Odsherreds iværksætterpakke, kandidatfest, magi og dit foto

nyhedsbrev

(Alternativet Odsherred) #1

Odsherreds iværksætterpakke kommer søndag den 4. december

Vi laver iværksætterpakken i samarbejde med fagfolk, unge fantaster, erfarne erhvervsfolk, politikere af alle farver… og meget gerne dig!

  • Mød nye mennesker og find på noget nyt: Iværksætterpakken er vores julegave til Odsherred!
  • Glæd dig over at du kan være med til at skabe et nyttigt redskab for iværksættere.
  • Vær med i denne effektive workshop, hvor der er tid til at have det rart, sjovt og hyggeligt.

Henrik Pohl og Rasmus Nordqvist deltager som sparringspartnere for deltagerne.
Henriks fokus er mere lokalt mens Rasmus har international erfaring som sparringspartner for iværksættere.

Workshoppen ledes af Ivan Normann Andersen og Peter Arklint.

Tager du kage med? :yum:
Giv os venligst et praj - og meld dig til på Billetto (det er gratis)


Kandidatfest med magi

Opstillingsmødet for vores kandidater til kommunalvalget 2017 foregår søndag 22. januar 2017 og vi håber du reserverer dagen allerede nu.
Det bliver en fest! - så vi har booket Pakhuset, ministeren for magi og troldmandens Erling.

Vi har glædet os til denne dag og lagt et meget stort arbejde i forberedelsen. Aspiranterne er nervøse men fattede og har brug for både humor og empati. Deres valgvideoer udkommer i starten af januar, så du kan se og høre deres ideer og visioner inden mødet.

Du er velkommen til at byde ind med ydmyg og modig underholdning, kager, balloner, partilamper, champagne og bordbomber.
Benyt venligst denne Tilmelding.

Hvor er dit foto?

Nu er vi 80 i Alternativet Odsherred og det er dejligt at så mange har lagt foto ind på AlleOs - sig til, hvis du ønsker hjælp til hvordan man gør :kissing_heart:

Siden sidst

Her er link til hvad du kan finde på Dialog:
Bestyrelsesmødet 11/11, kandidatudvalg og valgvideoer.
Politikudvikling og meget mere.

Med venlig hilsen
Peter Arklint, Torben Mariager, Jørgen Sørensen og Ivan Normann Andersen