Restriktioner mod spekulation af landbrugsjord: grønne kort


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

Vi vil indføre restriktioner mod spekulation i landbrugsjord. Derfor vil vi genindføre kravet om ‘Det grønne kort’ ved køb af landbrugsjord over 30 hektar . Dette krav vil sikre et vis kompetenceniveau i landbruget samt forhindre store selskaber at købe landbrug, da der er bopælspligt for ejeren. Dette vil også sætte et loft på antallet af kvæg i den enkelte besætning og forhindre at drive landbrug (husdyrproduktion) uden jord.
Det grønne kort skal også kunne udstedes til folk med andre relevante uddannelser, der er ligestillet med landbrugsuddannelsen, såsom agronomi, landskabsarkitekt, kemiingeniør mm. Ordningen skal også inkludere ejerformer med fællesskabskoncepter, som fødevarefællesskaber og fonde, med de rette formålsparagraffer. Dette kan imødekommes ved, at mindst én tilknyttet medejer har en relevant uddannelse.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.

Forslagsstillere

  1. Morten Krohn
  2. Bina Aylen Seff
  3. Birte Skov Larsen
  4. Fanny Broholm
  5. Franciska Rosenkilde
  6. Helene Hagel
  7. merete kristine medina meincke
  8. Mogens Buch-Hansen
  9. Niels Poul Dreyer
  10. Søren Frederik Hansen
  11. Søren Grene

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan støtte eller stemme om forslaget på AlleOs


(Niels Poul Dreyer) #2

gær det for bedrifter eller jodstykker over 50 ha , så naturfolk, skovejere og interesserede kan anskaffe jord til andre formål


(Birgit Bak) #3

Det vil i givet fald betyde, at det er eliten, som kommer til at sidde på jorden, og således blive ren nedtur for de små diverse familie- og deltidslandbrug. Hvad er motivationen for dette forslag? :thumbsdown::cry:


(Birte Skov Larsen) #4

Jeg synes det er et rigtig godt forslag - det vil udelukke køb alene som investeringsobjekt. Jeg er dog enig med Niels at der bør være en bagatelgrænse, måske nogle undtagelser, og andre uddannelser skal kunne sidestilles med “grønt kort”. Et vist kompetence niveau er rimeligt når man skal forvalte jord.


(Alternativet) #5

(Alternativet) #6

Forslaget søger lige nu opbakning fra i alt 50 medlemmer.Hvis det får opbakning indenfor tidsfristen, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.


(Alternativet) #7

(Alternativet) #8

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.


(Pia Folkmann) #9

Grundlæggende godt forslag. Men jeg vil foreslå, at der indføres en “dyrkningseksamen” for ikke-uddannede, som har erhvervet tilstrækkelige kompetencer til at blive ligestillede med dem, der har et eksamensbevis. Formel uddannelse er ikke nogen garanti for praktisk landbrugsduelighed - uformel uddannelse og viden erhvervet på anden vis end gennem det etablerede uddannelsessystem kan sagtens være af højere kvalitet.