Ny bestyrelse, Klimaplan, AlleOs og budgetforhandlinger

nyhedsbrev

(Lokalforening Aarhus) #1

NYT: hør nyhedsbrevet her.

Ny bestyrelse og forperson
På Årsmødet trådte Tenna Schaldemose tilbage som værende forperson, og flere nye bestyrelsesmedlemmer trådte til. Tenna skal have en stor tak for sit arbejde hos Alternativet Aarhus de sidste to år. Efter til- og fratrædelsen har den nye bestyrelse konstitueret sig, hvilket blev gjort torsdag d. 27 juni 2019. Den nye bestyrelse og de respektive poster, samt hvad de enkelte poster indebærer, kan der læses mere om via Google drev: Alternativet Aarhus. Posterne er fordelt som følger:

  • Forperson: Kasper Smed Hansen
  • Næstforperson: Florina Cinga-Christophersen
  • Kasserer: Christoph Lodemann
  • Politisk ansvarlig: Martin Geysner
  • Kommunikationsansvarlig: Kasper Smed Hansen
  • Lokaleansvarlig: Kasper Smed Hansen
  • Medlemsansvarlig: Florina Cinga-Christophersen
  • Kampagneansvarlig: Kasper Smed Hansen
  • Eventansvarlig: Rasmus Callsen
  • Yderligere bestyrelsesmedlemmer: Trine Vind og Anna-Maria Espersen.

Uploading: IMG_1856.jpeg(1)…

I august afholdes en sommerfest, hvor alle medlemmer, og andre interesserede, kan møde den nye bestyrelse, høre om budgetforhandlingerne og klimaplanen - følg med på AlleOs samt Facebook.

Information om bestyrelsen, foreningen og medier
AlleOs: bestyrelsen i Alternativet Aarhus og AlleOs: Alternativet Aarhus har fået opdateret deres beskrivelser, så der nu er links til de vigtigste platforme for medlemmerne: Facebooksiden, vedtægter, håndbog, bestyrelsen og AlleOs kalender.

Budgetforhandlinger
På nuværende tidspunkt planlægger Liv Gro Jensen (byrådsmedlem for Alternativet Aarhus) og den økonomiske gruppe et budgetforslag for Aarhus kommune 2020. Budgetforslaget kommer til at have et stort fokus på den nye “klimaplan”. Klimaplanen vil blive lanceret i august. Den indeholder blandt andet:

“Forslag 58: Etablering af landstrøm i Aarhus havn.
CO2 forureningen fra krydstogtskibe og andre store skibe er voldsom, men endnu værre er forureningen med partikler, der er ekstrem stor. Alternativet kan læse i dagspressen at kommunen og Aarhus Havn er ved at undersøge dette nærmere i foråret 2019. Det er indført i visse byer i Norge samt i Grenå. Vi foreslår, at kommunen lægger pres på Aarhus Havn (som kommunen ejer) og vedtager at landstrøm til store skibe skal indføres i 2020. Man kan læse at investeringen vurderes til 30 mio. kr. Vi forventer at Aarhus Havn selv afholder investeringen og kan tjene den hjem igen på sigt.”.

Opdatering af AlleOs information
Vi ser AlleOs som værende en unik platform i forhold til at samle medlemmer, som kunne have forskellige kompetencer, eller have interesse i forskellige projekter og arrangementer. Vi vil derfor gerne bede alle medlemmer om, at opdatere mest muligt information omhandlende deres AlleOs profil: synlighed, profilbillede, interesse, ønsket engagement og så videre - på forhånd tak!

Til sidst, så vil vi fra bestyrelsen gerne ønske alle en god sommer! Vi ses i august!

P.S. Husk solcremen! :sunglasses:

Grønne sommerhilsner,

Bestyrelsen, Alternativet Aarhus :grinning: