Mindre støj fra motorcykler mere rummelig byer


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

Vi foreslår at “Detailforskrifter for Køretøjer” opdateres i forhold til støj fra motorcykler, således alle motorcykler ikke må støje mere end 77 dB ved 50% af motorcyklens mulige omdrejningstal. Støjen måles 1/2 meter fra motorcyklens udstødning i en 45 graders vinkel på udstødningsrørets centerlinie.

I forbindelse med overtrædelse udskrives en bøde på 5000 kr og motorcykler må ikke køres på før motorcyklen overholder reglen. Det vil være en skønssag af politiet om motorcyklen overholder reglen. Motorcykelister kan bestride politiets skøn og kan for egen regning få motorcyklen transporteret til en synshal for en ekspertvurdering.

Det er min oplevelse at bybilledet i større og større omfang bliver præget af unødvendig støjenden motorcykler. Det er usundt for dem der køre på motorcyklerne og det er usundt for dem der må bor tæt op af en befærdet vej og bliver forstyrret af larmen for motorcyklerne. Oplevelsen i byens rum kan ligeledes blive forstyrret af den vældige larm som nogle motorcykler laver. Nogle mennesker er støjfølsomme og kan endda blive forskrækket ved meget støjenden motorcykel larm. Der findes en lang række undersøgelser der påviser at folk bliver syge af trafikstøj og dette forslag kan være med til at reducere helbredspåvirkningerne for udsatte borgere.

Den gældende lovgivning bliver desværre ikke overholdt. Politiet har kun ringe fokus på problematikken. Det skyldes at politiet ikke har mulighed for at håndhæve loven. Med reglen giver vi politiet redskaberne til at hjælpe os alle med at får et mere rummeligt byrum til glæde for os alle.

Udfordring forslaget skal løse

Der er rigtig mange motorcykler, der ikke overholder loven med hensyn til støj. Problemet har været stigende de sidste par år. Mange mennesker bliver forstyrret, stresset og forskrækket når en unødvendig støjende motorcykel kører gennem gaden.

Potentielle ulemper ved forslaget

Det er helt tydeligt at et stort antal motorcyklister mener at deres motorcykler skal larme. Store motorer larmer, og hvis motorcyklen larmer rigtig meget, må den jo have en stor motor, synes tankegangen at være. Nogle motorcyklisterne fjener forskellige dele og tilføjer andre dele til deres motorcykel, for at få den helt rigtige lyd. Hvis forslaget bliver gennemført er jeg sikker på at en del motorcyklister bliver kede af det. De mister noget af den lyd de sætter pris på og skal betale for at få sat nye dele på motorcyklen, så den ikke larmer.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Foreslaget har ligget her på alleos i godt et år. Der har været kommentarer og der har været en del der har læst foreslaget. Det er på tide at få foreslaget får medstiller og bliver sat i høring.

Hvem har været inddraget

I egenskab af senior forsker på Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab, har Toke været så heldig at kunne diskutere problematikken med flere af sine kollegaer der professionelt har arbejdet med konsekvenserne af støjforurening. Hvis man er i tvivl om helbredskonsekvenserne af trafik støj kan miljøstyrelsen hurtigt give et overblik på deres hjemmeside: https://mst.dk/luft-stoej/stoej/trafikstoej/trafikstoej-og-sundhed/

Toke har bl.a. også læst op på Euro-norm 5 som er EU’s direktiver for køretøjer. Forslaget er helt i tråd med EU’s direktiver. Den eneste forskel er at forslaget gælder for alle motorcykler og ikke kun nye motorcykler. Forslaget giver ligeledes politiet incitament til at håndhæve reglen pga. bødestørrelsen og samtidig giver det politiet redskaberne til at håndhæve reglen - hvilket ikke er beskrevet i Euro-norm direktiverne for køretøjer.

Forslagsstillere

  1. Toke Emil Panduro
  2. Olav Bach
  3. Søren Have

Status på forslaget

Status: Søger medstillere

Forslaget søger medstillere. Der skal være i alt 10 forslagsstillere for at forslaget kan komme videre.

Forslaget er endnu ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

Du kan blive medstiller på AlleOs


(Lokalforening Aarhus) #2

Kære alle.

Det lyder som et spændende forslag.

  • Hvad diktere den nuværende lovgivning i forhold til støjgrænser?
  • Hvilken sanktion (bøde mm.) tilskrives personen som overskrider den nuværende lovgivning?
  • Hvilke redskaber har politiet på nuværende tidspunkt i forhold til håndhævelse af lovgivningen?

Kasper.


(Jens Oluf Bundgaard) #3

Hej.
Spændende emne. Er det muligt at indarbejde tanker om knallerter og scootere? Jeg oplever disse som mere udfordrende støjkilder og jeg har forstået det sådan, at det sviner helt urimeligt meget.
Mvh Jens Oluf


(Toke Panduro) #4

Hej Kasper og jer andre

Hvad siger lovgivningen idag:
På nuværende tispunkt sættes støjgrænsen for motorcykler gennem Euro-norm EU -direktiver. I Euro-norm må motorcyklerne maksimalt støje op til en bestemt støjgrænse. Indtil videre har der været fem sådan direktiver, der løbende har sat støjgrænsen ned. Idag må nye motorcykler ikke støje mere end 77 dB, målt på lignende måde som beskrevet i foreslaget. Resultatet er at motorcykler må støje meget forskelligt afhængig af hvornår motorcyklen første gang er solgt. Nogle ældre motorcykler har tilladelse til at støje mere end 100 dB, hvilket er samme støj niveau som en helekopter.

Bøden for at ændre sin motorcykel så den larmer mere end den må er idag 1000 kr.

Hvilke sanktioner er der idag:
Der er i praksis ingen sanktioner idag, hvis man som motorcykelejer ikke overholder loven. Politiet har ikke fokus på problemet. Det skyldes at motorcyklerne må støje meget forskelligt og politiet forventes at lave præcise målinger når der skal udskrives bøder. I praksis betyder det at politiet kan pålægge motorcykelisten at motorcyklen skal synes inden for et par dage, hvilket giver motorcykelisten mulighed for at re-etablere motorcyklen så den overholder loven. På motorcykel-sider skrives der helt åbent om at der ikke er nogen risiko for at få en bøde eller få en påtale for at have ændret på sin motorcykel så den larmer mere. I realiteten betyder det at rigtig mange motorcykelister har ændret deres motorcykler så de larmer væsentligt mere end da motorcyklen kom ud af fabrikken.

I Tyskland har man grebet tingene anderledes an og har været væsentlig mere striks med overholdelses af loven. Man kan til tider som motorcykelist bliver vinket ind på en raste plads på de autobahn af færselspolitiet. Her bliver motorcyklen testet på stedet og konfiskeret hvis den ikke overholder lovgivningen. Af samme årsag udgør støj fra motorcyklen et væsentligt mindre del af trafikstøjen i Tyskland.


(Toke Panduro) #5

Det synes jeg egentlig er en god ide. Problemet er præcis det samme for knallerter og scootere.


(Kevin Nyberg Simper) #6

Jeg syntes også det er en god ide.

Jeg vil gerne være medstiller.


(Kasper Smed Hansen) #7

Kære forslagsstillere.

Tak for jeres svar.

Jeg vil umiddelbart gerne være medstiller.

Jeg har nogle lige nogle opfølgende spørgsmål:

  • Hvilke kvalifikationer har I i forhold til at komme med disse tekniske anvisninger? Har I rådspurgt jer med nogen, eller er disse anvisniger blot skrevet du fra jeres mavefornemmelse?
    “Vi foreslår at “Detailforskrifter for Køretøjer” opdateres i forhold til støj fra motorcykler, således alle motorcykler ikke må støje mere end 77 dB ved 50% af motorcyklens mulige omdrejningstal. Støjen måles 1/2 meter fra motorcyklens udstødning i en 45 graders vinkel på udstødningsrørets centerlinie.”

  • Jeg vil gerne forslå, at man rådspørger politiet, personer med viden omkring støjudledning og andre relevante aktører omkring dette forslag. Blandt andet i forhold til hvad de ser som udfordringer, og hvordan denne problemstilling kunne løses.

Kasper.