MADEN på dagsordenen - viden om fordele og ulemper

Forslagets tekst

Danmark bør have et statsfinansieret online madleksikon. Det bør opdateres og af eksperter på området jævnligt. På sundhedsomådet har vi den glimrende “patienthåndbogen” (og til kendere frit tilgængeligt Lægehåndbogen)

Medierne er fulde af historier som “Nu må du ikke drikke mælk” eller “Gris giver kræft”. De er ofte spidsvinklede og afspejler sjældent den reelle viden på området. Det resulterer i en afmagt og udmattelse hos borgeren. Det er en jungle, at finde frem til de sunde og sikre valg i nutidens supermarkeder. Tag fx laks - de fleste vil sige at laks er sundt, men de opdrættede laks indeholder mere dioxin og antibiotika. Grænsende til et punkt, hvor man kun bør indtage dem som voksen og højest én gang om ugen. Ris indeholder uorganisk arsen så dem bør an skylle - særligt de økologiske. Tørret frugt har svampesporer og potentielt toxiner, som er kræftfremkaldende - igen særligt de økologiske. De ikke økologiske indeholder til gengæld pesticidrester. Eksemplerne er utallige. Det var endda kun de sundhedsmæssige aspekter. Så kommer den grønne dagsorden. Blåbærplantager, der skyder frem til fordel for regnskov i sydamerika, vådområder der bliver badet i antibiotika for at rejerne bliver store i asien. Avokadoerne, der bruger ufattelige mængder vand til dyrkning.

Som forbruger kunne det være dejligt om nogle forskere forhold sig til den akkumulerede viden vi har og konverterer denne til et værktøj vi kan bruge.

Maden betyder absurd meget for vores trivsel.

Udfordring forslaget skal løse

På trods af øget opmærksomhed på madlavning i medierne gennem de sidste mange år er vores madvaner elendige. Vi bør i 2019 have tilgang til viden nemt tilgængeligt. Hvad er sundt - hvad er mindre sundt. Hvad skal jeg spise sjældent osv.

Potentielle ulemper ved forslaget

Det tager tid og ressourcer, at lave og man kan ikke garantere effekten.

Det kan være svært at udføre i praksis da nogle fødevarer svinger enormt i kvalitet fra prodecent til producent. Her forestiller jeg mig nogle konkrete forbruger råd eller opmærksom på kvalitets forskelle skal udpensles med god elastik.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Ingen udover min kone, der arbejder i fødevare-ministeriet, har været inddraget.

Det er en tanke jeg arbejde med længe.

Hvem har været inddraget

Nej - min kones viden om fødevarer og min om sundhed er baggrund fpr forslaget.

Forslagsstillere

  1. Christopher Rue Molbech

Status på forslaget

Status: Søger medstillere

Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.

Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

Du kan blive medstiller på AlleOs

1 Like

Det er et vigtigt emne og jeg er enig i, at der bør gøres noget.
Tak for det :green_heart:

Desværre er forslaget for svagt, som det er formuleret nu - der skal være et bedre oplæg omkring hvordan madhåndbogen skal indrettes før jeg vil være medstiller.

Lige som vi har de 3 bundlinier skal madhåndbogen rumme helt klare kriterier. De 3 bundlinier er også brugbare her - men bundliniernes underkriterier skal drejes mod måltider.

Da vi ikke er vant til at have et sundhedsbegreb i Danmark skal der også tages stilling til det.
Måske WHOs sundhedsbegreb? Måske fra Ayurveda?

Madhåndbogen kan ikke bruge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, da styrelsen ikke anerkender værdien af økologi og faren ved pesticider - og ikke anerkender at det er muligt at leve vegansk. Dansk Vegetarisk Forening har været nød til at lave egne anbefalinger til gravide omkring vegansk mad til gravide og småbørn, da danske læger og sygeplejersker er bundet op til de officielle råd :frowning:

Det er derfor op ad bakke med dette vigtige forslag, der kræver et stort arbejde med relevante samarbejdspartnere.

Mit forslag til at finde relevante partnere for at definere opgaven yderligere og mere præcist:

  • Nogen fra Alternativet, der har været med til at definere kriterierne omkring de 3 bundlinier
  • Dansk Vegetarisk Forening
  • WHO
  • Læge Charlotte Bech omkring sundhedsbegrebet i Ayurveda
  • Nogen med kontakt til andre landes kostråd

Som inspiration vil jeg nævne at:

Brasiliens kostråd fra 2014: Spis sammen med andre og bliv bedre til at lave mad.

  1. Lav mad af basisvarer og friske varer
  2. Brug olie, fedtstoffer, sukker og salt med forsigtighed.
  3. Begræns indtaget af færdiglavet mad og drikkevarer
  4. Spis faste måltider, giv det din opmærksomhed, og gør det i egnede omgivelser.
  5. Spis i selskab med andre, når det er muligt. .
  6. Indkøb din mad på steder som tilbyder en variation af friske råvarer. Undgå dem, der primært sælger færdigprodukter.
  7. Udvikl, praktiser, del og nyd dine evner inden for madlavning.
  8. Tilrettelæg din tid, så dine måltider får tilstrækkelig tid og plads.
  9. Vælg restauranter; der serverer frisklavet mad. Undgå fastfoodkæder.
  10. Vær kritisk over for reklamer og kommercielle budskaber om fødevareprodukter.

Brasilien er ikke det første land, der har andre kriterier end den rette sammensætning af næringsstoffer i sine kostråd. De japanske kostråd har i mange år startet med rådet: »Nyd dine måltider - spis udsøgte og sunde måltider, der er gode for din krop og dit sind«.

3 Likes

Kære Peter

Jeg tænker helt sikkert at der skal arbejdes videre med det. Nu er det her forslag jo meget konkret. Det er skrevet for at øge tilgængeligheden af viden om de fødevarer vi spiser. Det her forslag er ment som en slags sproget.dk for mad eller denstoredanske.dk for mad. Det vil være oplagt at få DTU indover. Og måske concito. De beskæftiger sig med elementer af fødevare til dagligt og fødevareministeriet er også oplagt.

Bundlinierne:
Social: Dette forslag vil på kort bane have en social slagside idet de mange informationer kan være svære at overskue og bruge - særligt hvis man ikke interesserer sig for mad. På den lange bane kan man håbe at viden fører til hensigtsmæssig adfærd for alle sociale lag. På sigt har dette positive sundheds effekter også.

Grøn: viden om miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af vores valg af mad vil gøre det nemmere at træffe kloge og grønne valg. Ulempe: serverdrift af en hjemmeside er dårligt for miljøet.

Økonomisk: det vil koste noget at holde sådan et værktøj opdateret. Der skal bruges eksperter på miljøkonsekvenser og CO2 beregninger. Eksperter på fødevaresammensætning, forurening og sundhedsmæssige effekter. Så altså et bredt panel.

Jeg er helt enig i at der er mange aspekter omkring mad der er mega vigtige. Hvordan laver vi det? Spiser vi sammen? Kan vi sammensætte nogle retter, der er særligt sunde. Men det bliver altså tit lidt for flugt og alt for random. Så er det en kostekspert på DR eller en journalist som spørger en forsker i 30 min. Og det er så hvad forbrugeren har adgang til. Jeg håber at et redskab som det foreslåede kunne skabe et grundlag for at influencers, diætister, kosteksperter og journalister kan slås om hvem der kan lave det sundeste mad både for vores kroppen og vores planet.

Venlig hilsen Christopher
Ring evt. 28913677. Jeg er så glad for feedback og medstillere :slight_smile:

Kære Christoffer

Jeg synes som udgangspunkt at idéen har mange gode tanker, og har selv adskillige gange manglet noget sådan. Men, og jeg har et men, tror jeg det i praksis vil være umuligt at samle alt under samme paraply. Der er ikke nødvendigvis nogen som helst naturlig videnssammenhæng mellem om en fødevare er usund for mig som menneske at indtage og om den er dårlig for den sydamerikanske regnskov at dyrke.

Og som Peter så korrekt skriver, så mangle vi et explicit udgangspunkt for at vurdere om noget er sundt eller ej. Jeg vil personligt meget nødigt læne mig op af Sundhedsstyrelsens anbefalinger (jeg er veganer/vegetar).

Og på klima/miljø-området er det igen en meget meget sammensat problematik, som et langt stykke hen ad vejen, er politisk. ALT hvad vi gør og ikke gør, skader et eller andet (natur, klima, mennesker, stater eller virksomheder), så hvordan vil et sådan leksikon kunne vælge sine anbefalinger.

Plus en frygtelig masse andre udfordringer!

Når alt det er sagt, så synes jeg grundlæggende at idéen er fremragende. Det vil kræve en frygtelig masse arbejde at få den til sin endelige udfordring, men det skal bestemt ikke afholde os fra at prøve. Hvor og hvordan det så endeligt vil tage sig ud, er umuligt endnu at spå om, men ambitionen fejler intet. Jeg tror altid på at fakta og oplysning er halvdelen af vejen mod en bedre verden.

Forslaget får min støtte.

Peter og Thomas har allerede pointeret en masse vigtige ting og udfordringer ved dette forslag.
Men helt overordnet savner jeg formentlig meget det samme som jer; - nemlig et mere objektivt “opslagsværk”, som ikke udelukkende dikteres af en Sundhedsstyrelsens snævertsynede og noget gammeldags anbefalinger eller EU-dikterede normer m.v.
Lad os fo et sted, hvor konstant opdaterede og objektivt tænkende FAGfolk kommer med deres anbefalinger og råd - 100% fri for donationer/støtte fra industrier, som kunne have interesse i at deres produkter kommer på “den grønne liste”…

Emnet er vigtigt og manglen på området så stor, at jeg gerne støtter forslaget.