Team-opdelt kommunikation på AlleOs

Hej Noah og Thomas

Når man er medlem af mange teams i AlleOs, og bruger det til intern kommunikation, kan det være bøvlet at al kommunikationen ender i en stor indbakke. Det ville være rart, hvis man inde på teamets side (som medlem af teamet) havde adgang til kommunikationen udelukkende for det team, eller alternativt kunne filtrere efter teams i indbakken. Søgefunktionen duer ikke helt, da den også søger inde i beskederne, og der derfor vil være overlap med forskellige teams.

Jeg håber det kan lade sig gøre.

mvh Jens Harder

Hej Jens

Det her indlæg er helt gået forbi mig - beklager! (tag os gerne næste gang, så lader systemet os ikke slippe for at vide du har skrevet :wink: )

Er du bekendt med “væg”-funktionen inde under teamet?

Jeg tror ikke at der er notifikationer - men det kunne vi tilføje.

Ellers er det en rigtig god idé du skildrer, så hvis du tænker at det bedre kan opfylde behovet end “væggen”, så arbejder vi gerne på det.

Kh
Noah

Hej igen

Jeg har haft en del problemer med væggen (og bruger den derfor ikke længere), hvor den nogen gange kun viser sidste besked, og som du nævner giver den ikke notifikationer. I øvrigt vil den hurtigt blive uoverskuelig, hvis man bruger den meget. Det er nogen gange rart at kunne emne-opdele, også inden for samme team. Så jeg ville mene det ville virke bedre med mulighed for at filtrere efter teams. På væggen kan man heller tilføje en der normalt ikke er med i team, som man kan i en samtale.

mvh Jens

Det er nogle rigtig gode pointer, så vi har lavet det i AlleOs nu, så man kan filtrere på teams, som du ønsker :slight_smile:

Du skal sørge for, at du har nyeste udgave af AlleOs - det gøres ved at lukke alle faner med AlleOs i sin browser og så gå ind på AlleOs. Men ellers skulle det meget gerne virke.

Rigtig god weekend Jens!

1 Like

Hej Noah

Det lyder godt, men… Jeg har lukket alt AlleOs, og genstartet, og mine teams dukker rigtigt nok op til venstre med checkbokse, men når jeg vælger en hvilken som helst får jeg bare beskeden “vi fandt desværre ingen resultater” til trods for jeg har kommunikation med teamet i min ufiltrerede indbakke.

Måske er det mig der gør noget forkert, eller også er der en bug. Nå, det haster jo ikke mere end at vi sagtens kan holde ferie, og kigge på det ved lejlighed.

God sommer til dig.

2 Likes

Tusind tak for obs - der var en fejl i systemet, som gjorde at den ikke kunne hente tråde, hvis den første person i tråden senere er blevet slettet. Det er fikset nu, så nu skulle alt gerne spille!

Rigtig god sommer til dig også! :slight_smile: