Billede fra @cskytt
Debatten kører igen her til morgen i Midtjyllands avis. Jeg kan personligt gode lide, når der er liv i gågaden med dels udeservering - men også med torvestande og med de andre butikkers varer - så som tøj.
I debatten - og lidt her i tråden - lyder det som om, vi alle burde takke de erhvervsdrivende for deres altruisme fordi de skaber liv i gågaden. Undskyld mig - men de gør det altså ikke for deres blå øjnes skyld. De gør det naturligvis fordi de tjener penge på det.
Jeg synes kun det er helt rimeligt, at vi alle - inklusiv de handlende - bidrager til fælleskassen i Silkeborg kommune.
I forvejen betaler de torvehandlende for deres stande. Cafeerne klager over at en afgift for udeservering er urimelig, når andre butikker ikke betaler for at udstille deres varer. Jeg er helt enig - enten skal alle betale for at bruge vores fællesarealer til at tjene penge på salg af varer og tjenesteydelser - eller så skal ingen.
En god leveregel ift. skat og afgifter er at man skal sænke skatten på det man vil have mere af og hæve dem på det man vil have mindre af.
Så umiddelbart kan det lyde sært, når jeg foreslår at alle betaler, når jeg gerne vil have udeservering.
Men helt ærligt - hovedparten af de handlende i gågaden kører rundt i Mercedes 600 SEL eller lignende biler. Tro mig - de fleste lider ingen nød.
Vi skal naturligvis alle bidrage til fælleskassen i kommunen. Også dem som bruger fællesarealerne - som med eller uden afgift er en udgift for kommunen at vedligeholde.