2.0 MÆRKESAG - Digitale frihedsrettigheder

Forslagets tekst

Alternativets digitale frihedsrettigheder

• Alle danskere har ret til højhastighedsadgang til internettet.

• Alle danskere har ret til adgang til deres egne data i genbrugelig form.

• Kommunikation med det offentlige og persondata om danskerne må som udgangspunkt ikke forlade dansk jord.

• Al data benyttet i offentlig forskning skal være anonymiseret, med mindre de involverede parter har givet deres samtykke.

• Al overvågning af danskerne skal bero på en dommerkendelse, som tilmed skal være tidsbegrænset.

• Alle offentlige myndigheder og institutioner skal have whistleblowerordninger.

Potentielle ulemper ved forslaget

Bare de tekniske er mange og vil kræve en stor omvæltning

Hvordan forslaget er udarbejdet

Politiken for digitale frihedsrettigheder og IT startede sin udvikling ca. 3 måneder før vores flotte nationalle valgresultat i 2015. Jeg (Rolf Bjerre, på det tidspunkt Ordfører på området) afholdte et Pola om innovation på nettet, som blev til 6 spor og grupper begyndte at føde information tilbage. Da valget blev udskrevet besluttede jeg at udvikle en politik med høj og bred inklusion inden valgdagen. Så jeg Afholdte polaer over en uge i Ålborg, Århus, Odense, København og en lille en under Folkemødet på Bornholm, som også blev der hvor vi samlede alle de innovative indspark til et færdigt dokument. Noah Sturis fik ansvaret for at samskrive det og jeg validerede.

Rene Gade blev vores ordfører på området efter valget og jeg overleverede alt til ham. Rene Gade brugte mig klogt og godt, ved 2 deep brief møder, som gav ham mulighed for at bygge ovenpå og yderligere validere og opkvalificere. Hvor jeg i høj grad havde lyttet til mennesker var det min oplevelse at Rene Gade vendte politiken med de faglige interesseorganisationer og erhvervet bredt. Sideløbende indhentede jeg, sammen med flere, hvordan vi positionerede os over for de andre partier.

Efter at Rene Gade har valgt ikke at genopstille til Folketinget, har han også sat mig mere aktivt i spil igen, så derfor er det mig som skriver dette.

For mig at se er ingen politik udvikling i ALTERNATIVET, blevet vendt med så mange mennesker, interesseorganisationer, fagfolk, data-alkymister og stor-erhvervet generelt. Udviklingen har været lang, men har aldrig stået stille. Elementer fra 1. dag er stadig med.

Forslagsstillere

  1. Anders Stjernholm
  2. Henrik Nordentoft
  3. Ida Rytoft Rask
  4. kasper kaae-Aarup
  5. Kennith Nielsen
  6. Lars Myrthu-Nielsen
  7. Liselotte Østerby Nielsen
  8. Noah Reinert Sturis
  9. Palle Skov
  10. Per René Zimmermann
  11. René Gade
  12. Rolf Bjerre
  13. Sanne Gutkin
  14. Thomas Hansen

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

2 Likes

Jeg vil foreslå at alle overvågninger, der ikke resulterer i en sigtelse, medfører en automatisk symbolsk erstatning til den overvågede. F.eks. 150 DKK pr dag man er blevet overvåget - hvilket ikke er nok til at man kan gøre det til en bi-beskæftigelse at være ‘mistænksom’, men mere end nok til at det ikke længere er økonomisk rentabelt at overvåge tusindvis af danskere, uden reel mistanke.

I forvejen er der dommerkendelser til alle hemmelige overvågninger, men de er hemmelige og dermed umulige for befolkningen at kontrollere. Desuden virker det til at det er en ren formsag at bede om en sådan dommerkendelse - stort set ingen bliver afvist.

Derfor mener jeg vi skal skabe et økonomisk incitament for at overvåge så få som muligt, hvor der idag er økonomisk incitament til at overvåge så mange som muligt.

3 Likes

Jeg har stor sympati for @JohnMHM’s forslag, men hvis jeg ser det politiske klima idag, så går det slet ikke den vej. Hvis vi kan komme igennem med, at der altid skal foreligge en retskendelse, og at denne retskendelse skal være begrænset til “få” personer (og dermed stoppe masseovervågningen), så tror jeg vi skal være glade.

Hvis retskendelsen er tidsbegrænset, så vil det under alle omstændigheder være medvirkende til at begrænse omfanget.

Vi bør også kræve offentliggørelse af statistik om: antallet, længderne, om de fører til domfældelse, og hvormange fængselsår. Idag har vi som offentlighed ingen indsigt i, hvor meget retskendelserne bruges og om disse fører til dom - hhv hvor mange fængelsår.

1 Like

Tak til @OleTange for sympati tilkendegivelsen :slight_smile:

Helt enig! Men jeg mener ikke det skal stoppe os fra at bede om hvad der er rigtigt. Hvis man altid modererer sine forslag efter det “politiske klima”, så vil det altid være “ekstremisterne” der i virkeligheden bestemmer hvor det demokratiske kompromis skal ligge. Engang i mellem skal vi også trække ligeså hårdt i modsat retning. Retspolitikken er et af de områder, hvor jeg anser det for at være nødvendigt.

Min forståelse er at det i øjeblikket er “omkostningsfrit” at få forlænget hemmelige dommerkendelser, og at alle ansøgninger herom bliver godkendt.

Hvis dette punkt alene kom til gennemførelse, vil en masse problemer automatisk blive løst med tiden. Sollys har det med at kurere dårlige beslutninger :slight_smile: Dette støtter jeg 100%, og anser det for at være endnu højere prioritet, end min idé om “afgifter” på overvågningen.

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.