Det var et fantastisk landsmøde fyldt med energi og optimisme. Som Uffe sagde: “Alternativet er kommet op at gå” - vi mærker den mere professionelle og seriøse indsats, men savner nok det vilde og spontane “love is in the Air…”
Sommeren giver dig rige muligheder for at udfolde det vilde og spontane og engagere dig demokratisk i bevægelsen. Vores aktivisme i Storkreds Sjælland udfoldede sig på Stændertorvet i Roskilde den 13. maj, hvor vi deltog i de landsdækkende demonstrationer mod statens vanvittige anlægsprojekter. Du kan se film fra demoen her med Saschas tale og her med Michaels tale.
Vær med til at fejre demokratiet i Danmark på Grundlovsdag i den Gule Stald kl. 13:30-16:30 på Kalvehave Havn kan du opleve Sascha Faxe blandt talerne. Meld dig til eventen her.
Og hvis du har lyst til at komme på Alternativets Sommerhøjskole i uge 30 (sidste uge i juli), så skynd dig ind på Facebook til Den Alternative Sommerhøjskole og meld dig til. Her bliver der rig mulighed for at udfolde dig vildt og kreativt og opleve glæden og energien i fællesskabet.
Jeg er ved at udarbejde et årshjul med begivenhederne i Storkreds Sjælland, så hvis du i dit lokalområde har kendskab til en event, som kunne være fin for Alternativisterne at være med i, så skriv tid og sted og eventemnet til storkredsen.
Vi ønsker jer en herlig sommerferie - forhåbentlig med lidt regn.
Ulla