Kan man med ny politisk kultur ‘søge dominans - uden at udelukke oppositionen’? Hvem har gode erfaringer med dette?
I Kirsten Stendevad’s bog ‘Fremtiden er feminin. 7 spilleregler i det 21. Århundredes lederskab’ foreslås der, at for at udvikle integritet, så skal man: 1) sørge for overensstemmelse mellem værdier, ord, følelser og handling, 2) opføre sig etisk ansvarligt, samt 3) integrere både ens egne lyse sider og ens skyggesider. Man kan definere ens værdier, være bevidst om ens valg, ryd op og sæt en ny kurs, oplist mennesker man hhv. beundrer og afskyr/foragter, vid at alle egenskaberne er en del af en selv, og find fordele ved ALLE egenskaberne (for ikke at undertrykke ressourcer gemt i en selv), samt 4) være empatisk over for en selv (- og dermed også over for andre).
Din personlige historie Troels:
Det står FULDSTÆNDIGT KLART, hvorfor baglandet (/‘ikke København’) fik nok: At skulle forsvare interne handlemåder og magtkampe i Alternativet, som man ikke engang var en del af, og som man ingen indflydelse havde på. HVOR MANGE GANGE har man ikke på gaden skulle forklare/forsvare handlinger på den grønne gang…!? Det er simpelthen gået SÅ MEGET ud over antallet af frivillige - og dem der ville have haft lyst til at hjælpe Alternativet og være med… HELT urimeligt.
