Kære medlem
Så har vi taget hul på et nyt, friskt år. Sidste år har været meget præget af arbejdet med kommunalvalget, og det har begrænset hvad vi ellers har kunnet magte at lave i lokalforeningen.
Årets første medlemsmøde
I år har vi til gengæld helt frit slag, så vi kan lave præcis de aktiviteter, vi har lyst til. Skal det være aktivisme, politiske diskussioner, foredrag, fællesspisninger eller noget helt femte?
Vær med til at beslutte det på vores inspirations-/idé-møde for alle medlemmer 25. januar kl. 19 i partilokalet.
Se begivenheden på Facebook her:
Vi håber at mange har lyst til at være med til at sætte nye og spændende aktiviteter i gang.
Valg-evaluering
Storkredsen arrangerer fælles evaluering af KV17/RV17, og alle er velkomne. Måske har du deltaget i valgkampen, måske har du gode råd eller reaktioner på din oplevelse af vores kampagne. Vores MF for Nordjylland, Torsten Gejl, deltager. Find begivenheden på Facebook her:
Halvårsmødet
Alternativets halvårsmøde er lige om hjørnet, nemlig 20. januar. Du kan stadig nå at melde dig til på AlleOs. Gør det, hvis du gerne vil have en spændende, sjov og hyggelig dag i selskab med ligesindede. Der er arrangeret bustransport fra Aalborg til en meget rimelig pris, så kom og vær med!
Du finder alle oplysninger om halvårsmødet her:
Bemærk at du skal købe billet via billetto.dk! Sidste frist for tilmelding er 11. januar.
Politikudvikling
Vi kan selvfølgelig arrangere alle de politiske laboratorier, vi har lyst til her i lokalforeningen, men storkredsen kommer også til at udbyde en del politikudvikling for alle medlemmer i Nordjylland.
I øvrigt kommer der nok også politiske laboratorier om EU-politik i løbet af i år, da der jo er valg til Europaparlamentet i juni 2019.
Se mere om storkredsens første politiske arrangement på AlleOs:
Lokalforeningens årsmøde
Bestyrelsen har nu fastlagt datoen for lokalforeningens årsmøde, så skriv det allerede nu ind i din kalender. Det bliver søndag den 18. marts kl. 14-17 i partilokalet, Vesterbro 57.
Bestyrelsen
Efter kommunalvalget har bestyrelsen omkonstitueret sig, så den består frem til årsmødet af:
Lene Andersen, næstforperson
Jens Oluf Bundgaard, kasserer
Anne-Dorrit Harris, event-koordinator
samt Anne-Marie Gertsen, forperson
Hvis du har lyst til at stille op til bestyrelsesmedlem på årsmødet i marts, er du meget velkommen til at kontakte en af os og få en snak om, hvad det indebærer. Nye kræfter er altid velkomne
Godt nytår fra os i bestyrelsen