2.1 MÆRKESAG - Internetadgang som borgerret

Udvikling af konkrete politiske forslag Forslag under udvikling
1

Forslagets tekst

Alternativet vil arbejde for, at digitale frihedsrettigheder bliver en anerkendt del af danskernes rettigheder på linje med vores borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den digitale sfære er blevet en mindst ligeså væsentlig del af vores liv, hvorfor vi har brug for samme ufravigelige principper til at sætte rammerne for vores digitale færden, som vi har i andre af livets sammenhænge. Alternativet ønsker, at Danmark går i spidsen konsolideringen af disse frihedsprincipper på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Stadig flere menneskers hverdag har internettet som konstant omdrejningspunkt – det være sig uddannelsesmæssigt, professionelt og socialt – og det er derfor yderst vigtigt, at vi formår at oversætte og tolke vores grundlæggende rettigheder, så de passer til denne nye digitale virkelighed. Alternativet vil arbejde for at opprioritere hensynet til privatlivets fred og borgernes retssikkerhed i øvrigt, set i lyset af den kontroversielle Offentlighedslov, Cybersikkerhedsloven og den nuværende danske terrorlovgivning.

FORSLAG 2.1 | Internetadgang som borgerret

FAKTA:
7% af danskerne havde i 2014 ikke adgang til internet i hjemmet, og i 2015 havde 10% af de 60-74 årige stadig aldrig brugt internettet.
Kilde: Danmarks Statistik.

Internetadgang er med andre ord blevet et basalt grundvilkår i vores samfund, og skal derfor vi sørge for, at alle danskere har ordentlig adgang til internettet.

Alternativet foreslår, at alle borgere og virksomheder i Danmark har ret til en højhastighedsforbindelse til internettet senest effektueret i 2025. Dette forslag er således en trædesten mod den tidligere regerings ambition om 100/30 Mbit/s til alle danskere i 2020, og afspejler et aktuelt og presserende behov for, at alle dele af landet har adgang til højhastighedsbredbånd.

Potentielle ulemper ved forslaget

Hvordan forslaget er udarbejdet

Politiken for digitale frihedsrettigheder og IT startede sin udvikling ca. 3 måneder før vores flotte nationalle valgresultat i 2015. Jeg (Rolf Bjerre, på det tidspunkt Ordfører på området) afholdte et Pola om innovation på nettet, som blev til 6 spor og grupper begyndte at føde information tilbage. Da valget blev udskrevet besluttede jeg at udvikle en politik med høj og bred inklusion inden valgdagen. Så jeg Afholdte polaer over en uge i Ålborg, Århus, Odense, København og en lille en under Folkemødet på Bornholm, som også blev der hvor vi samlede alle de innovative indspark til et færdigt dokument. Noah Sturis fik ansvaret for at samskrive det og jeg validerede.

Rene Gade blev vores ordfører på området efter valget og jeg overleverede alt til ham. Rene Gade brugte mig klogt og godt, ved 2 deep brief møder, som gav ham mulighed for at bygge ovenpå og yderligere validere og opkvalificere. Hvor jeg i høj grad havde lyttet til mennesker var det min oplevelse at Rene Gade vendte politiken med de faglige interesseorganisationer og erhvervet bredt. Sideløbende indhentede jeg, sammen med flere, hvordan vi positionerede os over for de andre partier.

Efter at Rene Gade har valgt ikke at genopstille til Folketinget, har han også sat mig mere aktivt i spil igen, så derfor er det mig som skriver dette.

For mig at se er ingen politik udvikling i ALTERNATIVET, blevet vendt med så mange mennesker, interesseorganisationer, fagfolk, data-alkymister og stor-erhvervet generelt. Udviklingen har været lang, men har aldrig stået stille. Elementer fra 1. dag er stadig med.

Forslagsstillere

  1. Anders Stjernholm
  2. Henrik Nordentoft
  3. Ida Rytoft Rask
  4. kasper kaae-Aarup
  5. Kennith Nielsen
  6. Lars Myrthu-Nielsen
  7. Liselotte Østerby Nielsen
  8. Noah Reinert Sturis
  9. Palle Skov
  10. Per René Zimmermann
  11. René Gade
  12. Rolf Bjerre
  13. Sanne Gutkin
  14. Thomas Hansen

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

1 Synes om
2

I visionen mangler jeg noget om at linjen ikke må lukkes - heller ikke, hvis den bruges til at hente uautoriserede kopier af film, musik eller lign. Det er OK, hvis man sænker hastigheden på linjen, men en linje må kun lukkes med retskendelse. Altså lidt svarende til at sætte folk på gaden.

Jeg mangler også, at vi ikke bare kræver af det offentlige, men at vi istedet giver borgerne mulighed for selv at tage affære. Det kunne f.eks. være gennem andelsnet eller egne repeatere.

Hvis en landmand har dårlig 3G dækning, så synes jeg det er helt OK, hvis han sætter en 3G repeater op på laden. Han skal blot lige melde ind, hvor han har sat den op, så den kan tages ned, hvis den begynder at lave ballade.

Jeg så gerne flere andelsnet, og at det blev nemmere for andelsbevægelser at lave deres eget net. Mit gæt er, at en af begrænsningerne for dette er frie frekvensbånd: Vi kan ikke lige lave 1 Gbit/s til borgerne i en landsby ved brug af radiosignaler. På dette punkt bør vi nok rådføre os med folk, der har lavet andelsnet, og høre hvad der politisk kan hjælpe dem.

2 Synes om
3

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.