Affaldssortering


(Anders Jeppesen) #1

Horsens Kommune har indført en forsøgsordning med et differentieret affaldssorteringsprogram, hvor plastik, metal, glas, papir og madaffald sorteres for sig. (Resten er brændbart). Svenskernes system er endnu bedre, hvor også glas sorteres efter farve. Bedst er nok den schweiziske affaldssortering. Jeg kunne godt tænke mig, at hele Danmark ville kopiere Horsens Kommune eller måske også lade sig inspirere af udlandets endnu mere ambitiøse programmer. Danmark skal være et foregangsland for de konstruktive tiltag; ikke blot forsøge at bremse alle gode nye idéer, som langsomt vokser frem. Danmark er overhalet af mange lande f.eks. i klima-spørgsmålet.


(Lisbeth Stabell) #2

Jeg tænker at vi lige om hjørnet har en billigere og lettere løsning i at lade robotter sortere. Industrien kunne så øremærke sine varer alt efter hvilken kasse robotten skal føre den over i.
Jeg bor selv i en etageejendom på Vesterbro hvor afhentning af skrald er besværlig og hvor affaldscontainere
fylder mere og mere i det ellers smukt anrettede gårdareal og øjer, at det kun bliver værre. Kh Lisbeth Stabell


(Anders Jeppesen) #3

Kan sådant lade sig gøre?


(Flemming Michaelsen) #4

Det er også et problem med emballage der er svært at sortere, f.eks. den fyr der holder brødposen lukket. Den er både af plastik og metal. Man kunne godt ønske sig en type emballage lavet helt i samme stof.


(Lisbeth Stabell) #5

Jeg har set det i TV hvor skraldet kom op på et rullebånd og robotter tog
plastikflaskerne fra


(Astrid Carl) #6

Jeg ville synes det var fantastisk, hvis vi også fik uddannet befolkningen til at kunne sortere de forskellige plasttyper.

Både i Horsens Kommune og i Favrskov Kommune kan sensoren, der sorterer plastaffaldet, ikke skelne sort plast, så det skal lægges i brændbart. Det er lidt trist, for de er rigtig mange plastbakker, der er sorte.


#7

En begyndelse kunne være at have fokus på emballage. Meget emballage er overflødigt, men ferske fødevarer må naturligvis ikke kompromitteres bakteriemæssigt.

Et andet punkt er at stille krav til holdbarheden og servicegraden på produkter der er ressourcekrævende. Her tænkes særligt på hårde hvidevare som vaskemaskiner, køleskabe o. lign.

Mærkning om forventet levetid og servicegrad på produktet burde indgå som en naturlig del af varedeklarationen. En obligatorisk mærkning afliver desuden hurtigt den indbyggede forældelse visse produkter lider af.

Alene disse tiltag ville reducere affaldsmængden betragteligt. Resten kan sorteres og genbruges bedre.

En uddannelse af den brede befolkning er ikke realistisk, fordi mange komponenter i eksempelvis elektronik indeholder kemiske og mineralske forbindelser der kræver viden på højt niveau for at håndterer korrekt.


(Anders Jeppesen) #8

Det er i hvert fald vigtigt, at der gøres noget effektivt her. Affaldssortering skal topprioriteres og effetktiviseres. Det er vigtigt at behandle kloden ordentligt.


(Per Kjøller Jensen) #9

Det er hele tiden en afvejning af, om hvordan vil den reelle sortering blive udmøntet, hvis vi tror på hver enkelts evner, contra det at acceptere lavere sorteringsambitioner og så leve med et uproblematisk ringere udbytte,
F.eks. organisk affald (jeg ved godt, at dit emne er plastik, men princippet er det samme). Hvis en kommune kører det organiske affald fra borgerne ud til Hashøj Biogas, så vil de få en rigtig god udnyttelse af energien i affaldet, men det vil til gengæld ikke modtages, hvis det ikke er sorteret korrekt. Kommunen kunne også vælge fra start at acceptere, at nogle borgere vil fejle i sorteringen, og derfor fra start køre det til Audebo i Holbæk, hvor de kan klare op til 22% fejlsortering, og alligevel trække energi ud af affaldet. Audebo kan så til gengæld ikke trække den sammen energi ud af affaldet som Hashøj Biogas kan.

Mit forslag er at man for de mange accepterer, at de ikke har stabilitet eller måske evner nok til at få sorteret korrekt, så den “brede” løsning baserer sig på mindste fællesnævner, og så laves istedet parralle systemer, hvor man skal “godkendes” for at deltage, og disse parralle systemer kunne ske i samarbejde med produktionsfraktioner fra erhverv, hvor der forventes en større renhed.

Det er en ENORM opgave at uddanne de mange, for slet ikke at tale om, at overvinde modvilje der hvor den er.


(Per Kjøller Jensen) #10

Enig i dit indlæg, og her vil jeg forholde mig lidt til den del af det, som handler om emballage.

Der er sundheds og transportmæssige omstændigheder, som kan føre til at det at bringe maden/varer hjem til sig selv ikke er muligt uden en eller anden form for emballage.

Jeg har tænkt en del over det, og har besøgt det firma (husker ikke lige navnet), som på Amager sælger i løsvægt, hvor man selv skal komme med sin genbrugelige emballage, fylde op med varer (mel, tea m.m.m.), afregne efter volumen/vægt. Ejeren oplyser, at han ikke kan gøre det samme, når han henter varerne hjem, så istedet hober emballageaffaldet sig op hos ham. Der er dog stadig emballage fordele i det, fordi emballagen nu er hos EN person, som har stor velvilje til at sikre det genbrugt. Og som også har velvilje til at gå baglæns i leverandør-kæden for at se, om der kan optimeres på processen med at mindske forbrug af emballage.

Selv sælger jeg flydende produkter (cremesæbe, opvaskemiddel og toiletrens) efter refill. Mine kunder kommer med tom dunk til mig, får 15 kr. pant retur, og de får enten genopfyldt eller udleveret en anden allerede genbrugt og nu fuld dunk. Men jeg har samme problem med, at jeg ikke kan få leveret emballagefrit, så det hober sig op med plastik hos mig, som jeg så genbruger til regnvandsdunke, og sluttelig til kommunens plastik fraktion.

Jeg har undersøgt mit nærområde, og to leverandører hvor der kan etableres emballage-affalds-frit salg. Mælk. En landmand sælger mælk ved stalddøren, og her kunne jeg hente mælk i glaskander. Tomater. Et gartneri var med på et koordineret storsalg f.eks. til fællesspisning i en boligforening, hvor jeg kunne hente tomaterne i deres indsamlingsbakker og levere bakken retur næste gang jeg kom på besøg. Kunne man finde sådanne cirkulære salg, så begrænses emballage-affaldet.

Der er bare så mange regler. I Lejre Kommune ansøger de om at blive fritaget for regler i Levnedsmiddelstyrelsen om at organisk affald ikke må gå retur til høns, som delvis betaling for køb af æg. Sådan en naturlig proces stoppes af regler. Irriterende - men til gengæld må jeg nok acceptere, at reglerne er lavet med et formål. Er formålet at holde salg på en måde så storkapitalen bedre kan sikre sig salget, så skal det bekæmpes.


(Per Kjøller Jensen) #11

På det niveau, hvor kommunen og affaldssamarbejder fungerer kan man forbedre det miljømæssige i indsamlingen af dagrenovation.

Spørg Jer selv. Hvorfor har vi ikke flere kørertøjer drevet miljøvenligt end vi har. Det har vi ikke fordi, at det sker kun i de kommuner, der har mest velvilje til. I Frederiksberg Kommune har de to eldrevne renovationsbiler, og i København Kommune mener jeg, at de fleste kører på biogas.
Hvad skal der til for at vi kommer i den retning. Mit svar: vi skal gøre indsamlingsmateriel mindre, så det bliver mere sandsynligt, at eldrevne kørertøj kan klare opgaven.
I PostNord taler de om kørsel i “blomst” formation og jeg kalder det “Stjerne” formation. hvor man skaber områder der i blomst/stjerne formation samler ind til et centralt punkt,
De mindre kørertøjer slider lidt mindre på vejene, de er lydløse og har et godt arbejdsklima, det giver mening at samle ind med dette udstyr.
Arbejdet begrænses af at kommunen skal kunne tillade formen, de vil skulle tilpasse udbudsmaterieale, så det kommer til at passe med ønskerne om en ny måde at indsamle på, eller hjemtage opgaven til at være i eget regi. Leverandørerne der byder ind på opgaven vil sikkert snuppe nogle ekstra procenter til opvejning af øget risiko ved brug af forholdsvis ny teknologi … Uoverskueligeheden ved at så mange led skal acceptere forandringen får mange til ikke at søge mere miljøvenlighed i indsamlingen.

Men det kan VI klare … alle os der bor i boligforeninger. Vi kan lave indsamlingsfællesskaber om indsamling til en 20 m3 komprimatorcontainer, som sikres kørt den lange distance til forbrænding … altid fyldt … og altid indsamlet af egne eldrevne kørertøjer, udført af eget personale. Skal det blive rigtig ideelt, så skal det laves som en omlasteplads, hvor man anvender containere, som ikke har fastsiddende komprimatorer, som også bliver transporteret den lange distance, og gerne i antal af 2 containere af gangen, så den lange transport effektueres mest muligt.
I sådanne fællesskaber må man gerne fordele affaldsudgifterne som man finder rigtigst. Det må man ikke i kommunerne. Her kunne langt størstedelen af omkostningerne til de genbrugelige fraktioner, så flyttes over på afregningen af dagrenovationen (brændbart affald), og dermed økonomisk stimulere til mere sortering.

I Herning Kommune har de set gevinsten ved at omlaste dagrenovationen og køre to containere af gangen med stærkt komprimeret affald den lange distance til Esbjerg, men de har gjort det på en måde, som ikke udløser megen økonomisk gevinst, hvis man som borger tilvælger mere affaldssortering.
Min model bringer en større del af den økonomiske gevinst direkte ind i den boligforening, som borgeren bor i, samtidig med, at den “stjæler” mekanismerne i Herning modellen.

Et princip i Holbæk Kommune kan også komme i spil, hvis ikke der er plads til en fast placeret omlasteplads, så kan man have en “moderskib” renovationsbil, som følger mindre renovationsbiler, som kan komme rundt i et mindre sommhusområde, hvor “moderskib”-renovationsbilen ikke kan komme. Men i en sådan model vil det være svært at få alle fordelene i spil.

Disse ord til inspiration hos andre. Jeg deltager gerne i debatter om emnet.