Åbent møde 5. juni efter grundlovsmøde på egholm - og lidt om naturmødet

Kære medlem af Alternativet Nordjylland

Så er Naturmødet i Hirtshals afviklet, og vi havde stor succes med vores stand. Der var trængsel til vores events, vi fik solgt en masse plakater til fordel for spøgelsesnet-kampagnen, og vi fik også adskillige nye medlemmer. Vores frivillige gjorde et kæmpearbejde, godt hjulpet af Toke fra sekretariatet, og Jordskreds aktivister hjalp med vores hvervekampagne. Torsten havde sørget for de spændende gæster, og vi tog hjem med masser af god energi. Til næste år er der plads til endnu flere frivillige, og når vi går i gang med planlægningen sidst på 2026 kommer der mere information i nyhedsbrevene.

Se lidt fotos fra Naturmødet nederst i dette nyhedsbrev.

Dette nyhedsbrev er også en påmindelse om vores åbne møde 5.06. kl. 17 - og en opfordring til at bruge eftermiddagen frem til mødet på at tage til grundlovsmøde på Egholm, hvor Anna Bjerre er en af talerne.

Vores eget møde er startskuddet til andet halvårs aktiviteter, hvor vi både skal snakke en masse politik og have gang i flere aktiviteter i storkredsen. Nu har vi overstået valget, vores folketingsgruppe er godt i gang, og vi kan fokusere på at skabe udvikling og synlighed her i Nordjylland.

Se AlleOs-event for vores møde og tilmeld dig her:

https://alleos.alternativet.dk/events/6657

Hvis du har kvaler med AlleOs, kan du tilmelde dig Facebook-begivenheden her:

Kom også med til grundlovsmøde på Egholm, arrangeret af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholm-linjen. Her er Anna en af talerne. Der bliver musik og hygge i de dejlige omgivelser. Grundlovsmødet starter kl. 14 og slutter kl. 16. Derefter følges vi ad til vores eget møde på Kastetvej 24. Her kan du finde Facebook-begivenheden for grundlovsmødet:

Vel mødt på fredag til nogle spændende timer, både på Egholm og på Kastetvej.

Kærlig hilsen

Storkredsbestyrelsen