Kære Troels
Tak for en tur down memory lane! Jeg har det lidt som Tine, lige nu ved vi ikke vad der sker i morgen og reelt hvilke stumper der er tilbage i enden.
Men lige nu, skal vi konstant minde hinanden om, at vi vil en ny politisk kultur. Og nu hvor vi står midt al moradset, så kan vi måske begynde at skrive ned, hvad der bestemt IKKE er ny politisk kultur.
Ser man positivt på den her “rejse”, så kan man jo sige at vi får syn for hvad der bestemt IKKE virker og hvad vi godt vil undgå.
Foreløbig kan vi vist godt konkludere at gennemsigtighed skal kunne monitoreres og hvis man ikke lever op til en vis standard må det have konsekvenser. For ser man på hele din fine fortælling, så er det i høj grad manglen på gennemsigtighed i folks reelle hensigter der langt hen af vejen har skabt konflikter.
Der har været en evaluering af KV17 i lokalforeningen.
Helena, der sidder i HB var selv kandidat ved KV17 i Kbh. Hendes opfattelse vil helt sikkert afvige fra min på enkelte punkter, men hun ved en hel del om, hvordan GrønGang blandede sig.
Det som giver mig håb og dermed mod er netop at mange menige medlemmer lader til, at de gerne vil have magten tilbage.
Uanset Josephine Focks tidligere handlinger som leder, så er der ingen tvivl om, at valget af hende handler om at sikre fokus på bagland og opbygning af en professionel organisation. Medmindre hun har begået ulovligheder, så bør hun nu vurderes på om hendes lederskab nu kan levere på de punkter.
Og det vil skal minde hinanden om, det er, at vi er Alternativet. Det er ikke Uffe, Magnus, Rasmus eller for den sags skyld Josephine.
Hvis vi medlemmer tager vores demokratiske autoritet på os – som Uffe jo sjovt nok ofte har sagt – så er partiet vores – ikke en eller anden leders.
Og det ser jeg en del tegn på, at medlemmerne gør – og det giver mig håb.
Det har du ret i. Men det komplicerede er jo bare, at den demokratiske autoritet et langt stykke hen af vejen er placeret i små lukkede rum som HB, kreds- og lokalbestyrelser. Ihvertfald indtil nogen udtrykker mistillid og så er det måske for sent.
Så spørgsmålet er, hvordan får vi det medlemsdrevede til at harmonere med, at der også er en hverdag der skal fungere?
Det nye der skete i lokalforening københavns bestyrelse efter kv17 var, at bestyrelsen så sin primære funktion som et administrativ og organisatorisk organ. Det gjorde vi bla.a. ved at indrette os i teams og afskaffe forpersonen. Det skabte (over tid) mekanisme som gjorde, at der ikke var een person der ad med al magten og det blev derfor relativ uinteressant at agere mod fællesskabet og det tvang os til at være transparente overfor hinanden.
Ja, og jo mere vi kan gå den vej, hvor magten kan blive selv-organiserende i stedet for at blive låst i centraliserede gate-keeper funktioner, jo bedre for os og vores visioner.
Kan man med ny politisk kultur ‘søge dominans - uden at udelukke oppositionen’? Hvem har gode erfaringer med dette?
I Kirsten Stendevad’s bog ‘Fremtiden er feminin. 7 spilleregler i det 21. Århundredes lederskab’ foreslås der, at for at udvikle integritet, så skal man: 1) sørge for overensstemmelse mellem værdier, ord, følelser og handling, 2) opføre sig etisk ansvarligt, samt 3) integrere både ens egne lyse sider og ens skyggesider. Man kan definere ens værdier, være bevidst om ens valg, ryd op og sæt en ny kurs, oplist mennesker man hhv. beundrer og afskyr/foragter, vid at alle egenskaberne er en del af en selv, og find fordele ved ALLE egenskaberne (for ikke at undertrykke ressourcer gemt i en selv), samt 4) være empatisk over for en selv (- og dermed også over for andre).
Din personlige historie Troels:
Det står FULDSTÆNDIGT KLART, hvorfor baglandet (/‘ikke København’) fik nok: At skulle forsvare interne handlemåder og magtkampe i Alternativet, som man ikke engang var en del af, og som man ingen indflydelse havde på. HVOR MANGE GANGE har man ikke på gaden skulle forklare/forsvare handlinger på den grønne gang…!? Det er simpelthen gået SÅ MEGET ud over antallet af frivillige - og dem der ville have haft lyst til at hjælpe Alternativet og være med… HELT urimeligt.
Jeps, udviklingen af den personlige frigørelse fra dominans-spillet hjælper – i et parti skal rammerne også understøtte den adfærd. Det har været savnet.
Tak for din historie Troels. Det er så flot at du deler den med os andre og på nogle områder minder den også om hvordan den grønne gang prøvede at blande sig i Odenses kv17 valg.
Hej Troels - du rusker om i nogle gamle historier og kapitler, som vi har evalueret på i Alternativet København, og er kommet godt igennem. Vi har brugt mange kræfter og tid på at komme videre. Jeg er meget uforstående for, at du tager det hele op igen, og kommer med en masse påstande, som er et slag for al det arbejde vi har knoklet for i bestyrelsen i Å Kbh.
Jeg mener, at det er meget bekymrende og alvorligt, at du skriver, at du og andre har prøvet at vælte en tidligere folke- og medlemsvalgt. Det kan vi ikke bare lade stå.
Den her krigssti og mudderkast skal stoppes. Ligemeget hvem det er . Jeg håber virkelig, at du vil slette dit indlæg - det kan ødelægge alt det arbejde vi har lavet i Å Kbh med at komme videre, og have slemme konsekvenser for dem du omtaler
Tak for dit indlæg, Troels. Jeg bliver klogere på bagsiden af den medalje, - Alternativets visioner for et alternativt samfund - som jeg meldte mig til at være med til at pudse ved at melde mig ind. Og den bagside hedder personlig magtliderlighed. Kan man slet ikke være fri for den i et politisk parti? Jeg var naiv nok til at tro det. Jeg tror stadig på projektet og krydser fingre for, at Josephine har forstået budskabet af tredje halvleg. Hun skal være leder af projektet for Danmarks og verdens skyld, ikke for sin egen postion. Hun er projektets fremmeste tjener. Hvor tit synes jeg at have læst det fra Uffes pen? Og nu viser der sig en helt anden historie. Hvor er det trist - men som Troels skriver, der sker mange positive ting ude i landet. Vi holder fast i projektet og vil kæmpe for det.
Kære Troels
Først en stor tak for dit indlæg, der som altid er både velskrevet og velment, skrevet med et hjerte, der vil os på holdet det godt.
Du indleder med en metafor, som jeg synes fortjener at blive lidt nuanceret, for i fodboldens verden handler tredje halvleg mig bekendt ikke om hvordan holdenes fans agerer, men om spillerne, der har spillet kampens to første halvlege. Tredje halvleg handler om hele holdet, som uanset kampens resultat, har fokus på samvær og på at komme videre. Meget godt, synes jeg, illustreret af denne lille artikel fra Nordjyske:
Nej, umiddelbart burde der ikke være meget at grine af, da drengene fra Gudumholm IF’s serie 6-hold lørdag måtte indkassere årets første nederlag til naboklubben fra Storvorde. Men jo. Der er masser at grine af for Gudumholms serie 6-drenge. Det er som om, at gutterne nærmest har sparet op til kampen - eller rettere - tredje halvleg. I hvert fald fyger det med jokes i omklædningsrummet: - Tag nu knægten derovre. Han er et lovende talent, og mange klubber vil gerne have fat i ham. Men det værste er, at det vil Jomfru Ane Gade sgu også… haha, haha, lyder det højlydt blandt de 10 fodboldgutter, der sidder tilbage efter kampen og nyder tredje halvleg i fulde drag.
Bemærk at denne tredje halvleg er en der nydes.
De fleste fodboldhold har en træner, som gør alt for at sætte det bedste hold til hver kamp. Et hold hvor der god plads til den dygtige og boldsikre individualist; altså under forudsætning af at han også magter at være holdspiller.
Og holdet. Det skal være så stort at der sidder gode spillere på reservebænken; så gode, at de accepterer pladsen på bænken, og så tændte, at de de springer ind i kampen, hvis der bliver brug for dem.
Som jeg ser det har vi spillere valgt @JosephineFock som vores ‘træner’, og vi spillere drømmer ikke om andet, end at bakke @JosephineFock op. Ingen fodboldkampe, ingen turneringer vindes af hold med illoyale spillere.
For at blive i fodboldmetaforen forventer jeg at træner og klubledelsen (læs HB) fastholder fokus på holdet. Tager en alvorlig snak med de illoyale og ultimativt ‘ekskluderer’ de spillere, der efter snakken fastholder deres illoyalitet.
vil tilføje … at hver eneste gang der sker noget som dette, så står der en presse som fodrer hater’ne der står og griner hånligt … og hver eneste gang koster det opbakning … og det er trist at se på, for det ender skidt en dag , og så stopper festen for det alternative og grønne tiltag …
prøv at arbejde sammen, hvis der er nogen eller noget du ikke kan lide, så debater det på en fornuftig måde istedet … det andet her er bare ikke vejen frem for at blive taget seriøst …
vh
Tommy Trans
Tak for at dele din bekymring.
Det er jo klart – som form og tone angiver – et subjektivt partsindlæg. Jeg håber også det fremgår, at sigtet ikke er at genbesøge en evaluering af KV17 i kbh, men at åbne for et perspektiv på den nuværende, aktuelle konflikt.
Der var flere gange, jeg ikke gik til pressen, eller hvor jeg stoppede andre fra det. Fordi det skal have et reelt formål, og ikke blot være for at få ‘retfærdighed’/hævn eller luftet sin utilfredshed.
Jeg anerkender til fulde den evaluering lokalforeningen i København har foretaget og har ingen anke mod bestyrelsens arbejde, selv når jeg kan være uenig. I har mandatet til at sætte rammerne.
Jeg har ikke prøvet at vælte en tidligere folkevalgt. Du må mene en nuværende folkevalgt, da Niko så vidt jeg er orienteret stadig sidder i BR.
Jeg forstår ikke, hvad du mener med, at ‘vi ikke bare kan lade det stå’? Vil du venligst uddybe hvem det ‘vi’ du taler for er, og hvad dette ‘vi’ så agter at gøre for, at det ikke bare står, men måske flytter sig?
Umiddelbart er jeg ikke til sinds at slette eller trække noget tilbage. Det virker som en overdreven bekymring, at min tekst skulle kunne ødelægge alt det arbejde, som I har gjort for at komme videre.
Du må hellere på oplyse mig om de slemme, og formoder jeg, uretfærdige konsekvenser det kan have for folk, jeg omtaler. Du må med dit perspektiv se noget, jeg ikke kan se.
KH
Troels
Tak, Palle – ja, selvfølgelig er tredje halvleg heldigvis mere end tørre tæsk. Og tak for det gøre det tydeligt. Der findes også mindst et hyggeligt værtshus, der hedder Tredje Halvleg.
Men når der tales om ‘bare vent til tredje halvleg’, så er det vel den krigeriske version, der venter. Jeg har kun selv oplevet det en gang, da jeg spillede basketball, hvor vi havde vundet over Sæby på udebane. De ventede på os ude på p-pladsen.
Vi skal ikke opgive den ny politiske kultur. Jeg tror ikke nødvendigvis folk er magtliderlige. Der er simpelthen nogle rammer for politik og reel magt på spil (og penge), som nemt får dominans-underkastelses-adfærden frem i mennesker.
Og det er naivt at tro, det bare forsvinder eller ikke sker, fordi vi siger ‘ny politisk kultur’ og har gode intentioner.
Det kræver en stor modenhed og et tydeligt lederskab, at skabe de rammer, som reelt kan fremme en ny politisk kultur. Går man ikke ydmygt til det store arbejde – prioriterer det og anstrenger sin bevidsthed – så vil man meget nemt komme til at gentage den gamle politiske kulturs dårlige vaner.
Det har jeg sagt en del gange gennem tiden, men ofte har folk hellere ville diskutere politik eller er gået op i hvordan vi vinder næste valg.
Det er også min opfattelse af tredje halvleg:
det er den sociale halvleg, hvor vi har lagt konkurrencegenet på køl igen og blot nyder godt af fællesskabets præstationer (gode som dårlige) og minder hinanden om, at der er noget vigtigere i livet end den kunstige men reelle kampplads vi lige har været gladiatorer på.
Kære Troels og I andre
Hvordan kan vi tro på en fremtid for Alternativet som parti, når folketingsgruppen laver karaktermord på Josephine ved at udrykke tillid til snart sagt alt andet end hendes person? Det er selvfølgelig en form for åbenhed. Hvis de virkelig føler, der er behov for dét, er det snart sagt tilsvarende kritisabelt, at kortene ikke blev lagt på bordet inden valget. Savner René Gade
Kh. Morten
Jeg tror, at hvis vi overhovedet skal blive ved med at være et alternativ, giver det ingen mening at sløre de konflikter der nu, for jeg ved ikke hvilken gang, popper op. Jeg startede mit medlemskab i Alternativet, med at være meget aktiv, bl.a. med at opstarte lokalforening. Min oplevelse var, at de fine relationer og politiske diskussioner og laboratorier helt og aldeles blev sat i baggrunden på grund at kommunalvalget. Det var jeg imod da jeg blandt andet syntes, at samtale med lokale bønder om hvad vi mente med 100% omlægning til økologi, var vigtigere end at dele flyers, med jublende overskrifter, ud på det lokale torv. Men jeg var også imod, fordi jeg fornemmede, at en del af de senest tilkommende, fokuserede så meget på kommunalvalget fordi de havde honette ambitioner om at stige fra menig til kommunal, for derved at blive et kendt ansigt og få mulighed for at ende som landsdækkende. Der er selvfølgelig ikke noget som helst i vejen med honette ambitioner, men hvis politikken “glemmes” undervejs er det skidt. Det var altså min oplevelse, og det er ikke sikkert jeg har ret, men den modtagelse mit forsøg på at diskuterer dette betød, at jeg så at sige trak mig fra aktiv tjeneste. Også fordi jeg tænkte, at sådan måtte det måske være i et nyt parti hvor opstigning er så uendeligt meget lettere end i de gamle.
At jeg trækker denne gamle rumle op skyldes, tanker om, at en mulig forklaring på den nuværende uro er, at det at få valgt alternativister ind, har været overprioriteret på en sådan måde, at vi på gulvet værende har tabt indblikket og følesen af gennemsigtighed. Måske blev jeg lidt paranoid af mine oplevelser som politisk aktiv i et parti. Men som vi jo ved, så betyder det at være paranoid jo ikke, at de ikke er efter en. De sager og konflikter der nu kommer ud af skyggerne tyder på, at mine fornemmelser har haft noget på sig. Jeg var med til at stemme Josephine ind som forperson. Jeg gjorde det fordi hun, efter den viden jeg havde kunnet opnå, var den der talte mest om bevægelsen og om Alternativets socialpolitik. Jeg tænkte at Rasmus var så god som talsmand, og jeg håbede at han senere ville få en rolle at spille i forhold til EU. At han har trukket sig og hvad der derefter følger ville jeg ønske havde udspillet sig inden valget. For nu ser det for mig at se ud til, at “de” bare ikke havde regnet med den mulighed at vi valgte Josephine. Jeg håber rigtigt meget på, at vi får smidt alle disse spøgelser på porten, at der støttes op om Josephine, og at vi ikke gentager os selv ved hjælp af gulvtæppemetoden og endnu engang fokuserer ensidigt på at blive “valgt” ind.