09 handelspolitik for grøn omstilling

Politisk Forum Arkiv Alternativet for Europa - til behandling 27.9
1

EU er verdens største yder af humanitær bistand og udviklingsbistand. Vores protektionistiske handelspolitik koster imidlertid reelt udviklingslandene mere end værdien af vores samlede bistand. Vores handelspolitik er med til at hindre økonomisk og social udvikling i blandt andet Mellemøsten og Afrika med en protektionisme, der hindrer dem i at sælge deres forarbejdede produkter til os. Den nuværende handelspolitik bidrager til at skabe flygtninge- og migrationsstrømme. Alternativet vil derfor arbejde for at give udviklingslande adgang for deres produkter til de europæiske markeder. Alle indførte varer skal dog respektere vores sundheds- og miljøstandarder. På denne måde kan EU være med til at højne forbruger- og miljøstandarder samt klimaindsatser — også i udviklingslandene.

EU er verdens største handelsmagt og har stor indflydelse på standarder for hele verden. Det er vigtigt, at vi i Europa er dette ansvar bevidst i forhold til såvel den interne handel mellem medlemslandene og når EU indgår handelsaftaler med andre stater og handelssammenslutninger. Hvis EU og USA sammen skal danne et transatlantisk frihandelsområde, må vi på forhånd sikre, at miljøfremme og klimakrav ikke dømmes ulovlige af udemokratiske voldgiftsmænd. Handelsaftaler må aldrig medføre, at demokratiske beslutninger tilsidesættes af private, nationale eller overstatslige voldgiftssystemer.

Frihandel og bæredygtighed skal kombineres og ikke konkurrere. Den frie handel skal udbrede bæredygtige løsninger og ikke hindre men der imod fremme den grønne omstilling.
Europa-Parlamentet skal inddrages i hele forløbet, når EU-kommissionen forhandler med andre lande, så forbrugerne og vælgernes interesser bliver varetaget fuldt ud. Samtidig skal fremtidige handelsaftaler også adressere de immaterielle rettigheder, som f.eks. patentlovgivning, og sikre, at erhvervslivet fortsat kan drive forskning og udvikling samtidig med, at der ikke opnås monopoler på natur, sundhed, energiforsyning og digital infrastruktur.

Europa-Parlamentet skal også sikre gennemsigtighed for forbrugeren, så muligheden for at træffe bæredygtige valg bliver nemmere og mere gennemskueligt, blandt andet på energimarkedet.

3

Jeg foreslår at ændre formuleringen:

“Handelsaftaler må aldrig medføre, at demokratiske beslutninger tilsidesættes af private, nationale eller overstatslige voldgiftssystemer.”

Til:

“Handelsaftaler må aldrig medføre, at folkevalgte kan udsættes for direkte eller indirekte pres af private, internationale eller overstatslige domstole eller domstolslignende institutioner.”

Fordi at den reviderede ISDS-mekanisme stadig ikke er en god ide.

Kommissionen har offentliggjort forslag til en anden form for ISDS, der i store træk minder om en overstatslig domstol.

Den gode side af historien er, at EU-parlamentet har vist hvor stærkt et organ det efterhånden er blevet, samt at det folkelige pres og den offentlige opmærksomhed har virket. Der reviderede udgave af ISDS er en væsentlig forbedring i forhold til det oprindelige.

Den mindre gode side af historien er, at ISDS mekanismen stadig er en grundlæggende dårlig ide, uanset hvilken form den antager.

  1. Hvorfor reparere noget, der ikke er i stykker? Investeringer har flydt over Atlanten i stor stil, navnlig op gennem halvfemserne. Hvis amerikanske virksomheder frygter partiske domstole i Europa, og europæiske virksomheder frygter de politisk udpegede dommere i USA, har det ikke afholdt dem fra at investere før i tiden.

  2. Der har altså grundlæggende aldrig været behov for en ISDS-mekanisme. Nu er den blevet en politisk ligtorn, som EU-Kommissionen og Obama-administrationen prøver at lave forlig om.

Altså bliver resultatet et politisk kompromis for at tilfredsstille et behov der aldrig har været reelt. Hvis amerikanske eller europæiske virksomheder ønsker en garanti imod uønsket politisk regulering, findes der udmærkede forsikringsselskaber der gerne vil forsikre imod politisk risiko ved investering.

  1. Uanset hvordan den endelige tekst om en revideret ISDS kommer til at se ud, er der tale om en trojansk hest i forhold til landenes ret til regulering. Det er nærmest definitionen på en stat, at den har retten til at lovgive.

Indsættes den reviderede ISDS artikel i TTIP-aftalen, hvor der f.eks står;

“The provisions of this section shall not affect the right of the Parties to regulate within their territories through measures necessary to achieve legitimate policy objectives, such as the protection of public health, safety, environment or public morals, social or consumer protection or promotion and protection of cultural diversity”

vil det første spørgsmål som en kreativ sjæl stiller naturligvis være; hvad er legitime politiske formål - helt konkret? Der vil med det samme blive stillet spørgsmål ved omfanget af statens ret til at regulere på baggrund af en artikel, der fastslå at staten har ret til at regulere. Djævlen ligger altid i detaljen - og det er der mange politikere der ikke forstår.

I øjeblikket har vi en landbrugslovgivning der tillader, at juridiske enheder - eksempelvis aktieselskaber - kan købe landbrugsjord. Vores gamle krav om, at der skulle bo en landmand på jorden er blevet udhulet og landbrugene gjort større.

Hvis et dansk folketing beslutter sig for at genindføre de gamle krav om at der skulle bo en landmand der kørte sin egen drift, eller kun vil tillade at landbrug ejes af fysiske personer, for at sikre diversitet i landbruget. Er der så tale om et legitimt politisk formål?
Vil Monsanto tillade sådan en regulering, hvis Monsanto har investeret i danske landbrugsselskaber?

Jeg kan komme med flere eksempler, og I mit hoved er der ingen tvivl. Sådan en regulering vil blive udfordret, og som den reviderede ISDS-mekanisme er beskrevet, vil det være den nye ISDS-domstol, altså ikke en dansk domstol, der skal fortolke om danske skatteydere skal betale erstatning for folketingets lovgivning.

Den reviderede ISDS-domstol er altså stadig en gift for det danske folkestyre, og derfor opfordrer jeg til at lave formuleringen i udkastet om.

1 Synes om
4

Jeg er SÅ enig med dig i dine betragtninger. En stor TAK for dit engagement og dine evner til altid at kunne gennemskue og blotlægge problemstillingerne så vi “uvidende” kan få indsigt og se “lyset” :smiley:

5

Mange tak, Mikkel. Er glad for at du er enig :slight_smile:

6

Jeg kan ikke forestille mig at Mellemøsten og Afrika har ringere vilkår for at eksportere varer til Europa, end Kina, Asien, Nord- og Sydamerika. Jeg mener slet ikke at problemerne i Mellemøsten og Afrika skyldes mangel på frihandel, - grunden til at det er mindre interessant at investere og handle med de lande skyldes korruption, ringe sikkerhed for investeringer, dårlig infrastruktur, og kulturelle barrierer.

Jeg kan ikke forestille mig at yderligere frihandel, kombineret med skrappere sundheds- og miljøkrav, hvilket i sig selv er modsigende, kan hjælpe Mellemøsten og Afrika. Det understøtter de store multinationale selskaber der handler med meget store varepartier, der har råd til at betale gebyrerne for at leve op til de krævede standarder, og de skelner ikke mellem lande, men på risiko og fortjeneste.

Jeg så gerne at vi fik omformuleret dette afsnit til at have fokus på hvordan vi kan understøtte “Fair Trade” frem for frihandel, for det er der meget mere brug for.