3: Uffes Nyhedsbrev

uffesnyhedsbrev

Kære medlem

Nu er vi allerede kommet til den tredje udgave af mit nyhedsbrev. Jeg håber, du synes, det er interessant at læse (eller høre – jeg har på opfordring igen læst det op). Hør det her. Det er i hvert fald sjovt for mig at skrive. En god lejlighed til både at se frem og reflektere over de sidste par uger.

Der er sket meget, siden jeg skrev til jer sidst. Allerførst vil jeg dog give min fulde støtte og opbakning til alle de offentligt ansatte, der lige nu muligvis er på vej i storkonflikt. Det er kun på høje tid, at vi sammen står op for velfærdssamfundet og alle de, der får det til at fungere. Vi skal kæmpe imod den udsultning af den offentlige sektor, som vi oplever i disse år. Hvad end det så gælder folkeskolen, sundhedsvæsenet, børnehaverne, hjemmeplejen eller alle de andre uundværlige dele af vores fællesskab.

For mig vil det altid være et uforståeligt paradoks, at vi ikke belønner mennesker med så vigtige arbejdsopgaver bedre. Ja, for mig er det indlysende, at de burde få højere løn og bedre vilkår – og at vi skal gøre op med den kvælende bureaukratiske kontrolkultur, mange udsættes for.

Jeg håber, parterne i forhandlingerne finder en god løsning. Men jeg er også klar til at bakke de offentligt ansatte fuldt og helt op, hvis der kommer en konflikt, der for en tid sætter vores samfund på den anden ende. Det synes jeg ærlig talt, vi skylder dem.

Det bringer mig videre til en kronik, jeg havde i Politiken i sidste uge. Den ligger meget godt i forlængelse af den mulige storkonflikt, fordi det er et oplæg til en ny og revitaliseret politisk samtale om, hvilket Danmark vi ønsker os i fremtiden - og jeg ønsker i hvert fald ikke et Danmark, hvor vi svigter de, der holder velfærdssamfundet sammen. Så jeg lægger op til en samtale om, hvad vi ønsker at lægge bag os og hvad vi vil styrke. Ikke kun på kort sigt, ikke bare om en enkelt valgperiode, men også ude på den anden side af horisonten, om 50 år, om 100 år. Kort sagt: Hvordan skal det næste Danmark se ud.

Kronikken, som du kan læse her (den er desværre bag betalingsmur), er en invitation til alle jer og resten af Danmark til at deltage i den samtale. Selv kommer jeg til at være vært for nogle arrangementer, hvor vi kan tænke stort og vildt og sammen forme nogle af byggestenene til det næste Danmark. Det fortæller jeg mere om, når det er faldet på plads.

Mange af jer har jo allerede den slags samtaler; det er jo ligesom derfor, vi har Alternativet sammen. Men jeg tror, der kan komme noget godt ud af, at vi igen – sammen – løfter ambitionsniveauet for, hvad vi kan forestille os. Et eksempel er den 30 timers arbejdsuge, et andet er borgerløn (vores borgerlønsgruppe holder i øvrigt konference om borgerløn på torsdag – se her, et tredje eksempel er plantebaseret kost, men hvad med endnu mere grundlæggende spørgsmål?

Lad mig slå fast, at det ikke er noget, vi skal gøre, fordi vi ikke har andet at tage os til. Vi skal gøre det, fordi vi for mig at se står over for nogle udfordringer, der er så grundlæggende, at vi bør tænke lige så visionært, som da generationerne før os grundlagde velfærdsstaten. Dengang var gratis uddannelse eller et fintmasket socialt sikkerhedsnet jo helt vanvittige tanker for mange. Men se, hvor god mening det gav.

Nogle af de udfordringer, vi står over for nu, er klimakrisen, som for os ændrer alt, det er vækstbesættelsen, der fører til stress og tomhed, det er demokratier i krise og retsstaten under pres, det er en massiv global ulighed, hvor otte mennesker ejer det samme som den halve verden, det er udpining af vores jord og forureningen af vores drikkevand. Så store udfordringer løser vi ikke ved at fortsætte cirka som hidtil. Derfor skal vi turde flytte mere end kommaer.

Vi skal skrue op for vores kreativitet og opfindsomhed. Vi skal være mere entreprenante og løsningsorienterede, end vi har været længe. Heldigvis er udgangspunktet godt: Danmark er et rigt land med kloge, nysgerrige, vidende og veluddannede borgere. Vi kan så meget sammen i fællesskab. Det glemmer vi tit med den retorik af frygt og had, der desværre ofte dominerer den offentlige debat.

Så lad os vise, at vi er alternativet. Et håbefuldt, modigt, fællesskabsorienteret alternativ, der har vores bud på et andet Danmark. Jeg glæder mig til at have samtalerne med jer. Enten rundt omkring i landet – eller til vores landsmøde, som finder sted i Odense 5.-6. maj. I kan i øvrigt tilmelde jer her, hvilket jeg håber, mange af jer gør.

Nu vi er ved visionerne for det næste Danmark, vil jeg lige nævne vores landbrugsudspil ”Bæredygtigt Landbrug”, som vi lancerede i den forgangne uge og som jeg er meget stolt af. 37 forslag til at gøre det sprøjtegift-afhængige landbrug til en historisk parentes og sikre et 100 procent økologisk landbrug inden 2040. Det er intet mindre end et bud på et andet Danmark, vi præsenterer. Et land, hvor vi lever i samspil med naturen, ikke i konkurrence med den. Hvor vi beskytter den fælles arv, som vores jord, vores natur og vores drikkevand er. Du kan se mere om udspillet her i Jyllandsposten og på YouTube her.

Jeg synes, at vores kommende udspil om, hvordan vi skaber et Danmark fri for fossile brændsler holder samme ambitionsniveau. Det bliver offentliggjort en af de kommende dage.

Det er også i den kommende weekend, at vi i de fleste valgkredse vælger eller genvælger vores folketingskandidater. Jeg håber, du vil møde op og deltage, så du kan være med til at vælge de kandidater, du vil være allermest stolt af at se repræsentere Alternativet og som bedst kan folde vores vision om det næste Danmark ud. Du får overblikket over kandidatmøderne her på AlleOs.

Jeg ved ikke med jer, men jeg er så fyldt af politisk energi. Vi skal sgu da forandre Danmark og verden sammen, skal vi ikke?

Kh Uffe

PS: Og her mine tre inspirationstips:

Første inspirationstip er en opfordring til at tjekke græsrodsorganisationen Ansvarlig Fremtid ud. De har i flere år gjort et stort stykke arbejde for at få pensionskasserne til at holde op med at investere deres medlemmers penge i klimaskadelig olie, kul og gas. Det gør de ved at fremsætte forslag om frasalg på pensionskassernes generalforsamlinger, som normalt finder sted i slutningen af marts og starten af april. Så du kan måske nå at give din fuldmagt til, at din pensionskasse skal frasælge allerede i år. Det gør du her.

Andet inspirationstips er bogen “How Democracies Die” af Steven Levitsky og Daniel Ziblatt. Det er en krystalklar gennemgang af, hvordan man kan slå demokratier ihjel. Ikke gennem kup og revolutioner. Men gennem helt demokratiske valg og langsom underminering af de demokratiske institutioner. Det er en øjenåbner i forhold til det, der sker mange steder politisk lige nu.

Tredje tip er dokumentarfilmen Point of No Return, der sætter en langt mere opløftende og visionær tone, som passer meget godt til den samtale, vi skal til at have om det næste Danmark. Den handler om de to piloter, der for et par år siden fløj jorden rundt i et lille fly, der kun fløj på energien fra solens stråler. Du kan se en trailer for filmen her – den bliver vist på dokumentarfilm-festival CPH:DOX senere på måneden. Husk at drømme stort!

MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk
medlem@alternativet.dk

2 Synes om

Det der med at vi som poltisk parti støtter den ene part i en faglig konflikt er vel dybest set ikke helt i tråd med “Den danske model” som jo netop går ud på at lade arbejdsmarkedets parter selv forhandle eller konflikte sig frem til en aftale. Lige nu er det åbenbar for enhver, at regeringen for længst har besluttet at lave et indgreb og dermed diktere forholdene på arbejdsmarkedet - i strid med den danske model. Jeg synes Alternativet bør bruge sin energi på at undgå et regeringsindgreb
Jens Frydendal, Viborg

Det er spændende at læse dit nyhedsbrev. Kronikken har jeg ikke haft adgang til. Med hensyn til de offentlige ansatte, så har de også klart min støtte. Apropos de offentlige ansatte, og når du efterlyser tanker og ideer, så synes jeg, at vi i Danmark har et kæmpeproblem med ytringsfriheden for de offentlige ansatte. Ytringsfriheden defineres mest i relation til udlændinge. Men jeg synes den “indenlandske” ytringsfrihed er alvorligt truet. De der ytrer sig er typisk i segmentet +60, som er gået eller ved at gå på pension, og som derfor ikke længere risikerer noget ved at fremføre konstruktiv kritik til systemerne. Jeg ved godt at Rasmus Willig, Svend Brinkmann og andre har været en del omkring emnet; men jeg savner, at det bliver taget mere op fra politisk side. Hvordan skal vore systemer blive bedre, når de der arbejder med dem bare skal have “ja-hatten” på og må dukke hovedet.
Og hvad er det for et samfund vi ønsker os i fremtiden? - Alternativet kommer med mange gode tanker, ikke mindst i landbrugsudspillet. - Generelt i den politiske debat undrer det mig, at der ikke opstilles flere visioner for, hvordan vi kunne tænke os det gode liv, det mangfoldige liv, og et liv der understøtter FN’s bæredygtigsområder. Man taler kun i penge, vækst, effektivitet, men aldrig (i regeringskredse) om alle de mennesker der har det rigtig skidt, ikke mindst mentalt. Der må jo være noget ravruskende galt. - Peronligt synes jeg det er helt ok at arbejde meget, tjene mange penge etc; men vi har gjort det til det eneste parameter i livet. - Dette må kunne italesættes, og jeg håber Alternativet kan trænge bedre igennem med dette budskab.