Kære medlem af Alternativet København
Tusind tak for en virkelig god Valgkamps Kickoff på Nørrebro!
Det var helt fantastisk at se så mange engagerede medlemmer møde op med energi, idéer og kampgejst. Det giver os et stærkt afsæt til de sidste intense uger af valgkampen og vi får brug for alle mand på dæk for at vise, at der er et alternativ i København!
Valgkampen er nu for alvor i fuld gang, og de næste par måneder kommer vi til at være meget ude på gaderne for at møde københavnerne og snakke om, hvordan vi gør København til en grøn foregangsby.
Vi kommer løbende til at dele informationer om, hvad der sker i løbet af valgkampen på Facebook-gruppen Alternativet - Fællesskabet København.
Følg med her, hvor vi hver uge lægger en opdatering med overblik over, hvor og hvornår du kan give en hånd med i den kommende uge.
Allerede nu kan du sætte et stort kryds i kalenderen:
Kulturnat på Københavns Rådhus, fredag d. 10. oktober
Tag dine venner og familie med og find os på Københavns Rådhus til Kulturnatten.
Det bliver en super hyggelig aften med en masse kreative aktiviteter.
Hustandsomdeling af flyer, søndag d. 12. oktober
Mød op til morgenmad og efterfølgende uddeling kl. 10.00 enten i Liflandsgade 2, 2300 København eller Nørrebro Vænge 7, 2 tv, 2200 København.
Sammen går vi ud til de københavnske boliger og deler flyers i postkasserne.
Plakatophængning, lørdag den 25. oktober
Her får vi brug for så mange kræfter som muligt til at hænge valgplakater op i hele byen. Det bliver en festlig dag, og jo flere vi er, desto mere synlige bliver vi i gadebilledet.
Vi glæder os til en forrygende valgkamp sammen med jer allesammen, hvor vi kan vise københavnerne, at der er et ægte grønt parti at stemme på.
Grønne hilsner
Bestyrelsen
Alternativet København