Kære medlemmer af Alternativet Helsingør
På tirsdag d. 10. marts holder bestyrelsen åbent bestyrelsesmøde fra kl. 17-20 i Frivilligcentret, Kronborgvej 1C, 3000 Helsingør. Vi håber, at du vil kigge forbi og være med til at sætte dit præg på Alternativets arbejde i Helsingør. Partiet har været igennem en svær tid, men forhåbentligt kan vi sætte et punktum nu. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man ikke kan have brug for at tale ud om de forgangne, turbulente uger, så vi vil selvfølgelig sætte tid af til at tale lidt om Alternativets tilstand.
Ditte laver noget lækkert vegetarisk aftensmad, så tilmeld dig meget gerne begivenheden på AlleOs, hvis du kommer og vil spise med. Så ved hun, hvor mange hun skal lave mad til. Du finder dagsorden for mødet på begivenheden på AlleOS.
OBS! Du skal ind ad trappen på venstre side af bygningen og helt op i toppen. Der vil være skilte, og ellers ring til Helene, hvis du har svært ved at finde det: tlf. 60132379
Grønne hilsner fra bestyrelsen
Bina, Morten, Ditte og Helene