Alternativ folkeafstemning i Østjylland

Alternativ folkeafstemning

I dag søsætter Alternativet sin egen alternative folkeafstemning. Den alternative folkeafstemning foregår de næste 10 dage på flere platforme både online og face2face i gadebilledet.

Vi ønsker at skabe debat om EU-retsakterne, der skal til afstemning den 3. december, dels fordi vi ønsker, at vores vælgere skal sætte kryds på et oplyst grundlag og dels fordi, vi mener, det er udemokratisk og uigennemsigtigt, at fem ja-partier beslutter, hvilke EU-retsakter Danmark skal stemme om.

Deltag i afstemningen nu eller benyt Appgree4Biz. ​Er du endnu ikke bruger af Appgree4Biz, kan du her læse, hvad du skal gøre for hurtigt at blive det.

Få mere at vide om hvad JA-men reelt betyder.

Vil du med os på gader og stræder?

Fra i dag og frem til den 30. oktober går vi på gaden med fysiske stemmesedler og får Østjyllands borgere til at stemme enten ja, nej eller ved ikke til følgende spørgsmål:

Mener du, at borgerne i forbindelse med den kommende folkeafstemning d. 3. december også bør stemme om dansk tilslutning til et fælles og forpligtende EU-samarbejde om asyl- og flygtningepolitik?

Hvis du vil med så skriv til kredstovholder Christian Rundager på rundager@gmail.com. Han vil sørge for, at du får alt det materiale, du har brug for. Du kan også få mere at vide om face2face kampagnen i den vedhæftede informationspakke til aktive alternativister.

Læs meget mere om kampagnen i dens fulde udstræknng i det nyhedsbrev, der blev sendt ud til alle medlemmer søndag d. 18. oktober.

Følg også JA-men kampagnen på Facebook.

Grønne hilsner
Alternativet Østjylland