Resultat af spørgeskemaundersøgelsen blev en lagkage og et træ

nyhedsbrev

(Alternativet Odsherred) #1

Når du trykker på billedet zoomer det op.



I svarene til spørgeskemaundersøgelsen var der 6 uddybende kommentarer - en af dem handlede om, hvilket valgforbund vedkommende havde ønsket. Kommentaren var: “B.Å.C eller hele rød/grøn”

De øvrige 5 kommentarer var:

  • “Under ingen omstændigheder valgforbund med DF”

  • “Savner annoncer, evt plakater, hvoraf det fremgår, at Alternativet er landets fjerdestørste parti målt på medlemstal (hvis det altså stadig er sandt).”

  • “En mere åben demokratisk proces fremfor lukkethed og begrænsninger i debatter f.eks. som på opstillingsmødet hvor det ikke var muligt at debatere frit”

  • “Alternativet blev synlig i kommunalpolitik, Vi fik økonomisk tilskud de næste fire år, fordi vi fik stemmer, Odsherred blev en del af en landsdækkende fremgang for alternativet, som allerede efter to år fik mange stemmer, byrådskandidater indvalgte og enkelte borgmesterposter. Vi får evt bestyrelsesposter i institutioner, der har politisk besatte poster.“

  • “Valgforbund med DF var afgørende for at Å ikke fik min stemme”

Hvad var de vigtigste mål?

På dette spørgsmål kunne man pege på mere end et mål. De 3 mål som de fleste pegede på var:

  1. “At Å kom i byrådet”, som 22 ud af 28 pegede på - altså hele 79%,
  2. “At vores mærkesager er kendte og anerkendte”, som 17 pegede på og
  3. “At Thomas Adelskov blev borgmester”, som 15 pegede på.

Det mål, der fik mindst stemmer, var “At vi havde et godt samarbejde med Holbæk og Kalundborg”, som kun 2 pegede på.

Bestyrelsen evaluerede de mange mål på et møde 7. december ved at sætte dem op i et “træ”.

Da vi både er et politisk parti, der ønsker at komme i byrådet og en bevægelse, der er med til at skabe den grønne omstilling af Odsherred, har træet rødderne i “den nye politiske kultur” og kronen rækker fra “Byrådets politik” til “Grøn omstilling”.

Træet viser, at det, der er mål ud fra en synsvinkel, kan være middel til et mål højere oppe i træet. For eksempel er målet om at komme i byrådet afhængig af en række mål fra rødderne og op.

Nogle mål har vi selv stor indflydelse på, andre mål er meget afhængige af andres indsats. Vi markerede målene med grøn, for “opnået”, gul for “delvist opnået” og rød for “ikke opnået”. På tegningen har vi anført “79%” ud for målet om at komme i byrådet, for at angive hvor vigtigt målet var ud fra svarene på spørgeskemaundersøgelsen.

Vi håber træet kan hjælpe os med at få ideer til hvad der skal ske i 2018…

Klik venligst på Nytårskuren og Årsmødet herunder, for at læse mere om starten på 2018.

:green_heart::evergreen_tree::green_heart:
Vi ønsker dig og dine en glædelig jul og et grønt nytår