Kære medlem af Alternativet
Det var en helt overvældende positiv reaktion, jeg fik fra jer på det første nyhedsbrev. Tak for det. Og hvis du ikke fik læst med første gang, så velkommen til (du kan læse om idéen bag nyhedsbrevet her.) Rigtig, rigtig mange af jer sendte mig e-mails med idéer, anbefalinger og forslag til spørgsmål og temaer, som jeg med fordel kunne tage op i mine kommende nyhedsbreve. Jeg tror, jeg fik svaret de fleste af jer direkte, men sikkert er det, at det hele nu er lagret i mit baghoved, så jeg kan hive det frem, når det giver mening.
En af jer foreslog, at jeg skulle indtale nyhedsbrevet, så man kan høre det på farten eller mens man vasker op. Det, synes jeg, var en god idé, så det har jeg gjort med dette nyhedsbrev. I kan høre det her. Hvis det bliver en succes, gentager jeg det.
En anden af jer skrev, om det ikke var på tide at ”trække bevægelsen ud af mølposen”, underforstået at nu havde der – af gode grunde – været meget fokus på partidelen af Alternativet i forbindelse med kommunal- og regionrådsvalget. Og e-mailen sluttede med følgende spørgsmål: ”Hvordan får vi folk med i den venlige revolution - uden at slide hinanden op, inden revolutionen starter?”
Et fuldstændigt relevant spørgsmål. De første år af Alternativets liv har nemlig i den grad været præget af organisatorisk opbygning. Hvilket fra tid til anden blandt andet også har betydet personkonflikter, misforståelser og noget så konventionelt som kampe om magt. Det har vitterligt krævet ikke så lidt af os alle, at vi inden for to og et halvt år har skullet gennemføre både vores første landsvalg og derefter vores første kommunal- og regionrådsvalg.
Jeg tror, det er de færreste af os, der sådan rigtig for alvor forstår, hvilken kæmpe organisatorisk opgave det har været. Ikke bare med at vælge kandidater og gennemføre 83 lokale valgkampe. Men inden da også med etableringen af 90 lokalafdelinger, organisering af lokale generalforsamlinger, valg af bestyrelser, formuleringer af vedtægter og det almindelige bestyrelsesarbejde.
For det er for langt de fleste af jer første gang, I på den måde involverer jer i politisk partiarbejde. Ikke mærkeligt, hvis I er lidt forpustede derude. For mig selv har der i hvert fald også været mange “første gange” og ting, som jeg har været i tvivl om, hvordan vi bedst griber an. At vi så samtidig røg ind i nogle negative mediehistorier i efteråret, gjorde det jo ikke nemmere. Det har tæret på energien, det gode humør og engagementet - i hvert fald i perioder.
Men jeg tror – og så er vi tilbage ved spørgsmålet fra det omtalte medlem – at en endnu vigtigere årsag til, at de fleste af os nu er mere end klar til et mentalt gearskifte, er, at de sidste par års arbejde i Alternativet primært har talt til en bestemt kropsdel: Nemlig vores hoveder. Men politik er for mig meget mere end hoved-politik. Heldigvis er hoved-politik meget motiverende for nogen. Og tak for det, for ellers havde vi aldrig opnået så gode valg og formuleret så mange gode politiske udspil, som vi har. Men politik skal også tale til vores hjerter (sociale relationer, kreativitet og personlige interesser) og vores hænder (hverdagsaktivisme og konkret lokal og entreprenant handling).
Og jeg har en antagelse – og udfordr mig gerne på den – at rigtig mange af os er mere interesserede i det, jeg vil kalde livspolitik. Nemlig alt det, der ligger uden for det, man definerer som traditionelt politisk arbejde (læs: det der foregår i Folketinget, byråd og regionsråd). Her mener jeg ting som, hvordan vi vælger at leve vores liv, hvilke valg, vi træffer og hvilke ting, vi beskæftiger os med, hvordan vi bor, elsker og lever. Ja, hvordan vi bliver den forandring, vi ønsker at se i vores lokalområde, i Danmark, i hele verden.
Derfor er jeg enig: Det er på tide, at bevægelsen bliver trukket ud af mølposen. For vi er ikke i nærheden af at forstå, hvilket potentiale der ligger i bevægelsesdelen af Alternativet. Ikke at bevægelsen skal stå i et modsætningsforhold til partidelen af Alternativet – vi står jo begge på den samme politiske platform. Men livspolitik-delen af Alternativet både kan og skal bare fylde endnu mere. Synes jeg.
Der skal være flere kulturelle, sociale og klimavenlige aktiviteter. Der skal være flere 4. sektor-virksomhedsinitiativer, der kombinerer det bedste fra den offentlige, den private og den frivillige sektor. Der skal være flere overraskende samarbejder, hvor vi rykker noget sammen og hvor vi styrker fællesskabet. Som Nick Mehlsen Batsberg, der har været medlem af Alternativet i størstedelen af vores korte historie, engang sagde til mig (frit citeret efter min egen hukommelse): ”Da jeg flyttede fra Randers til Fanø, var der sgu ikke nogen, som var interesserede i at snakke om Alternativet - altså partidelen. Men folk ville dog gerne være med til at lave en lokal vinterbadeklub. Og da jeg oven i købet havde succes med at skaffe fondspenge til en sauna, så var jeg pludselig ham med vinterbadeklubben – og nåh ja, så for øvrigt også ham fra Alternativet”.
Det er for mig at se et godt eksempel på, at politik er SÅ meget mere end ”blot” generalforsamlinger, kandidatopstillingsmøder og formulering af konkrete politiske forslag, der skal vedtages af folkevalgte. Om det var initiativet med vinterbadeklubben, der er den hemmelige forklaring på, at Alternativet så også fik sin første rigtige borgmester på øen, skal her stå ubesvaret hen 
Mit håb og min ambition er i hvert fald, at Alternativets værdier og idégrundlag bliver udfoldet på en måde, så det rammer både vores hoveder, vores hjerter og vores hænder. Ikke nødvendigvis det hele på én gang. Men over tid skal der være den rigtige balance. Og dermed også en forståelse af, at ”partipolitik” er en undergruppering af ”livspolitik” – og ikke omvendt.
Så hermed en stor opfordring til flere vinterbadeklubber, søndagsfilm-arrangementer, fællesspisninger, bogklubber, etableringer af byhaver, tango-danseaftener, vegetariske og veganske madlavningskurser, lokalradio-forsøg, bæredygtige investeringsforeninger, små iværksætter-initiativer, flygtninge-besøgsordninger eller skolehjælp til udsatte børn og unge. Det hele med afsæt i alt det vi kan og er i Alternativet. Kort sagt: Lad os få bevægelsen ud af mølposen. Jeg glæder mig til at følge med - og del endelig alle jeres gode initiativer med mig og resten af Alternativet. Både dem I allerede har stablet på benene – og dem I først lige er begyndt at drømme om nu.
Imens fortsætter vi vores arbejde på Christiansborg. I løbet af de næste uger vil vi lancere to markante grønne udspil. Et om omstillingen til 100 procent vedvarende energi og så et landbrugsudspil, som jeg vil løfte sløret for titlen på her i nyhedsbrevet. Det hedder “Bæredygtigt Landbrug”. Det er der, som de fleste af jer nok ved også en landbrugsorganisation, der hedder. Men de opfatter bæredygtighed ret anderledes, end vi gør - for nu at sige det diplomatisk. Så vi giver vores bud på, hvordan vi skaber et bæredygtigt landbrug, der giver mening på alle tre bundlinjer - både den økonomiske, den sociale og ikke mindst den miljømæssige.
Jeg glæder mig meget til at tage den diskussion med forhåbentlig hele Danmark. Herfra skal der i hvert fald lyde en stor tak til alle de medlemmer og andre kloge hoveder, der har bidraget med gode idéer og konstruktiv kritik til udspillet og dets 37 forslag gennem politiske laboratorier og hele politikudviklingsprocessen.
Lad os plante en masse grønt håb!
Kh Uffe
Og her de tre inspirationsnedslag (som er en del af de faste elementer i mit nyhedsbrev):
Et livs- og boskifte-tip: Hvis du overvejer at leve dine grønne (livsstils)ambitioner ud sådan for alvor, skulle du måske tjekke dette initiativ ud på Djursland. Det hedder Grobund og er noget af det mest ambitiøse grønne bo- og leveprojekt, jeg har hørt om længe. Måske er der nogen af jer, der er klar til at rykke teltpælene op og flytte til en meget smuk del af Jylland. Tjek deres hjemmeside ud her eller find et økosamfund i nærheden af dig hos Landsforeningen for Økosamfund her.
Et science fiction-tip: Første bind af Jeff VanderMeers prisbelønnede og anmelderroste Southern Reach-trilogi er nu endelig blevet oversat til dansk og udkommet som “Udslettelse” på Rosinante. Skynd dig at få fat i den på den ene eller anden måde. Den er ikke bare en bragende god sci-fi-bog, den er en klassiker.
Et podcast-tip: Vil lige dele en særlig oplevelse med jer. For nogle uger siden besøgte jeg en ung kvinde, Rikke Collin, i hendes treværelseslejlighed på fjerde sal på Vesterbro i København. Hun har ommøbleret det ene af værelserne til et lille radiostudie, hvor hun en gang om ugen inviterer en gæst ind i programmet Tårekanalen. Og som programmet antyder, handler det om, hvad det er, der kan få dig til at græde. Timingen kunne ikke have været bedre. For min bedste veninde var netop død af kræft. Så der var meget at snakke om. Og det handlede absolut ikke bare om død. Selvom det gjorde det også. Link her.
MØD OS ELLER TAG KONTAKT
Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K
+45 71 79 18 64
www.alternativet.dk