Sommervarmt nyhedsbrev - Vordingborg Lokalkreds Juni 2016

nyhedsbrev

(Lokalforening Vordingborg) #1

Nyt fra lokalkredsen


NY BESTYRELSE
Den nye bestyrelse har konstitueret sig!
Sig velkommen til:
Forperson Oliver Nani (tv), Kasserer Christina Faurby (m) og Næstforperson Gaba Engqvist (th).
Bestyrelsen glæder sig til at videreudvikle lokalkredsen - der er store planer!


KAFFEMØDE PÅ MØN
Vordingborgkredsen er en meget stor kreds - helt fra Svinø til Møns Klint! Og mange medlemmer bor langt fra Vordingborg by hvor Onsdagsmøderne foregår. Derfor er bestyrelsens første og største ønske at komme ud og møde så mange medlemmer som muligt!
Kom og fortæl hvad du brænder for, og hvad du kunne tænke dig med din lokalkreds!
Vi glæder os til at se og høre dig!

TID OG STED:
13. Juli kl. 18.00 - 20.00
Slotshøjvej 7, Keldbylille, 4780 Stege


AlleOs - EN OPFORDRING!
Som medlem af Alternativet har du fået din egen personlige AlleOs profil på https://alleos.alternativet.dk.
Log ind og fortæl os (og alle andre Alternativister) hvad du brænder for, hvilke kompetencer du har, om du har lyst til at være frivillig mm.

Det vil være en meget stor hjælp når vi skal planlægge kommende arrangementer, organisere valgkamp eller på anden måde har brug for medlemsekspertise.
På forhånd mange tak!

Det er for øvrigt enormt sjovt at læse om de andre medlemmer i Vordingborg-kredsen! Prøv selv HER!


LANDS-ÅRSMØDET
28. maj var der Lands-årsmøde i Odense og vi var 2 afsted fra Vordingborg.
På trods af at de 2,5 timer der var afsat til vedtægtsarbejdet endte med at blive til 5 timer, var det faktisk en vedkommende, energifyldt, sjov, seriøs og spændende dag. Det har det meste af Danmark jo faktisk erfaret efter at DETTE videoklip af et stordansende årsmøde gik viralt i de danske medier.
David Trads har lavet et rigtig godt radioprogram om årsmødet, og blandt andet interviewes Uffe Elbæk, Rene Gade og vores lokal-forperson Oliver Nani. Programmet kan høres HER og interview med Oliver Nani starter 28:35.
Man kan læse referat fra årsmødet samt Alternativets nyvedtagne vedtægter HER
Og man kan møde den nyvalgte bestyrelse HER


MØD DIN LOKALKREDS
Vi holder som altid åbne medlemsmøder onsdage i lige uger - og alle er velkomne!

TID OG STED:
Onsdage i lige uger kl 18.00 - 20.00
Colourlove - Aarsleffgade 7, 4760 Vordingborg

Vi glæder os til at se jer!
Kærligste alternativeste hilsner

På vegne af bestyrelsen
Oliver Nani
FORPERSON
Alternativet / Lokalkreds Vordingborg

TLF +45 415 888 60

MAIL Vordingborg@Alternativet.dk