Her er et lille sammenkog af mandagens møde i Storkreds Østjylland med udgangspunkt i Jans og Theresas’ oplæg (forfattet af Bjørn):
Hvad kendetegner det europæiske samarbejde i EU, når vi skuer 50 år frem?
Vi startede den eventyrlige rejse i tidsmaskinen med at slå fast, at:
Danmark skal ikke være bedre for andre lande, men MED andre lande!
Herefter fandt vi frem til tre forslag til demokratiske ændringer af EU’s interne strukturer og processer, som vi håber at kunne fejre om 50 år:
• Forsøg med borgerting på EU-plan
Vi er opmærksomme på at det er fyldt med udfordringer og dilemmaer, men synes det er værd at undersøge, om det kan bidrage til mere direkte demokrati. Borgerting kan noget særligt, fordi de løsriver debatten fra parti-politik.
• Større indflydelse til de folkevalgte i EU-parlamentet Her menes ift. kommission og ministerråd. Målet er at styrke de folkevalgtes stemme. Det kan evt. ske ved at give parlamentet mulighed for at rejse lovforslag. For at undgå for mange love/lovforslag skal de altid per automatik indeholde en solnedgangsklausul.
• Demokratisk underskud – skal vendes til overskud. Det er nødvendigt at være politisk aktiv for at blive dannet som borger. Vi ser her et potentiale for en sag, hvor vi kan træde frem og markere os som parti!
Der var gode betragtninger om, at EU på nogle områder skal lære at trække sig tilbage, når der er uden for EU’s ansvar, mens vi på andre områder har brug for et stærkere EU til at løfte nogle af de store visioner:
• Klima / natur
Det er EU, der bedst kan sætte de store rammer og træffe de (til tider upopulære) beslutninger, som er nødvendige for at accelerere indsatsen mod klima- og biodiversitetskriserne. Fx omlægning af landbrugsstøtte, så det ændres væk fra konventionelle og animalske og i stedet målrettes økologisk og plantebaseret, - og totalforbud mod sprøjtegifte. Forbud mod sprøjtegifte er eksempel, hvor Danmark aktuelt undergraver samarbejde med de øvrige europæiske lande. Det er absurd, at Danmark igen og igen giver dispensation til brug af sprøjtegifte, der er blevet forbudt på EU-plan.
Producentansvaret er et andet eksempel, hvor der er stort potentiale i at gå videre med det arbejde, der er sat i gang, så alle virksomheder bliver tvunget til at rydde efter sig selv.
• Fælles flygtningepolitik
Der er brug for en solidarisk håndtering og ikke mindst fordeling af omkostningerne. EU kan ikke blive ved med at lukke sig om selv og holde mennesker ude. Der er brug for fælles beslutninger på EU-plan, hvor nationalstaterne efterfølgende får midler til at effektuere det, der bliver besluttet på fællesskabets vegne.
• Økonomi / demokrati
Der er brug for bank og skattereformer, der kan øge ligheden og dermed også styrke demokratiet. Og så skal vi også blive bedre til at måle værdi, som det der reelt giver værdi for så mange som muligt, og ikke bare værdi som penge.