Er der nogen her der kender nogen der har en plan B til når (måske hvis) vandet kommer ind over alle breder samtidig? En plan der er meget langsigtet, en national helhedsorienteret ide, der går på at invitere dige-mestre og dæmnings-eksperter til DK, vise dem vores ufatteligt mange øer og vores meget lave placering i havet, og få dem til at give et bud på hvordan vi bygger ting, diger, dæmninger, taper til med gaffa eller andet, så vores børn får et sted at bo når de er gamle også?
Eller er Plan B at tigge nordmændene om et fjeld vi kan kalde hjemme når den tid kommer? Hvis den kommer?
Er der nogen der tænker i de baner noget sted? Hvis der er, hvem er de så? Hvad siger digemestrene? Og har vi gaffa nok?
Glimrende overvejelse.
Vi kan starte med at sænke befolkningstallet til så mange som kan leve af det nuværende areal – og samtidig begynde at regne på, hvor mange der kan leve af det reducerede areal efter vandstandsstigningen.
reducere lyder ret fælt og uhåndterligt. Hvis man kan bygge højt, klogt og nok, kan man måske få det hele? Både børn, ældre, mad, frisk luft og ly for forandringer?
Åh, hvor kan jeg godt lide tonen i dette indlæg!
Problemet og dets mulige konsekvenser (som vi lige fik en god forsmag på med januar-vandmasserne fra Østersøen) tages alvorligt og de seriøse forslag efterlyses
under overskriften om de hollandske dige-mestre og rullen med gaffa
Hvis du skulle få lyst til at lave en lille workshop - fx i Aarhus - om, hvordan vi kommunikerer om tidens kriser og trusler, er jeg med!!!
Med venlig hilsen,
Annegrethe
Angst i kommunikation virker - men det skaber også handlingslammelse, eller gør at vi ikke dækker alle muligheder, fordi angst får os til at fokusere al vores energi på at komme ud af angsten - det løser ikke nødvendigvis problemer.
Der er heller ikke noget sjovt ved oversvømmelser og udsigten til at vandet stiger, men måske er der noget lidt grinagtigt over at vi ikke løser problemerne med at vi ligger lavt, mens det bliver gjort lovligt at bygge ud til kyster (hvem gider bo der om 30 år uden diger?) og mens vi detoxer med vand og ingefær, og forøvrigt selv består mest af vand?
Jeg kunne måske godt fornemme, at du ikke er nogen “kommunikationshaj”- er det ikke fra dén kant, at fornyelse ofte kommer?
Kæmper selv med, hvordan man taler og skriver om klimaforandringerne. Skal vi “tale sandt” om situationen, tipper det så nemt over i skrækscenarier og katastrofe. Vi har brug for håb og optimisme og kan vælge at fokusere på fremskridt og gode nyheder - tilbage står stadig absurditeter som dem, du nævner.
Da er det dejligt at smile over dine “hollandske dige-mestre” og den store rulle gaffa
