§ 10 Opstilling af kandidater

Arkiv Årsmøde2015
1

Stk. 1.
Ved et årsmødet vælges en række spidskandidater til folketingsvalgene. Disse er valgt for 2 år ad gangen. Storkredsene kan supplere med kandidater under spidskandidaterne.

ÆNDRINGSFORSLAG:
Folketingskandidater opstilles af storkredsene. Storkredsene kan videregive denne kompetence til lokalforeninger i de enkelte opstillingskredse.
STILLET AF: Henrik Bundgaard, Katja Parlo, Niels Poul Dreyer

BEGRUNDELSE FOR ÆNDRINGSFORSLAG:
Vi anser det for væsentligt for Alternativet at folketingskandidaterne er lokalt forankret.
Forslaget forhindrer ikke at et medlemmer uden for storkredsen kan opstilles, men det sikrer at storkredsen ikke bliver tvunget til at opstille kandidater, der ikke har lokal forankring som spidskandidater.

Stk. 2.
Alternativet opstiller folketingskandidater sideordnet, med spidskandidat først.

ÆNDRINGSFORSLAG:
Stk. 2 ændres til:
“…
a) Den enkelte storkreds vælger selv hvilken opstillingsform man ønsker at benytte, Enten sideordnet liste, eller prioriteret liste. Vælger storkredsen at benytte sideordnet liste, skal storkredsen også beslutte om der skal være en nomineret kandidat, der står øverst på den sideordnede liste.
b) Storkredsen kan beslutte at et antal kandidater valgt af storkredsen opstilles i samtlige opstillingskredse, og at der herudover opstilles yderligere kandidater, i de enkelte opstillingskredse.
…”
STILLET AF: Henrik Bundgaard, Katja Parlo, Niels Poul Dreyer

BEGRUNDELSE FOR ÆNDRINGSFORSLAG:
(samme for ovenstående)

Stk. 3.
Kandidater skal være medlem af partiet.

ÆNDRINGSFORSLAG:
Kandidater skal have været medlem af Alternativet i minimum 3 måneder ved opstillingstidspunktet.
STILLET AF: Hovedbestyrelsen

BEGRUNDELSE FOR ÆNDRINGSFORSLAG:
For at sikre et minimum kendskab til Alternativ tankegods og politik.

Stk. 4.
En kandidat kan ikke opstille for andre partier og eller lister, når de er kandidater for Alternativet.

Stk. 5.
Lokalforeningen har ansvaret for opstilling af kandidater til kommunalbestyrelsen. I det tilfælde, hvor der i en kommune ikke er en lokalforening, eller hvor lokalforeningens bestyrelse ønsker det, bliver det storkredsbestyrelsens ansvar.

Stk. 6.
Storkredsforeningerne har ansvaret for opstilling af kandidater til regionsrådsvalget.

Stk. 7
Årsmødet vælger kandidater til Europaparlamentet

1 Synes om
2

Ang. stk. 1 - ændringsforslag:
Med dette ændringsforslag rejser der sig nogle spørgsmål:
Er det partiets samlede politik, og dem, som hele partiets medlemmer finder mest kompetente til arbejdet, der skal vælges - eller er det lokale interesser der skal dækkes ind. Emnerne i de landspolitiske emner/ politikområder er ikke specifikt rettet mod f.eks. en motorvej der eller her og hermed forbundne særinteresser, men er rettet mod at finde overordnede løsninger på vores udfordringer. Hvor imod byråd og regionalråd handler om at omsætte overordnede politiske tanker og ønsker til noget konkret i nærområdet.

For mig at se mangler der i begrundelsen, at blive inddraget den kendsgerning, at vi er ikke kun er et parti men også en bevægelse. Bevægelsesdelen vil i høj grad skulle udmøntes gennem det daglige lokale arbejde - hvorimod partiets samlede overordnede politik skal fremføres af folketingsgruppen. Ligeledes skal partiets samlede politik fremføres i byråd og regionalråd samtidig med at undergrupper arbejder i det daglige rundt omkring, hvor de nu finder en indsats kan gavne det grundlag vi arbejder ud fra bl.a. med etablering af lokale POLAer, som et led i den nye politiske kultur.

Derfor er ændringsforslaget uklart, da det ikke skelner mellem den offentlige og politiske kommunikationsproces i de folkevalgte organer - og så det daglige arbejde ude blandt befolkningen f.eks. i form af lokale POLAer.
Derfor ses de nuværende stk. 1 i vedtægterne som værende bedre til at dække denne skelnen.

Stk. 2 - ændringsforslag:
Forslaget lægger op til “partiet i partiet”
Der bør være ens regler alle steder.

Til gengæld peger forslaget på problemstillingen - sideordnet versus prioriteret listeopstilling.
Her taler jeg for den prioriterede, da det er min opfattelse, at dem vælgerne kan vælge, er dem som partiet har besluttet sig for skal repræsentere partiet i de offentlige folkevalgte organer.

Ved sideordnet opstilling er det vælgerne der afgør hvem der skal vælges. Og kvaliteten af den proces der foregår hos vælgerne - vil jeg påstå - er en anden end den vi internt i partiet foretager.

Endvidere lægger den sideordnede op til en konkurrence mellem hver enkelt kandidat, og dermed sættes der fokus på hvordan den enkelte kandidat kan blive bedre til at sælge sig selv i relation til sine partikollegaer - sælge kan i ordets værste betydning folde sig ud på mange måder f.eks. i farvestrålende reklamer etc. Men alt i alt betyder det en favorisering af dem, der har flest private penge til rådighed, til at gennemføre en valgkampagne.

Den sideordnede opstillingsform appellerer til den egoistiske side i os mennesker. Partiets arbejde skal være baseret på et fællesskab hvor vi løfter vores politik i fællesskab - og ikke på at vi splitter os op i en valgkampagne og kører hver sit ræs med citronmåner og andet godt.
Vi har netop i Sjællands Storkreds oplevet denne forskellig artede valgkampagneform - hvor de fleste fungerede i fællesskab - og en enkelt kørte sit sololøb. Fælles strategi - eller individuel.

Derfor følgende ændringsforslag til det stillede ændringsforslag - som erstatter hele ændringsforslaget:

Stk. 2.
Alternativet opstiller folketingskandidater i prioriteret listeform, med spidskandidaten først.

3 Synes om
3

"Stk. 2.
Alternativet opstiller folketingskandidater sideordnet, med spidskandidat først.

ÆNDRINGSFORSLAG:
Stk. 2 ændres til:
“…
a) Den enkelte storkreds vælger selv hvilken opstillingsform man ønsker at benytte, Enten sideordnet liste, eller prioriteret liste. Vælger storkredsen at benytte sideordnet liste, skal storkredsen også beslutte om der skal være en nomineret kandidat, der står øverst på den sideordnede liste.
b) Storkredsen kan beslutte at et antal kandidater valgt af storkredsen opstilles i samtlige opstillingskredse, og at der herudover opstilles yderligere kandidater, i de enkelte opstillingskredse”

finder dette ændringsforslag, vil skabe unødig forvirring hos vælgerne. Kan godt lide ideen om, at det er den kandidat der få flest personlige stemmer der er første valg. Det er det mest rimelige. og det gør også at den personlige stemme har betydning. enig i, som @TorbenMariager siger, det bliver partiet i partiet. Vi skal passe på, ikke at gøre det mere kringlet end højst nødvendigt.

4

Jeg synes ændringen virker begrænsende og jeg er heller ikke sikker på, at den opnår sit formål.

5

Jeg er generelt enig med @TorbenMariager i forhold til ændringsforslaget til stk. 1. Altså, at vi beholder teksten som nu.

I forhold til stk. 2, så hælder jeg mest til at beholde den sideordnede opstilling generelt i Alternativet. Vælgerne kan have andre prioriteter end partiet, men det er stadig vælgerne, der har den endelige beslutning; hvis vi har tiltro til dem bør de også have den størst mulige indflydelse på beslutningen.

1 Synes om
6

stk 1:
Måske er jeg træt men jeg kan ikke lige gennemskue hvordan den foreslåede tekst skal kunne opnå det resultat der beskrives i begrundelsen. Det er allerede nu kredsene selv der vælger deres kandidater. Valget af spidskandidater mener jeg bestemt er et valg der skal foretages på landsplan. Det har bl.a. med alt ære og respekt for lokalforreninger og storkredse så kan de kapres af folk der ikke er hensigtsmæssige for partiet. En spids kandidat skal måske nok være inde i lokale anliggender men de skal i allerhøjeste grad kunne varetage landspolitiske spørgsmål også. Jeg kan derfor ikke støtte dette ændringsforslag

stk. 2:
Det mener jeg vil være MEGET uhensigtsmæsigt at ændre på fordet første mener jeg ikke en prioriteret liste er et demokrati værdigt og for det andet mener det vil skabe unødig forvirring om partiet hvis vi har forskellige opstillingsformer i hver kreds. Jeg vil derfor heller ikke kunne støtte dette forslag

stk 3:
Det giver god mening for mig at man skal have et kendskab til partiet for at kunne opstille. Jeg mener ikke et 3 måneders medlemsskab er et urimeligt krav.

7

Til din kommentar af stk. 1: Med din argumentation kunne man lige så godt afskaffe valgkredse. Grunden til at man har dem er, at der sikres en lokal forankring. Ift. vores parti sikrer det tilmed ejerskab og sammenhæng med det, som sker på tinge.

8

Beklager hvis jeg ikke har kunnet formulere mig klart. Forsøger igen.

Stk. 1.
Spidskandidaterne til folketinget vælges af alle medlemmer i partiet. Øvrige vælges i storkredsene.

Grunden er, at det nationale arbejde i folketinget omhandler f.eks. forsvarspolitik, sundhedspolitik - og det regionale og kommunale arbejde omhandler hvordan dette omsættes konkret, hvilket sker i regionsrådene og byråd. Det foregår ikke i folketinget. Her behandles de overordnede ting - udenrigspolitik har intet med lokale interesser at gøre.

Tænk på den gang hvor f.eks. snakken om at nordjyderne har fået mange flere motorveje end andre. Dette er et eksempel hvordan det nationale arbejde misbruges udfra særinteresser fra lokalt valgte folketingsmedlemmer - og det kan ikke være vores mål, at anvende denne vinkel på politiske emner i vores arbejde.

En anden problemstilling er: Tænk sig, hvis der er en velkvalificeret folketingskandidat i Esbjerg indenfor fødevarepolitik - men ham kan partiets medlemmer ikke udpege som vores kandidat - istedet skal fordelingen ske efter hvem der bliver valgt lokalt - og så må man se på om der er nogen der har, eller måske kunne håndtere et ordføreskab indenfor fødevareområdet - selvom vi har den bedste person sidende i Esbjerg.

Tilsvarende kunne det være at der var en højt kvalificeret indenfor IT-området og alt om den nye digitale og demokratiske udvikling f.eks. på Sjælland - men nej, ham kan vi ikke pege på - selv om vi alle i partiet har oplevet at han ville være den bedste til dette job.

Derfor er valg af spidskandidater et spørgsmål om hvem alle medlemmerne i partiet synes repræsenterer os bedst i det nationale og internationale arbejde - og det gøres bedst ved at alle medlemmer i hele DK har indflydelse på dette.

Stk. 2.
Sideordnet eller prioriteret liste opstilling.

Spørgsmålet er om det os i partiet, der skal afgøre hvem vi ønsker der skal have mulighed for at blive valgt ind - eller det overlades til at alles kamp mod alle (altså de sideordnede kandidater) og dermed arbejde på vælgernes gunst for en af kandidaterne. Jeg har fungeret som valgkampagnekoordinater i Sjællands Storkreds under den overståede valgkampagne - og har oplevet denne interessemodsætning.

Det er, at underordnede det politiske indhold fremfor personen, som mange vælgere i forvejen ikke kender - men som vi i partiet kender mere til.
Derfor er det ikke et spørgsmål om at tilsidesætte demokratiet - det er spørgsmål om hvem vi i partiet gerne vil have til at repræsentere os, og som vi tror egner sig bedst udfra det samarbejde vi løbende har haft med pågældende kandidat.

Dette gør sig ikke mindst gældende i det regionale samarbejde. Det må være medlemmerne der prioriterer - og dermed ja til prioriteret listeopstillingsform i hele partiet fremfor det nuværende sideordnede.

1 Synes om