Alle mand på dæk - så er der valgkamp!

Bliv frivillig i valgkampen

Kære Alternativist

Vi er godt i gang med valgfesten, men til at sætte rigtig fut i tingene mangler vi en række positive og energiske frivillige som kan hjælpe os med alt fra plakatopsætning, til afholdelse af events og fester, til at gå på gaden med byrådskandidaterne og mange flere ting.

Først og fremmest skal der hænges valgplakater op lørdag d. 28. oktober, og der er 1600 af dem. Derfor skal vi bruge alle de frivillige, trappestiger, biler, cykeltrailere, bidetænger, vi kan finde, for vi skal sprede god valgfestkarma og hænge valgplakater op i hele kommunen.

Program for dagen
Kl. 9.00 Starter vi i lokalerne på Nørre Allé 86 til en kop kaffe, en bolle og en briefing.
Ophængningsruter deles ud, og dagens power teams sættes.
Vi blander kandidaternes plakater, så vi får den bredest mulige repræsentation af både byråds- og regionsrådskandidater i hele kommunen.
Kl 12.00 Står alle klar ved deres første lygtepæl/mast/vejtræ og første plakat hænges op
Lokalerne er åbne hele dagen, og I kan komme forbi til løbende frokost

Når alle plakater er hængt op fester vi til vi ikke gider mere :slight_smile:

Kan du deltage?
Send en mail til frivillig.alternativet@gmail.com og fortæl at du deltager og om du har bil/cykeltrailer/trappestige/bidetang, der kan bruges på dagen. Så planlægger vi ruterne og koordinerer indsatsen.
Vi kan bruge alles hjælp, både dem der kan klatre i stiger, og dem der kan køre bilen.

Du kan også samle et hold i den by du bor og aftale med sekretariatet at afhente plakaterne inden d. 28. oktober så I slipper for at skulle forbi midtbyen på dagen.

Vi har brug for frivillige i hele perioden frem til valget, skriv til os og hør mere. frivillig.alternativet@gmail.com

Grønne hilsner
Julie fra kampagnesekretariatet

P.S. tak til dem som allerede har doneret til valgfonden, hvis du ikke har doneret endnu, så mangler den stadig lidt kærlighed :green_heart: