4 dage til valget - nu skal vi overbevise de sidste

Kære Alternativister

Det er nu her i de sidste dage op til valget, at de fleste vælgere beslutter sig for, hvor de skal sætte deres kryds den 18. november. Det er nu, vi skal overbevise vores venner, arbejdskolleger, familiemedlemmer - og ikke mindst alle på gader og stræder om at stemme på Alternativet. Det er nu, vi skal i dialog med vores medborgere til flyeruddelinger eller vælgermøder.

Du kan gøre en kæmpe forskel i de kommende dage, hvor vi skal mobilisere - især de unge, som skal motiveres - til at stemme på Alternativet på tirsdag.

Hvad kan jeg gøre de næste dage?

De sidste flyers skal ud: De sidste dage kan hver eneste flyer, plakat og folder gøre en reel forskel. Gå en runde i dit lokalområde, aflever i postkasser eller hjælp din lokale kandidat – din indsats kan blive udslagsgivende.

Venner stemmer: Del selv, hvem du stemmer på fra Alternativet – og få dine venner til at gøre det samme. Et kort, personligt opslag kan tippe de sidste ubeslutsomme. Hver deling og post gør en forskel.

Direkte kontakt: Reklamér for Alternativet over for venner, familie og arbejdskolleger. Hvorfor skal de stemme på Alternativet? Find dine argumenter HER og henvis gerne til vores kandidater til kommunalvalget HER og regionsrådsvalget HER.

Understøt vores kandidater, som er aktive gennem deres profiler og i lokale grupper på de sociale medier, med likes, støttende kommentarer og deling af deres opslag.

Del budskaber fra vores centrale Alternativet-side på Facebook eller Instagram. Eller del artikler og læserbreve fra vores kandidater.

Deltag i vores valgfester rundt omkring i landet. Du kan være med digitalt HER, i Aarhus HER og i København HER.

Alternativet opruster

Alternativet bliver repræsenteret i hele landet

Vi stiller op i 41 kommuner, alle regioner og med over 150 kandidater. Du kan finde din lokale kommunalvalgskandiat HER og vores regionsrådskandidater HER. Vores Alternativet Opruster kampagne har givet os opmærksomhed, og vores kandidater rundt omkring i landet fylder nu vores kampagne med konkrete lokale forslag og tiltag.

Her er bare nogle eksempler på vores tilstedeværelse i medierne de sidste dage:

  • I Aarhus er vi gået sammen med flere partier med et forslag om en ny styreform i Aarhus Siften.dk.
  • I Viborg siger vi det meget tydeligt: Naturen har brug for plads og tid. Hverken brakmarker, energiparker eller økologisk dyrkning er nok i sig selv Viborg Folkeblad.dk.
  • I København advarer vi om milliardgæld og forurening Altinget.dk.
  • I Svendborg vil vi styrke de unges deltagelse i demokratiet faa.dk.
  • I Syddjurs Kommune blander vi os i debatten om naturnationalparker dinavis.dk.
  • Vores unge kandidat Mikkel Skovlyst blev interviewet af Politiken om at stille op for første gang Politiken.dk.
  • Horsens Folkeblad giver en oversigt over alle spidskandidater i Region Midtjylland hsfo.dk.
  • I Lejre Kommune sætter vi fokus på børns uddannelsesrammer lejrelokalavis.dk.
  • I Halsnæs Kommune gør vi opmærksom på, at kommunalvalg også er familiepolitik sn.dk.
  • I Roskilde Kommune risikerer borgerne at stå med regningen for ny forsvarslov sn.dk.
  • På Fyn har vores grønne valgbutik i Odense fået omtale i TV2 Fyn.dk.
  • Og i Sjællandske Nyheder for Furesø Kommune understreger vi, at vi skal tage ansvar for fællesskabet sn.dk.

Alternativet går med til Folkets Klimamarch – vi opruster for klimaet

Lørdag går vi på gaden i København: Se opslag på Facebook HER. Odense, Viborg, Hillerød, Aalborg, Aarhus og Tønder: Se Klimabevægelsens opslag HER. Vi går med, fordi vi opruster for klimaet. Mens milliarder af kroner går til fly, tanks og missiler, kæmper vi for, at Danmark i stedet investerer i ægte klimahandling – i grønne kommuner, ren natur, rent vand og håb for kommende generationer. Det er tid til en klimaoprustning: En fredelig, men beslutsom indsats for at sikre liv, retfærdighed og fremtid. Overvej at tage plakater, bannere eller andet lokalt materiale med – både for at skabe billeder til sociale medier og for at synliggøre Alternativets tilstedeværelse lokalt.

Klimamarch

Kan du finde et nyt medlem til Alternativets Unge inden tirsdag?

Alternativets Unge har et ambitiøst mål om at nå 500 medlemmer ved udgangen af året. Derfor en lille opfordring i forbindelse med valgkampen: Find mindst én person under 30 år i jeres familie, blandt venner eller i jeres netværk, som melder sig ind Alternativets Unge inden tirsdag. Det koster 75 kr om året og tager kun 5 minutter at tilmelde sig HER. Alternativets Unge har lokalafdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Roskilde, Viborg og Hillerød. Du kan læse mere om ÅU HER.

MELD_DIG_IND_I_FAELLESSKABET

Til sidst vil Franciska og jeg gerne invitere jer til et digitalt medlemsmøde dagen efter valget - onsdag den 19. november. Her kan vi dele de første refleksioner og erfaringer. Link til mødet finder I på AlleOs HER.

Tak for jeres kæmpe hjælp med valgkampen!

Kærlig hilsen,

Jonathan Ries, forperson
På vegne af hovedbestyrelsen

Billeder fra fotograf Morten Frøslev og vores kandidater

MORTENFROESLEV-0043

MORTENFROESLEV-0365

Aalborg

Sjælland

Aarhus

Frederiksberg

Esbjerg

Cykel

Middelfart

Viborg