Kære medlemmer.
I weekenden den 21-22 februar afholder Alternativet fra centralt hold en workshop for mulige kandidater i forhold til det kommende folketingsvalg.
Da vi ønsker at potentielle kandidater her i Storkredsen kan få mulighed for at deltage i denne workshop har vi valgt at flytte det tidligere annoncerede årsmøde / opstillingsmøde fra lørdag den 21. februar til lørdag den 28. februar. kl. 14.00 -17.00 stadigvæk på Naturambassaden, Jernbanegade 35 , Viborg
Dagsordenen for årsmødet lørdag den 28. februar.
Valg af dirigent
Valg af stemmetællere og referenter
Bestyrelsens beretning for storkredsen
Fremlæggelse af regnskab til godkendelse og budgetmæssige overvejelser
Behandling af indkomne forslag.
Valg af forperson
Valg af øvrig bestyrelse og suppleanter
Valg af revisor
Eventuelt
Thomas Vestergård genopstiller ikke til bestyrelsen. Øvrige kandidater gør. Inger Isaksen ønsker dog ikke at fortsætte som forperson.
Dernæst afholdes opstillingsmøde af folketingskandidater.
Vedtægterne for opstillingsmøde er som følger:
Stk. 1
Storkredsens bestyrelse indkalder til opstillingsmøder efter behov. Her vælges eller genvælges kandidater til kommunalvalg, og kandidater til folketingsvalg kan evt. indstilles.
Stk. 2
Hvis det skønnes nødvendigt kan bestyrelsen indkalde til supplerende opstillingsmøde. Her kan også begæres tillidsafstemning vedr. allerede valgte kandidater.
Stk. 3
Opstillingsmødet skal indkaldes med mindst fire ugers frist.
Opstillingsgrundlag for kandidater skal være afleveret til bestyrelsen to uger forud for opstillingsmødet, og sendes videre til medlemmerne senest en uge før mødet.
Stk. 4
Alle kandidater skal vælges med mindst 50% af stemmerne i en tillidsafstemning.
Stk. 5
Alternativet opstiller kandidater til alle valgs sideordnet. Storkredsen kan vælge at afvige fra dette princip og vælge listeopstilling i stedet.
Endelig dagsorden for årsmøde med skriftlig beretning, indkomne forslag og opstillingsgrundlag for de opstillede kandidater til folketinget udsendes senest en uge før afholdelse af møderne.
Efter årsmøde og opstillingsmøde afholdes der fællesspisning og fremadrettet snak om hvordan vi kan tilrettelægge valgkamp for de opstillede kandidater i Storkredsen i forbindelse med det kommende folketingsvalg.