Måske er jeg alene om det… men, jeg syntes at den grafiske linje der er lagt i Å er forfejlet.
Grafikken er kedelig og appellerer slet ikke til nysgerrighed eller interesse. Den tiltaler slet ikke udenforstående.
At vise et grønt flag med hvidt kors på Grundlovsdag, er en ‘no go’. Det er Vestjyllands og Devons flag.
Værre er, at det slet ikke er muligt at trænge igennem med andre forslag. Jeg har været med i Team Grafik, men er hoppet ud, fordi vi slet ikke måtte træde uden for linjerne. ‘Flere ved mere’ gælder ikke dér.
Vi har voldsomt brug for en facebook kampagne med billeder og korte tekster som er nemme at dele. Vi skal have budskabet ud !
Selvfølgelig skal vi følge partiets linje og politik, men jeg forstår ikke, hvad der er i vejen med mangfoldighed.
Det vil jo aldrig blive sådan at facebook kommer til at flyde over af mere eller mindre anarkistiske opslag.
Jeg er helt sikker på at det grafiske billede i Å kunne bliver spændende og interessant, hvis vi fik lov til at ‘sprælle’ lidt. Jeg ved at flere har gode bud på anderledes og gode grafikker til facebook, som primært er dér hvor vore potentielle vælgere færdes, selvom respekten omkring logo, teksttype og farver overholdes.
Her er f.eks. min løsning af en Grundlovsdag grafik. Jeg har selvfølgelig udeladt logoet, da det ikke er godkendt centralt:
Jeg forstår mig overhovedet ikke på grafik og den slags, men kan kun være enig i at det her “logo-tyrani” er dårligt. Jeg har selv arbejdet i et firma hvor de brugte formuer på logo-redesign og der så blev “strammet op” omkring at logoet skulle se ens ud over alt og baggrundsfarver på biler i forhold til logoet kostede formuer og gør det fortsat i det firma, jeg oplevede ikke andet end at der blev trukket på skuldrene og grint af ledelsen internt i fimaet, absolut ingen positv effekt i forhold til kunder, nærmere det modsatte fordi de enkelte medarbejdere ikke længere turde gøre dit eller dat eller lave noget selvstændig markedsføring af frygt for at blive slået i hovedet af mellemledere og lignende der ikke turde afvige fra ledelsens direktiver.
Så min opfordring i den sammenhæng; lad kreativiteten blomstre og lad være med at lade design manualer og så videre være andet end til inspiration og noget man eventuelt bruger i udformning af skabeloner til “officielle politik pdf’er” og webdesign osv. … Facebook og alle mulige lokale initiativer fungerer ikke med en stram design linje, der skulle gerne være stor plads til kreativitet, det er ikke iblandt folk der ønsker en stram styring af alt muligt og umuligt at vi skal finde størstedelen af vores vælgere.
I øvrigt spot-on omkring det hvid-grønne flag!
Den er heeelt gal med grafikken i øjeblikket.
Nu er der lagt et billede op med URØRT skov, hvor der er et barn med på, og den grønne tekst drukner fuldstændigt.
Jeg synes, at vores grafiske linje er ret lige i skabet. 110% opbakning til den nuværende linje og designskabelon, som i min optik er meget enkel, professionel, genkendelig og “Alternativets varemærke”. Vi bør fastholde de grønne/sorte nuancer, da rigtig mange lokale kommuneforeninger og storkredse har investeret ikke så små beløb i merchandise, telte, Store Å, grønne flag, beklædning etc. Så hvis vi pludselig skal “se anderledes ud”, så er det mildest talt penge og ressourcer ud af vinduet.
Mht. grafisk mangfoldighed, så er det i min optik er hårfin balance. Som meget let kan falde ud til den forkerte side. Vi kan alle sidde med følelsen af at vi mestre paint eller powerpoint. Det gør nogen sikkert. Men hvis vi ikke skal risikere at fremstå som - undskyld udtrykket - “amatører” i den brede befolknings øjne, så er vi nødt til at holde os på dydens smalle sti og beherske vores individuelle kreative evner.
Hvis vi savner nogle bestemte politiske budskaber omsat i let forståelig grafik, så bør vi snarere finde en nem måde at (ind)samle disse budskabs-ønsker, og så lade et kvalificeret grafik-team udarbejde dem på en ensartet måde til os alle.
Jeg er ret enig med Peter. Der skal være en enkelt og gennemgående linie. Personlig er jeg lidt træt af den giftig grønne farve og de grønne skumgummi-Å’er. Men lad det ligge. De er genkendelige. Jeg tror at tiden er inde til at lave en ny designnøgle, efter at de loyale folketingsmedlemmer forlod partiet.
Til Birgit:
Måske! Men den er konsekvent og det et vigtigt når der skal kommunikeres ude i den fortravlede virkelighed. Det er ret vigtigt, hvis man vil opfattes som målrettet og troværdigt.
Tag det ikke ilde op, men dit forslag her er for uprofessionelt. Et flag fra en fødselsdagsflagstang. en lidt tilfældig skrifttype. Pangfarverne stjæler budskabet.
‘Lidt tilfældig skrifttype’ ??? Der er brugt den skrifttype der er angivet i designmanualen. Det samme med farverne !
Skal man komme med kritik, skal den være saglig og faktuel.
Grafiker med 20+ års erfaring her.
Ja, vi har demokrati, men et skib er også nødt til at have en styrmand.
Der er en grund til, at man udarbejder en designmanual og bruger rigtigt meget tid (og måske endda penge på det): det er for at vise, at man ikke er et tilfældigt amatør-parti, men faktisk et parti, der gerne vil tages seriøst.
Jeg håber ikke for de fleste danske virksomheder, at det er sælgere og praktikanter, der står for at udarbejde det grafiske materiale, for så kan Danmarks mange, mange tusinde grafikere da godt se sig om efter en anden uddannelse.
Jeg har desværre ikke selv tiden at lægge i det frivillige arbejde indenfor det grafiske, selvom jeg tidligere meldte mig på banen for netop at højne den grafiske kvalitet på bl.a. hjemmesiden. Men jeg er sikker på, at der sidder kompetente folk rundt om i landet, som har både tid, lyst og de fornødne evner, erfaringer og uddannelser, der skal til for at lave professionel grafik til landets grønneste parti.
Meld jer på banen!
Og hvis man er utilfreds med designlinjen, så synes jeg man skal komme med sine forslag til ændringer inden næste designmanual udarbejdes.