Spørge- og lyttetime #2

Så sidder @Nis_Vilhelm_Benn og jeg klar ved tasterne til klokken er 17 og håber på, at der er nogle, der interesserer sig for Vedtægter :slight_smile: Kom glad

Vil de nyde vedtægter reservere 1 eller 2 pladser til de unge i HB?

Uh, det er sørme et godt spørgsmål. Det har vi faktisk slet ikke drøftet. Har du nogle synspunkter omkring det?

Er der planer om at en større hovedbestyrelse med repræsentanter fra alle storkredse i form af et repræsentantskab ?

Hej Mads, tak fordi du skriver.
Vi er ikke nået til “planer” endnu, vi er stadig ved principperne. Men netop diskussionen om hvilke fora vi skal have delegation i, og hvilke vi skal have direkte repræsentation i, er en lang og vedvarende diskussion. Der er p.t. ikke tale om at ændre hovedbestyrelsen markant, men vi er i overvejelser om at skrive en passus om at der skal tilstræbes geografisk spredning. Har du nogle synspunkter omkring det?

Det kommer vel blandt andet an på om ungenetværket formaliseres enten internt eller eksternt. Det ville i mine øjne være mærkeligt at have en ‘kvotering’ på unge, hvis der ikke er en mere formaliseret struktur internt omkring ungearbejdet.

Hej Mads. Hvad er fordelene ved en repræsentantskabsmodel frem for den model, som vi har nu (ud over geografisk repræsentation)?

Så der er forskel på unge/gamle og mænd/kvinde?
Kan man formalisere en bred represetation uden at lave for mange specielle regler? Eller bør man ikke kunne stole på at dem der vælger medlemmer af HB og andre organer er i stand til at stemme så de føler sig repræsenteret ?

Er det retoriske spørgsmål? :slightly_smiling:

OK - mere seriøst - jeg mener personligt ikke, at kvoteringsordninger er nogen nytte til - med mindre man specifikt ønsker repræsentation fra et bestemt demokratisk organ af koordineringsmæssige eller ‘politiske’ hensyn. Det kunne være en fast repræsentant fra en unge-bevægelse - eller en fast plads til den politiske leder.Og så er det nok ikke en kvoteringsordning.

Ja og nej… Men det er en tanke jeg har gået og leget med siden igår… :worried:

Fordelen er at man som medlem får en repræsentant som man så evt. kan skifte ud hvis man mener at hun ikke er god. Det tvinger repræsentanterne til at tage ud i marken og søge opbakning blandt medlemmerne. Det sikre at der bliver en vis mindretalsbeskyttelse. Det bliver for uoverskueligt at skulle forholde sig til f.eks 50 forskellige kandidater på et en dags årsmøde Istedet er det bedre kun at skulle forholde sig til f.eks 5 forskellige i den kreds man tilhører.

På nuværende tidspunkt har vi en kønskvotering i Hb og en klar opfordring til at sikre ligelig repræsentation af kønnene i flere andre fora.
Kønskvoteringen har udløst meget debat, særligt sidste år, hvor den virkelig blev taget i anvendelse på en meget synlig måde.
Der har været lagt op til fra flere sider, at vores kønskvotering skulle blødes op, og det er noget, der tilsyneladende er meget stærke holdninger omkring. Der er foreslået flere forskellige modeller for hvordan det kan håndteres; lige fra avancerede brøkregler med “mindst så og så mange af hvert køn”, til opretholdelse af den eksisterende model og til at man stemmer på mænd og kvinder hver for sig.

Alder, profession, erfaringer, kvalifikationer og andre ting har vi ingen regler for. Og det er mit indtryk, at det får vi ikke. Men geografi, som tidligere omtalt, har været i spil som en parameter, vi overvejer at inddrage. At sikre en bred geografisk repræsentation er med til at sikre forankring på tværs af organisationen og er med til at sikre sammenhængskraften. Men som du selv er inde på, kan for mange regler også gøre det alt for kompliceret at få sammensat en hovedbestyrelse.

Jeg kan lige uddybe.

Jeg mener at kvoter er udemokratiske i deres natur, når vi taler om medlemsforeninger. I udpegede bestyrelser kan det bedre give mening. I medlemsforeninger indskrænker kvoter det enkelte medlems ret til at pege på dem, som de mener er de rigtige eller mest kompetente.

Derudover ser jeg heller ikke konkret hvilket problem, som kvoterne løser. De sidste to mænd, der f.eks. måtte vælges på en kvoteordning er jo ingen garanti for noget som helst. Måske endda tværtimod, hvis de har fået et lavt stemmeantal relativt til andre kandidater, der ikke kommer ind på grund af kvoteordningen.

Hvor stor en hovedbestyrelse tror I vil være velfungerende? Og hvem skulle ellers sidde i hovedbestyrelsen - kun kredsrepræsentanter eller også nogle, de er direkte valgt? Og hvilken opgave og rolle har hovedbestyrelsen?

Det synes jeg personligt er gode argumenter. Jeg synes, at HB udover at udfylde sin beskrevne rolle også skal være garant for ‘forbindelserne’ ud i organisationen, så HB har fingeren på pulsen. Det er svært at sikre med den nuværende model, hvor HB (i værste fald) kan blive løsrevet fra dagligdagen og ikke har tilstrækkelig god føling til at træffe gode beslutninger.

Jeg vil gerne stille et åbent spørgsmål til forsamlingen: hvordan synes I valget af politisk leder skal foregå?

1 Synes om

Jeg kan tilføje til min tidligere post om hovedbestyrelsens sammensætning, at det har været luftet om politisk ledelse skal sidde i den. Har I nogle tanker om det?

1 Synes om

Tak til jer der deltog og stillede spørgsmål :slight_smile: Det gør det meget sjovere at sidde her på vagt :slight_smile: Jeg håber I har lyst til at fortsætte diskussionen under det punkt, der hedder Årsmøde 2016, hvor vi også drøfter vedtægterne.

Tak for nu.

En form for urafstemning - dvs for alle medlemmer synes jeg umiddelbart er godt. En anden mulighed er at folketingsgruppen vælger den politiske leder. Den første har ulempen at der kan gå præsidentkampagne i den, den anden at der kan blive en hård ubehagelig magtkamp i folketingsgruppen. Vi kunne måske anvende en sociokratimetode ved den sidste?