Birgits forslag lyder oplagt. Men vi går ned i nogle detaljer om dyrevelfærd her, som foregriber et POLA-forløb, som jeg forventer går i gang i løbet af efteråret 2016. Hvis dette skal være et forslag, så skal det kvalificeres lidt mere og behandles på POLA-forløb.
Forslaget er også relevant for naturpakken; det er helt rigtigt. Men det er endnu mere relevant for landbrugspakken, da det finansieres over EU’s landbrugsstøttemidler.
Hvad med teknologiske og innovative opfindelser indenfor konventionel landbrug, der reducere udledningen af kunstgødning, sprøjtegifte og CO2, til et niveau som er på højde med - eller lavere end de nuværende Økologiske normer.
Jeg tænker det er vigtigt at vi når målet (bæredygtighed) også selv om det vil sige at det konventionelle Økologiske landbrug bliver overhalet indenom af innovation og teknologi.
1 Synes om
Det er essentielt at det er bæredygtigt på alle tre (økologisk, socialt og økonomisk) dimensioner
Alternativets tre bundlinjer mener du ik? Miljømæssigt, Socialt, Økonomisk og ikke Økologisk. Tænker ikke at Økologisk er en bundlinje i sig selv?
Du har ret! Det var en skrivefejl:sob:
Hvis jagten på fasaner indskrænkes, vil der ikke være lige så stort økonomisk incitament til at bevare remisser, natura arealer i det åbne land. Forgiftning af rovfugle er det største problem. Hvis det finder sted på et gods kan man som sanktionsmulighed kræve at licens til fasanopdræt ophæves/forbydes.
4 Synes om
Vi skal fortsat udvikle Økologibegrebet - så jeg ser det naturligt at økologisk produktion udvikler sig teknologisk og gerne begrebsmæssigt. Det skal være “Økologi” der er det førende begreb.
1 Synes om
Har du egentlig lagt datoer ud nogen steder om POLAér vedr. dyrevelfærd? Jeg vil gerne konkretisere, det som jeg skriver mere både ud fra egne erfaringer og ide-videns indsamling fra allerede eksisterende brug, men jeg skal nok lige have en tidsramme, sådan ca. Jeg synes dog stadig, at det er vigtigt, at vi har links imellem landbrugspolitikken og dyrevelfærdspolitikken. F.eks. handler dyrevelfærd jo også om katte og kanariefugle, hvilket er relevant, men stadig ret langt fra det, som vi gerne skulle have forbedret på landbrugssiden. 
Enig i, at det er økologi-begrebet, som skal udvikles, og det kan det også blive, uden at vi tillader gift og gmo. Den teknologi, som kan blive interessant, er f.eks. flytbare grisefolde (set for nylig), robotter på solceller, og ikke mindst, så skal vi være med til at skabe grobund for, at det bliver lettere at samarbejde i maskinfællesskaber. 
I sammenligning med konventionelle slagtedyr (alle slags), lever disse opdræt-fasaner på rigtig mange måder et langt mere ‘dyrevelfærds præget liv’ - først hos bonden, som fasankylling i typisk en relativ rummelig hønsegård, og siden som stor kylling i volierer i mark/skov området, hvor de så faktisk får åbnet dørene allerede efter et par uger, så de i realiteten er fri til at gå hvorhen de vil. Fasanerne søger ofte selv ind i volieren igen, sammen med ‘sin familie’ indtil de er blevet større. Dette frie fasanliv lever de ofte mellem 1-2 måneder inden at bonden sætter jagten igang. Nogen fasaner bliver i området, andre er fløjet sin vej. De fleste bønder der opdrætter fasaner, og iøvrigt jægerne ditto, vil helst have at fuglene har haft det som kommer tættest på et “vild fasan liv” - altså kan flyve og iøvrigt klare sig som vilde, da en ret stor del af de udsatte fasaner faktisk ender med at overleve. Det problematiske med dyrevelfærden (i min optik) kommer derfor først omkring selve jagten, da det ER et problem med skamskydning, og det er bestemt et område der kan gøres meget på. Meget enig med Søren her.
Som det er pt, så halter tingene rigtig meget på netop det område, og jægerne skal opretholde ‘selv-justits’ hvilket selvsagt er problematisk rigtig ofte.
Måske nogen af forslagene omkring emnet om opdræt/jagt kunne gå på selve jægerne, og manglende skydetræning. Man kunne måske indføre årlige skydetests etc. for fastholdelse af jagttegn. Og så selvfølgelig minimumskrav til opdrættere om, at fuglene også SKAL have x plads hele vejen igennem, indtil de er i den åbne voliere (omend - det er formentlig gode forhold hos langt de fleste opdrættere - jf ønsket om ‘vild fugl adfærd’)
Bevaring af remisser, natura arealer i det åbne land kan klares på anden vis via brug EU-landbrugsstøttemidler, som i langt højere grad kan bruges naturvenligt, end Danmark gør.
Dit forslag til at imødegå rovfugleforgiftning bør snarest sættes i værk.
Tak, du peger på væsentlige sider af problemstillingen. På den anden side hører fasanen ikke hjemme her, og det taler imod den form for opdræt og jagt. Skamskydning er, som du skriver, et stort problem. Fasanslagteriet er på kanten af jagtloven, da store mængder af de ramte fugle (nogle halvlevende) bare kules ned. Dertil kommer, at områder med mange godser er stærkt belastede af al det skyderi. Lydmæssigt befinder f.eks. store dele af Sydsjælland sig i krigszone på denne tid af året. Det er ikke rart. Går man uden for fyldes ørerne med “krig” (og næsen med ildelugtende røg fra alle disse stærkt forurenende og sundhedsfarlige brændeovne; tænk i det vidtstrakte Sverige regulerer man denslags.)
Den form for jagt er forurening på flere niveauer.
Jeg er meget enig i, at økologibegrebet har stort behov for forbedring, da det, som det er nu, ikke giver det nødvendige grundlag for at sikre, at økologi også er bæredygtigt.
Bæredygtighed som overordnet mål og økologi som et delmål vil være en god løsning.
Hvis økologibegrebet på nuværende tidspunkt udvikles med alle de i dialogen nævnte tiltag, kan det skræmme mange væk, der overvejer at lægge om, fordi det kan virke alt for kompliceret i forhold til hvor de er nu, med hensyn til forståelse af hvad godt landmandskab er. Det er ikke hensigtsmæssigt. Der skal være en vej ind i folden og derfra en videreudvikling mod bæredygtighed.
Bæredygtighed er et begreb som udvikles med øget forskningsbaseret viden, og det kan derfor være meget vanskeligt at lave et mærke for det. Jo flere “vugge til vugge” analyser der laves, jo mere indviklet bliver det; men de er absolut nødvendige.
Hvis bæredygtighedsbegrebet får en mærkeordning, skal det gennemtænkes meget nøje hvordan man undgår, at bedrifter ryger ind og ud af “det gode fællesskab”, hver gang der erkendes et nyt bæredygighedsgrundlag. Det kan måske være ved, at bedrifterne får en reaktionsperiode på f.eks. 5 år til at implementere den nye viden.
Der er mange udfordringer, og det vil der altid være - det gør livet spændende … somme tider for spændende.
1 Synes om
Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.
Enig. Vi bør ikke indføre en masse nye mærker. Det vil kun medføre, at forbrugerne ignorerer mærkerne, da de ikke er sikre på mærkernes betydning.
Men lige hvad slagtning angår kunne det måske være en ide med et krav om oplysning om slagtemetoden. Der er forskel på, om det slagtede dyr er dræbt ved at blive skudt i hovedet, ved at få halsen skåret over, eller ved at blive druknet i sin egen mælk.
Det ville ikke være et krav om en ny mærkning. Men krav om oplysning om slagtemetoden ville også hjælpe til at oplyse de forbrugere der køber et stykke køb i supermarkedet om, at det ikke er noget der er produceret på en fabrik, men et dyr vi har slået ihjel.
www.himmelhavet.dk
dette er mit bud på økologi - det økologiske manifest -