Alternativ beskæftigelses indsats

Det er nu vi som samfund forpligter os på at vise de ledige tillid gennem en helt ny måde at tænke beskæftigelses politik. En politik der har tillid til, at de ledige er en stærk resurse og ikke som nu, hvor de bliver gjort til andenrangs borger.
Den tidligere økonomiske afmatning har lagt et slør hen over arbejdsmarkedet og gjort det vanskeligt for dem, der står ude, at komme ind. Selvom det heldigvis lykkes for mange at komme ind på arbejdsmarkedet, er der stadig rigtig mange, der må se sig selv stå uden for. De unge har lysten og ungdommens gåpåmod, de ældre har livserfaringer og besidder naturlig kompetencerne, lysten og modet på at komme i arbejde. Der er bare ikke job nok at få.

Vi ved også, at langt de fleste ledige gør alt, hvad der står i deres magt, for at komme i arbejde. Men de kan ikke styre hele det omgivende samfund og det ulige forhold mellem udbud og efterspørgsel.

Desværre viser erfaringerne, at de færreste formår at holde den tvungne ledighed ud i strakt arm, så den ikke får store personlige omkostninger. Derfor er det er på høje tid, at vi som samfund forpligter os på at vise de ledige tillid gennem en helt ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi skal sikre en politik, der har tillid til, at de ledige gør, hvad de kan for at komme i arbejde. Tillid til, at de ledige selv ved, hvad der er bedst for dem i deres indsats for at komme i arbejde. Og ikke mindst tillid og opbakning til, at den indsats, de ledige yder, får dem i arbejde, den dag muligheden byder sig.

I årtier har beskæftigelsesindsatsen været præget af kontrol, envejskommunikation og aktiveringstilbud, som for ofte ikke tager højde for den enkeltes behov og muligheder. Systemet spilder enorme summer af penge på en indsats, der for ofte rammer ved siden af.
Det er ikke kun tid og penge, der er på spil. Fratager man folk retten til medbestemmelse, og møder man dem med mistillid, sår man frøene til stress, isolation og depression.
Ofrene er først og fremmest de ledige, men så sandelig også de mange engagerede jobkonsulenter, som bliver spundet ind i et system, hvor regler og bureaukrati står i vejen for deres mulighed for at yde god rådgivning.

Hvorfor ikke tage den mistillid – der alligevel ikke virker, er dyr for samfundet og nedbrydende for de ledige – og vende den 180 grader om til en tillid? Se på de ledige med helt nye øjne og i stedet bruge pengene på de aktiviteter, som de ledige selv mener, øger deres beskæftigelsesmuligheder.

2 Likes

Godt emne Michael Sigil, som jeg længe har ønsket gjort noget ved. Jeg har oplevet systemet, som du beskriver, fra tid til anden fordi jeg de sidste mange år har haft projekt- og tidsbegrænsede stillinger og hvor jeg har haft naturlige ledighedsperioder indimellem af kortere eller længere varende tid. Skal måske lige nævne at jeg har en længerevarende naturvidenskabelig uddannelse (maskinmester) og arbejder indenfor arbejdsmiljø, miljø, maskinsikkerhed og certificering. Er jobområde som jeg har mærket er meget konjuktur bestemt, idet det kan være svært for en arbejdsgiver at se “mit produkt” på bundlinien sammenlignet med et fysisk produkt som forhandles til kunder og som giver dejlige sorte tal direkte i regnskaberne.

I starten var det meget nedslående at opleve sig selv at gå fra at være en ressource i en given organisation (i et job) til en “ledig som ikke selv kan finde ud af det” og skal i aktivering - DET GIVER SIMPELTHEN IKKE MENING, og er fuldstændig spild af ressourcer, både den lediges og samfundets (vores allesammen penge).

Efter mange års kognetiv træning er jeg er nu kommet til den konklusion at én af værdierne ved at have et velfærdssamfund, må være et samfund der har råd til at have mennesker udenfor arbejdsmarkedet fordi der åbenbart ikke er job nok til alle. Og så skal vi bare finde ud af hvordan vi bruger disse ressourcer mest fornuftigt.

Forslag: Udarbejde en ny Alternativ beskæftigelses indsats, som Michael Sigil også foreslår, som tager udgangspunkt i mennesket og samfundets behov.
Hvis ikke der er arbejde nok i en periode, må vi først anerkende problemet og finde løsning på 2 områder.

  1. Årsagen til der ikke er arbejde nok og herefter prøve at løse det, dvs. skabe arbejdspladser (og det skal ikke kun være ved at skabe produktion som vores nuværende neoliberalistiske (som Ross Jacksom kalder det) samfund gør.
  2. Tag hånd om mennesket, den ledige, i den tid man er ledig, dvs.
    a) understøtte økonomisk så den ledige kan bruge sine kræfter på andet end at få “enderne til at finde sammen i familien”, kald det dagpenge, borgerløn, lønsikring eller bare løn
    b) give mulighed for at restituerer sig efter at man er blevet ledig (fyret/vraget/opsagt eller lignende nedslående grunde), ved fx. at den ledige tilknyttes coach, mentor, netværks mv. alt efter behov og hvis ikke behovet er der skal man ikke. Men jeg synes det er vigtigt der ikke bliver givet helt slip, at der er “nogen” som den ledige kan stole på er der for at hjælpe eller bidrage til processen om at komme igennem til man er klar igen til at tage fat. Og det kan være godt det er én udenfor familien, for det er ikke sikkert familien kan hjælpe, fordi de ikke har prøvet det og kan ikke sætte sig ind i situationen.
    c) og nu kommer vi til det vigtigste i processen i at komme i job igen, synes jeg, uddannelse og kurser. Der skal være mulighed for at ledige kan få mulighed for at videreuddanne sig i ledighedsperioder, både fordi det i forvejen er meget svært at få tid til i et job og fordi det vil være til gavn for den ledige og samfundet - SE NU GIVER DET MENIG

Med det sidste forslag, pkt. c, får vi faktisk vendt bøtten rundt så det pludselig bliver “ønskværdigt” (kan nogen opfatte det som) at blive ledig eller nærmere sagt “at få arbejdsfri perioder” og det vil jeg hellere kalde for et VELFÆRDSSAMFUND.

Mit skriv er en hurtig reaktion med mine tanker i gennem længere tid og er nok ikke særlig vel beskrevet og derfor brug det til inspiration til at komme videre i processen i udarbejdelse af en Ny beskæftigelses indsats for Alternativet.

Jeg glæder mig til at følge tråden og til vi lander med et konkret forslag.

Ja! Og her lidt mere input til dine punkter:
a) Der kan godt bruges lidt (mange) flere hænder i det offentlige, så lad os dog flytte nogle mennesker fra passiv forsørgelse og over i offentlige stillinger. Hvis arbejdstiden kommer ned på 30 timer, vil der også komme flere stillinger.
b) At miste sit job er et tab, som kan medføre sorg, stress, depression, tab af identitet mv. Dette skal forebygges og ikke forværres af et system, der bare ser mennesker som ressourcer, der skal udnyttes.
c) Jeg blev selv opsagt, fordi jeg ikke var helt så kvalificeret som mine kolleger. Jeg var i gang med en uddannelse, som ville gøre mig fuldt kvalificeret, men den kan jeg ikke færdiggøre mens jeg er på dagpenge - hvilket betyder, at jeg ikke kan søge de jobs, som jeg har erfaring indenfor. Det er jo hul i hovedet, at jeg ikke kan bruge min ledighedsperide på at kvalificere mig!

Så går tager jeg fat i et emne, som jeg kan se personer er startet på for over 5 år siden. Bedre sent end aldrig.

Jeg synes vi Skal tage vore sigtepunkter alvorligt og være modige og radikale samfundsarkitekter og arbejde på en helt anden hjælpefunktion. Når vi finder frem til, hvilken slags institution vi ønsker, kan vi udarbejde en plan for, hvad vi kan gå til valgkamp på i kommunerne, og hvad der skal vente til FV.

Der er massiv kritik af jobcentrene. Uafhængigt af om basisindkomst eller kontanthjælp uden modkrav bliver vedtaget, er der brug for en anden indsats både for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed og for de, som kun har ledighed som problem: Kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, iværksættere og også selvstændige eller lønmodtagere, der ønsker at ændre karrierevej.

Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, sygedagpengemodtagere, folk på flexjob hører slet ikke til i jobcentrene. Deres vilkår bør omfattes af sociallovgivningen, og først når de selv siger, at de er klar til at søge job, kan de få hjælp fra den nye hjælpefunktion. Den gruppe skal der også udvikles politik for. Og dette er en opfordring. Kan vi foreslå udskilning af gruppen fra jobcentrene i kommunerne og overførsel til socialcentrene, så job eller uddannelse måske nok er målet for nogle, men ikke nødvendigvis midlet.

Det politikudviklingsforløb, jeg har i tankerne, Fokuserer på alle jobsøgende uanset forsørgelse. Hvem skal kunne informere og vejlede jobsøgende, hvordan og i hvilket regi? Det vi finder frem til kan meget vel resultere i et forslag til, hvad medarbejdere, der har med uddannelsessøgende, jobsøgende og iværksættere at gøre skal vide og kunne.

Er der nogen, der har gode ideer og gerne vil være med i udviklingen.

2 Likes

Vi er en gruppe – lige nu kaldet Kernegruppen – der sammen med Torsten vil prøve at udvikle et alternativ til Jobcentrene. Vi kalder projektet “Center for Virkelyst” som arbejdstitel.

Vi sætter det ind under mærkesager på både den sociale og den økonomiske bundlinje og Verdensmål 1, 3, 8, og 16.

Sociale bundlinje:

  • · Afbureaukratisering og tillid til offentligt ansatte.
  • · Kontanthjælp og Dagpenge uden modkrav.
  • · På vej til Ubetinget basisydelse til alle.

Økonomiske bundlinje:

  • · Offentlige investeringer til gavn for mennesker, natur og miljø.
  • · Bæredygtig erhvervsliv og grønt iværksætteri.

Formålet er at få ændret hele beskæftigelsesområdet, så det giver personlig frihed, social værdighed og levende bæredygtige fællesskaber både for borgere og medarbejdere.

Målet er at udarbejde et forslag, der erstatter jobcentrene med et civilsamfundsbaseret tilbud til alle ledige på dagpenge eller kontanthjælp, til selvforsørgende, og til alle uddannelsessøgende og jobskiftere. Tilbudet skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, og på sigt være helt fri for kontrol og tvang. Samtidig er målet at få en en bedre udnyttelse af økonomien.

Et delmål er at arrangere en konference/ høring med alle involverede videnspersoner og organisationer både målgrupperne, medarbejder grupperne, virksomheder, fagpersoner og andre politikere. (o.a.?) Indtil videre er 22/3 2021 i spil.

En bedre udnyttelse af økonomien er super aktuel, “Arnes pension” skal ifølge regeringens finanslovsforslag bl.a.finansieres af 10% besparelser på Jobcentrene.

Kernegruppen for udvikling af “Center for Virkelyst” er nu nået så langt, at vi har formuleret en beskrivelse af centeret. Den vil vi gerne have dig til at kommentere. Kom med fordele og ulemper, som du ser dem, kom med spørgsmål og svar. Vi samler det hele sammen og tilpasser, ændrer og udvikler. Der er jo mange aspekter, der skal debatteres, organisering, lovgrundlag, økonomi og ikke mindst, om du tror, man kan få virksomheder og institutioner til at samarbejde. Vi har stadig en konference med alle interessenterne på tegnebrættet til marts, og først derefter barsler vi med et konkret forslag.

Center for Virkelyst,

Fra ret og pligt til virke og lyst.

Centeret skal være en erstatning for jobcentrene og tænkes som en 4.sektor virksomhed d.v.s staten i samarbejde med lokalsamfundsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder i området, handelslivet, socioøkonomiske virksomheder, frivilligcentre, NGO´er lægehuse, fitnesscentre og evt. enkeltpersoner. Samarbejdet/virksomheden får ansvaret for, at borgeren får muligheder for at definere sit fremtidige virke, evt. sin uddannelse og/eller sit lønarbejde. Vi forestiller os, at samarbejdet/virksomheden skal nedsætte en bestyrelse til at lede arbejdet.

Staten involveres med en medarbejdergruppe, der er uddannet til at hjælpe borgeren med at vælge en vej. Centeret skal også formidle kontakt mellem borgere og relevant tredjepart, hvis borgeren ønsker det. Virksomheden ansætter medarbejderne, som staten lønner.

Center for Virkelyst skal tilbyde målgruppen hjælp inden for f.eks. følgende områder

a) Afklaring af virkemulighed og ønsker

b) Afklaring af job- eller uddannelsesmål

c) Konkret Jobsøgning

d) Uddannelsesvejledning

e) Kontakt til virksomheder

f) Iværksætter vejledning.

g) Fysisk aktivitet og ernæring og sundhed

h) Kreativ/kunstnerisk udvikling

i) Højskolemuligheder

j) Idrætsmuligheder

k) Kontakt til foreninger/civilsamfund i øvrigt

l) Andet?

Det vil være fint, hvis du kan undersøge i dit eget jobcenter, hvordan Corona har påvirket organiseringen af arbejdet og hvilke erfaringer borgere og medarbejdere har gjort sig.

Bedste hilsner

Niels Jørgen Madsen, Lene ezzaaf, Bina Seff, Johannes Erfurht, Maud Margrethe Petersen, Christa If Jensen.

1 Like