Forestil dig en fremtid, hvor vi med en 30 timers arbejdsuge pludselig får en hel ekstra fridag om ugen. Hvad fan’ skal vi bruge ekstra tid til?
Personligt ville jeg gerne bruge noget af tiden sammen med min familie. Jeg ville nok også engagere mig i noget frivilligt og ulønnet (socialt/forenings)arbejde for at pleje og udvikle mine egne fritidsinteresser.
Men jeg kunne også finde på at tilbyde “mit hoved, mine arme/ben og min viden” i alt fra børnehaver (hygge-og-læse-højt-onkel), folkeskole (musiklærer og hjælpelærer i matematik/fysik) eller på STX/HTX (som mentor med erhvervs- og livserfaring). Alt sammen noget, som ville kunne tilføre vores velfærdssamfund lidt ekstra “flødeskum på toppen” (skrevet i al ydmyghed for hvor langt egne evner rækker i forhold til “de uddannede”!).
Men jeg frygter én ting: At fagforeningskulturen vil modsætte sig i en sådan grad, at det aldrig vil blive virkelighed - og hvad skal vi så bruge de 7 timers frihed til?
Jo, jeg tænker, at du er genial og kreativ fleksibel - og jeg håber, at fagforeningskulturen også er i stand til at tænke frit… Det er selvfølgelig en opgave for den - og det må den selv klare…
Tak for dit indkast til samfundsflødeskum og fleksibel inspirerende nytænkning! Stod ved den for fuld udblæsning!
Jeg tænker at der kun vil være “larm” fra Fagforeninger, hvis der opstår en udhuling af lønnet faglig arbejdskraft - sådan som nogen kommuner HAR opereret med deres borgeres frivvilighed - og i de situationer vil jeg faktisk bakke fagforeningen op.
Hvis det frivillige til gengæld får lov til netop at blive lagt ovenpå, som “icing on the cake” på en godt kørende offentlig indsats/sektor eller privat instans - SÅ ville vi få det udbytte som vi drømmer om, og dét ville jeg heppe på anytime
Jeg tænker som pædagog, at jeg gerne så forældre bidrage i børnehaven, det gør de allerede mange steder da vilkårene er så ringe som de er. Men forældrene skal ikke være de ekstra hænder der mangler, men som ekstra OVENPÅ en solid normering. Som Lisa Mygind siger, må det ikke underminere det grundlæggende behov for en kvalitetsnormering, hvor der er nok ansatte til at dække børnenes behov, uden forældrenes tilstedeværelse.
Hvad med børneperspektivet?
Det er vigtigt at tænke i aldersgruppe ift hvordan børnene reagerer på mange forskellige voksne der potentielt ville færdes på stuerne blandt børnene.
Ift hvad man skulle bruge de ekstra 7 timer på, vil jeg fra barnets perspektiv foreslå, at man får mere tid hjemme med sine forældre, fremfor at være i børnehave, vuggestue eller sfo.
Ja Nanna, det behov kan jeg meget, meget godt huske som mor til tre - og jo ældre vi ( som samfund og individ) bliver, des mere står jo det behov frem, at kunne gå ind og ud af “arbejdsmarkedet” med lighed - karrieremæssigt og forældremæssigt!