AlleOs, Radio Odsherred, events samt gamle nyheder

AlleOs

Vi er lige nu 67 medlemmer i Alternativet Odsherred. Du finder os på dette link: alleos.alternativet.dk

AlleOs er vores fælles værktøj, som er inde i en rigtig god udvikling. Her kan du også finde alle de andre medlemmer i hele Danmark. Og se alle de events, der popper op.

Kan vi lokke dig til at logge på? Hvis du også opdaterer dit billede, kan vi genkende hinanden og AlleOs bliver mere interessant at se på.

Ugens gæst i Radio Odsherred

Marianne H og Peter Arklint blev godt modtaget i Radio Odsherred; vores lokale radio gør hvad den kan, for at dække nye initiativer og for at tale deltagerne op.

Stemningen var så god, at vi slog os løs og fortalte af hjertets lyst. Vi har meget på hjertet og vi håber på at lytterne ikke hænger sig alt for meget i de “fem fejl” som vi nok er kommet til at sige. Det er både spændende og lidt skræmmende at være i radioen, så hjertet bankede og knæene rystede. Vi håber ydmygt på tilgivelse for vores eventuelle fejl og håber på, at andre også tager imod en så god chance, som den radioen gav os.

Udsendelsen er optaget som et live-program og bliver afspillet som et sådan, dvs. der bliver ikke redigeret i vores udtalelser. Programmet sendes lørdag 10/9 klokken 16-17 og bliver gentaget søndag 11/9 klokken 12-13.

Du finder radioen på nettet i via dette link: Radio Odsherred - og på FM 107,0 og 107,8 samt 107,9 MHz.

Events: Velfærdsalliancen og besøg fra København

Find vores events på AlleOs. Her vil vi blot fremhæve 2:

Torsdag 15/9 17:00-18:00
Velfærdsalliancen afholder demonstration foran Asnæscenteret mod forringelser af velfærd.
Vi samarbejder med SF, EL, 3F og LO om arrangementet.
Vi har 2 talere, der optræder sammen - den ene på vers.

Onsdag 12/10 18:30- 21:30
Hvordan bruges visionsspillet på borgermøder?
Workshop i Pakhuset for op til 40 deltagere. Vi afholder workshop i samarbejde med Trine Hertz fra Alternativet København. Vi glæder os til at få besøg udefra.

Gamle nyheder

Vi afholdt 3 møder 22/8, hvor vi vedtog nye vedtægter, fik nye suppleanter til bestyrelsen og delegerede en række opgaver. Se mere i de relevante links.

Relevante links

AlleOs - - - Radio Odsherred - - - Velfærdsalliancen - - - Referat af 3 møder 22/8 - - - Beskrivelse af Visionsspillet

Vores videoer - - - Vores blog

Med glad hilsen
Jørgen Sørensen, Ivan normann Andersen og Peter Arklint

1 Synes om