Kære Alternativister i Lyngby- Tårbæk
På baggrund af vores første kommunale valgkamp ønsker bestyrelsen at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i starten af det nye år.
Som i sikkert ved blev valgkampen præget af intern uenighed og også af manglende samarbejde omkring vores mål.
Vi har derfor behov for en dialog med så mange medlemmer som muligt. Vi ønsker en dialog omkring hvordan Alternativet skal forme sig de næste 4 år frem mod næste kommunalvalg.
Hvis du vil bidrage med gode ideer til hvordan generalforsamlingen skal forløbe, er du meget velkommen til at møde op til åbent bestyrelsesmøde i Frivilligcentret, loftet d.6/12 kl.20 hvor vi sammensætter programmet herunder tilrettelæggelsen af valg til Bestyrelsen.
Med venlig hilsen
Jarl Lundin Overbeck
forperson