Åbent bestyrelsesmøde den 29 januar, med oplæg fra "BLÆRET TANG"

Kære alle,

Bestyrelsen inviterer jer til åbent bestyrelsesmøde den 29 januar kl 19-21 i Paraplyens medborgerhus i Hundested, med oplæg fra virksomheden BLÆRET TANG om deres projekt “Videnscenter for havnatur og genopretning” i Hundested.

“Så er der dælme godt nyt til alle jer, som holder af havet.”

Sådan skrev BLÆRET TANG på sin facebookprofil, og det fangede vores nysgerrighed!

Derfor kommer Blæret Tang den 29 januar til vores åbne møde, og præsenterer sit projekt om et videnscenter for havnatur og genopretning. Et videnscenter der skal rumme både landing af tang, formidling af stenrev og ålegræs og laboratorie til formering af tang.

Blæret Tang ønsker at få fat i de gode mennesker i Halsnæs kommune.

Vi støtter i Alternativet fuldt ud op om Blæret Tangs projekt, og de potentialer det har både ift nye indtægtsmuligheder for et presset fiskerierhverv, samt de sundhedsmæssige fordele tang har, og allervigtigst at dyrkning af tang renser og ilter vandet, binder Co2 og skaber ly og føde for fiskeyngel, samt at vi alle bliver meget mere forbundet til havet, og dermed kan passe bedre på det. Projektet vil være oplagt også at følge politisk ift den grønne omstilling, og kommunens indsatser på området 💚

Vi vil i Alternativet støtte op med alt vi har af menneskelig energi 💚

Vi håber I har tid og lyst til at komme til vores møde, hvor vi udover ar plalægge vores årsmøde i marts, selvfølgelig også vil vende de lokalpolitisk aktuelle emner og det kommende valg til byrådet i november, hvor vi meget gerne hører hvad der optager jer!

Dagsorden følger i det nye år. Vi byder på varmt og koldt at drikke, samt snacks. Meld jer gerne til ved at besvare denne mail🙂

Husk også vores julehygge med hele Nordsjælland her søndag den 15 december fra 14-17 i Kedelhuset i Hillerød. Vi kan køre sammen? Og så afholder Alternativet den digitale nytårskur den 5 januar, hvor man kan mødes lokalt, hvis der er lyst til det :slightly_smiling_face:

Rigtig god jul og godt nytår,

Kærlig hilsen,

Sofie, Nanna og Mariane