Vi har en del politik, der går rundt om den dynamik i markedet, som er beskrevet i forslaget. Se fx forslag 1, 2 og 4 i vores udspil om en giftfri fremtid (https://alternativet.dk/application/files/3615/4910/4391/giftfrifremtid_alternativet.pdf) og side 12-15 i vores klimaplan 2030 (https://alternativet.dk/application/files/1115/3919/8763/alternativetsklimaplan2030.pdf).
Der er en svær problemstilling, der jo handler om hele måden, verden af i dag producerer og forbruger på. Den skal angribes både generelt (fx med omstilling til en cirkulær økonomi, skat på forbrug i stedet for arbejde, tobinskat, genanvendelsesmål osv.) og specifikt for hver branche, fordi brancher er meget forskellige. Fx kan det aldrig give mening at reparere en t-shirt til 40 kr. men gerne en kjole til 3000 kr. I elektronikbranchen skal der virkelig store og globale virkemidler til, før vi er der, hvor det kan betale sig at reparere TV, mens man jo helt routinemæssigt reparerer de fleste hårde hvidevarer.
Derfor synes jeg, vi har brug for langt mere konkrete og målrettede forslag, der dykker ned i en branche eller et produktområde og finder ud af, hvilke balancer der er på spil og på den baggrund foreslår politikker.
Generelt, når vi piller ved moms, skal vi være virkelig sikre på, at det giver en fordel. Momsen er den generelle afgift, der over en kam dæmper vores forbrug. Lemper vi momsen, stiger forbruget. Og det kan jo være smart, hvis vi ved fra undersøgelser, at fx øget reparation vil føre til lavere primærtforbrug. Men det kan lige så vel føre til det, der hedder rebound-effekt, og så virker indsatsen ikke. Et eksempel: Dit TV er gået i stykker. Du skal ud at købe et nyt eller reparere det gamle. Teknologiudviklingen gør, at du gerne vil have et nyt. Hvis reparation bliver meget billigt, så kan du meget vel ende med at købe et nyt og får repareret det gamle, som så kommer ind til teenageren, og energiforbruget bliver derved fordoblet - nu har du to TV i drift.
Der vil også være den problemstilling, at de 25%, moms udgør ikke vil gøre en forskel. Tag igen elektronik. Hvis du skal have repareret dit lydanlæg, der for 5 år siden kostede 5000 kr., så skal du typisk betale 500 kr. for at indlevere det og få fejlen identificeret. Så viser det sig, at det skal repareres for yderligere 2000 kr., altså 2500 kr. i alt. Minus moms er vi på 2000 kr. Gør det forskellen?
Skal den slags virkelig rykke noget, så skal vi frem til et marked, hvor produkterne er modulopbygget i en åben platform og dyrere - eller slet ikke sælges men leases. Dit lydanlæg kan så koste 7000 men er modulopbygget, så når signaldelen går i stykker, så sender enheden en besked om det til dig med en forklaring på, hvordan du klikker den del af. Så køber du en ny signalenhed til 600 kr., som du modtager med posten to dage senere inkl. en returkuvert til den gamle signalenhed. Den sender du retur og klikker den nye på plads i dit anlæg, og så spiller det igen. I stedet for 7000 kr. og 600 kr., så kan du vælge leasingmodellen, hvor du betaler 1000 kr. i pant og 150 kr./md for anlægget.
Bh Christian
Lidt sniklet Christian - kunne det sidste afsnit mon forklares lidt tydeligere… 
Det virker umiddelbart sådan lidt på den ene side og så på den anden siden: Hvad mener du om det konkrete forslag?
