Til Alternativets medlemmer i Rudersdal

nyhedsbrev

(Alternativet Rudersdal) #1
  1. april 2019

Kære medlemmer af Alternativet i Rudersdal.

Folketingsvalget og EU-valget nærmer sig.

Vi koncentrerer os om at føre valgkamp for Christian Poll, som er medlem af Folketinget, nr. 1 på kandidatlisten i Nordsjælland og bor i Rudersdal.

  • Du kan skrive til Susie Cowan, susie_aka_sunny@hotmail.com, hvis du vil være med til at støtte Christians kampagne.
  • Vi er p.t. 50 mennesker i kampagnegruppen, og fordeler opgaverne mellem os efter den enkeltes interesser og tid. Du kan få en time, en dag eller uge med kampagnen!

Lige efter påske er et lokalt valgmøde, hvor du har mulighed for at høre hvad Christian har at byde på. Det foregår den 23. april kl. 19 på Birkerød Bibliotek, store sal . Her er der Klimadebat, hvor Christian debatterer med David Trads (A) og Lars Arne Christensen ©.

Du har måske bemærket en del uro i medierne om Alternativets interne ledelse og organisation. Alternativet er et ny parti med mange uprøvede medlemmer og uerfarne ledere. Det har betydet, at beslutninger løbende er truffet for at sikre fremdrift og resultater. Men desværre nogle gange i strid med det ønske om ny politisk kultur og gennemsigtighed, som vi alle hylder.

Opstillingen af Theresa Scavenius i Nordsjælland er et eksempel herpå. Du får et ret dækkende billede af kontroverserne i vedlagte artikel i Politiken fra marts måned.

Efter folketingsvalget vil vi sammen med gode kræfter i Nordsjælland og andre steder tage fat på at få en ny politisk kultur konkretiseret i Alternativet. Det gælder bl.a. en tydeligere rollefordeling mellem folkevalgte og landsledelse og en gennemskuelig proces for opstilling af folketingskandidater.

Men lige nu og her håber vi at se dig tirsdag den 23. april kl. 19 på Birkerød Bibliotek til Klimadebatten med Christian Poll,), David Trads (A) og Lars Arne Christensen ©.

Med venlig hilsen

Henrik Hjortdal

POLITIKEN lørdag den 16. marts 2019 s. 6-2.docx (16.3 KB)