder for, så tøv ikke med at skrive til os. Vi tager imod alle inputs og alt den hjælp, vi kan få.