Sundt arbejdsmiljø forebygger tidlig pensionering


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

Dette forslag medfører, at virksomheder skal selv betale for skader, der rammer medarbejdere som følge af erhvervssygdomme og arbejdsulykker.
Virksomhederne betaler idag kun en brøkdel af de samlede omkostninger for behandling, genoptræning, erstatninger, efteruddannelse , tilsyn og administration af arbejdsulykker og -skader.
Hvis virksomheder pålægges alle omkostninger som følge af arbejdsskader, vil der blive et klart større incitament til at prioritere forebyggende indsatser.
Virksomheder med godt arbejdsmiljø - få arbejdsskader - skal således ikke betale for andre virksomheders dårlige arbejdsmiljø. Det påvirker konkurrenceevnen og vil sandsynligvis fremme den generelle sundhed i samfundet.
Brancherne kan - fx via forsikringssystemer - afsætte de nødvendige midler til at hjælpe virksomhederne med at sikre den forebyggende arbejdsmiljøindsats for især små og mindre virksomheder, fx rådgivning, uddannelse og metodeudvikling.

Udfordring forslaget skal løse

Arbejdsulykker og -skader i de mest nedslidende brancher er ikke blevet bedre i de seneste 10 år - snarere tværtimod. Det medfører nedsat velfærd, og koster samfundet milliarder kroner hvert år til behandling, erstatninger og sociale omkostninger.

Potentielle ulemper ved forslaget

Virksomheder betaler i dag en forsikringspræmie til delvis finansiering af erstatninger og administration af arbejdsskadesområdet. Hvis alle omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker og -skader pålægges virksomhederne, vil det medføre betydelige meromkostninger for den enkelte virksomhed. Til gengæld vil de offentlige udgifter falde tilsvarende. Det må forventes, at erhvervsorganisationer vil være imod forslaget.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Professionelle inden for arbejdsmiljøområdet vurderer, at virksomhederne i dag ikke bliver gjort tilstrækkeligt ansvarlige for konsekvenserne af dårligt arbejdsmiljø.
Jeg opfordrer flere i og udenfor Alternativet til at komme med deres bidrag til forslaget

Hvem har været inddraget

Som erfaren professionel inden for arbejdsmiljøområdet er det min vurdering, at mange andre med viden og erfaringen inden for området vil støtte forslaget om virksomhedernes selvfinansiering af arbejdsmiljøskader efter princippet om, at forureneren betaler for oprydningen.
Organisationer har ikke været inddraget i dette forslag, men de bør høres undevejs i udviklingen af forslaget.

Forslagsstillere

  1. Jacob Sylvest Munk

Status på forslaget

Status: Søger medstillere

Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.

Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

Du kan blive medstiller på AlleOs


(Ricky Magnussen) #2

Jeg tænker ikke at virksomhederne skal pålægges 100 procent af omkostningerne.

Det ville kunne knække den lille erhvervsdrivende som ved ren uheld ender med store omkostninger.

Men en væsentlig stigning af udgifterne vil også have et stort incitament.

Samtidig bør forslaget indebære en væsentlig øgning af midlerne til arbejdstilsynet herunder undervisning mv. til arbejdsgiverne og arbejdsmiljø repræsentanter.


(Hannah Werk) #3

Hej,
det er et interessant forslag … og jeg tænker at fremtidens største erhvervsskade faktisk er stress og /eller depression…Bl.a pga dårlig arbejdsmiljø… Jeg mener også virkelig at ledere af virksomhederne her har et ansvar for at der er en god tone, en gensidig respekt, eller hvad der nu kan være problemer med, som skaber det dårlige miljø på den enkelte arbejdsplads.
Jeg ville minde om det - fordi jeg kunne ikke læse ude fra forslaget, at disse skader er medtænkt.
God valg!!
vh
Hannah Werk


(Jacob Munk) #4

Tak for gode kommentarer!
Arbejdsmiljøproblemernes sundhedsmæssige, sociale og økonomiske omfang er ukendt for de fleste politikere og andre borgere. Grundet dårligt arbejdsmiljø betaler vi mange milliarder skattekroner hvert år til Arbejdstilsynet, sundhedssystemet og sociale ydelser. Udgifterne er usynlige, fordi de er fordelt på mange sektorer, og omkostningerne bliver ikke “bogført” som arbejdsmiljøudgifter - hverken i den enkelte virksomhed eller på det offentlige regnskab.
Her er lidt uddybninger af forslagets indhold og konsekvenser for virksomhederne:

  1. Virksomhederne skal ikke betale en-til-en for konsekvenserne af medarbejdernes arbejdsulykker og -skader. Gennem den lovpligtige forsikring ang. arbejdsskader m.v. skal virksomheder i hver branche - både private og offentlige - betale en forsikringspræmie, der dækker de faktiske udgifter til behandlinger, erstatninger, optræning, efteruddannelse m.v… Brancher med mange og langvarrige skader skal således betale mere til de omkostninger, der i dag dækkes af skatteindtægterne. Tilsvarende skal brancher, der har et godt arbejdsmiljø betale mindre, fordi de ikke belaster de fælles omkostninger på grund af arbejdsulykker og -skader.
  2. Inden for den enkelte branche fx byggebranchen eller hospitalsektoren skal forsikringsselskaberne fordele branchens samlede arbejdsmiljøomkostninger på de enkelte virksomheder. Det kan fx ske ved at vurdere den enkelte virksomheds evne og vilje til at skabe et godt arbejdsmiljø. Hver branche vil så også blive mere interesseret i at hjælpe alle virksomheder med et godt arbejdsmiljø, fordi alle i branchen skal blive bedre, før hver virksomhed kan spare omkostningerne.
  3. Mange offentlige virksomheder - især social- og sundhedsarbejdspladser - “producerer” hvert år et stigende antal psykiske arbejdsskader. De samlede omkostninger til behandling og genoptræning m.v. skal pålægges kommunen, regionen eller ministeriets styrelse, hvor de skadesramte er tilknyttet. Dermed bliver det tydeligt, hvad dårligt arbejdsmiljø koster i offentlige udgifter hvert år.

(Julie trier) #5

Kommentar indlæg til forslaget arbejdsmiljø.
Det er ikke rimeligt at arbejdsgiver skal betale 100% for arbejdsskader.
Belastningen der førte til arbejdsskaden kan været grundlagt i

1tidligere arbejdsplads(er) det kan være grunden til at der skiftes arbejdsretning.

  1. Skaden kan skyldes livsstil eller skader påført i fritid.