Hej folkens,
Sådan som man har tænkt politisk og organisatorisk lige siden jeg ved ikke hvornår, så har det kun været i to dimensioner man har tænkt i, nemlig højre-venstre og frem-tilbage.
Alternativet er - efter min opfattelse - blevet det der kan ændre denne middelalderlige måde at tænke på, ved at der bliver en ny bevægelsesmulighed: op og ned.
Op - for at se frem med visioner og tilbage efter fejlene, så de kan erkendes. Man kan ingenting se, når man står i samme højde og kan ikke se skoven for bare træer.
Ned - for at møde vælgerne andre steder end i overfladen, nede i folkehavets dyb. Man kender ikke til folkets problemer, hvis ikke man dykker ned til dem.
Denne nye måde at se det politiske landskab på, med tre dimensioner i stedet for kun to fik mig til at tænke på, om ikke det kunne være muligt at visualisere en struktur på en anden måde.
Tænk på Alternativet som et hus, størrelsen afhænger af hvad det skal indeholde.
Alternativet er huset, medlemmerne er familien der bor i huset. Hvad skal huset indeholde af rum? Skal der være have til og hvad skal der eller være?
Hvad med naboerne - de andre partier, hvor deres medlemmer blot bor uden hus, næsten ligesom flygtninge der kommer afsted uden at kunne få tag over hovedet.
Så er der nabolaget, de andre landes partier m.v.
En rigtig spændende og interessant måde at se det politiske landskab på.
Alternativet er et hus med tilhørende have, som vi kan bevæge os rundt i og hvordan kunne vi tænke os at huset skal se ud og hvad skal huset indeholde af rum? Kælder, stueplan, 1. sal+, alt efter, hvad vi medlemmer synes der er brug for.
Kan det lade sig gøre at lave Alternativets organisationsstruktur som et hus, vil det nok være nemmere at forklare strukturen i Alternativet.
Blot en idé jeg har fået - om det kan lade sig gøre, jeg ved det ikke, men jeg fornemmer at det vil være en god måde at illustrere en struktur på, ved hjælp af et hus.
Hvad synes I?
P.S.
Pas på med at bruge ord, som kun de der er indviede i de specifikke termer kender, der er helt sikkert andre end mig, der heller ikke kender tidens mest moderne ord og vendinger.