Prostitution findes på mange områder og planer - fx køb og salg af sex; en byttehandel. Men sucking up for status & money er jo allestedsnærværende i menneskets primat-hierarkier. I dén grad også indenfor politik og (ikke mindst globaliseret) erhvervsliv. Alle steder. Det er en udfordring for alvor at skabe nye vilkår for det at være menneske(abe).
Uhyrligheder som menneskehandel og slavelignende forhold for ludere/ prostituerede/ sexarbejdere bør (lokal)samfundet selvfølgelig beskytte os imod. Og købesex er langtfra altid knyttet til den mest synlige del; gadeprostitution og bordeller. Alle steder til alle tider har kvinder kunnet bytte sex for penge. Også mænd, men i langt mindre grad. Min påstand er at ingen forbud kan ændre på det - så kommer der bare nye måder at opnå det samme på.
Sexafhængighed - sex er naturlig(!)vis i sig selv både ok, uomgængelig, fantastisk og helvedes forstyrrende for puritanske ideologer og deslige. Og i forhold til sidstnævnte en god sikring af at vi ikke endegyldigt lade hovedet forlade kroppen og svæve opad kurs stratosfæren. Jordforbindelse! Kald det bare afhængighed - men det er grundlæggende sex der har os og ikke omvendt. Kunsten er at pakke gaven ud og nyde den!
Det man kalder sexafhængighed er for mig at se i virkeligheden en længsel efter forening (inklusive sex) mellem mennesker - en længsel der a la overspisning kompenseres med sex uden tilstrækkelig forening.
Men som overskriften på denne tråd siger: Luder? Prostitueret? Sexarbejder? Straf? Hvem? … kan vi få nogle andre opfattelser på banen? - det er jo fx et varmt emne for feminister.
Det er verdens ældste erhverv, og at tro man kan udrydde det med forbud og/eller straf er efter min mening naivt.
En stor del af de problemer der i dag findes i erhvervet skyldes i høj grad det halvvejs forbud vi har. Og at det er langt lettere for myndighederne at gå efter den del af erhvervet der gerne vil holde sig på den rette side af loven end at koncentrere sig om f.eks gadeludere, som nok har langt større behov for hjælp.
Jeg synes der er alt for meget hysteri og mangel på reelle fakta i debatten på dette område (heldigvis ikke her). Hvorfor kan prostituerede næsten ikke få lov til at udtale sig i denne debat? Og hvorfor nægter vi prostituerede at organisere sig i fagforeninger og A-kasser?
Efter min mening bør vi lytte til de prostitueredes organisationer, som for eksempel Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO). Det er dem der kender de prostitueredes problemer bedst, og bedst kan fortælle hvor der er brug for at hjælpe, og hvordan eventuelle lovændringer kan påvirke.
Selv synes jeg vi bør kigge på New Zealand, som har implementeret en lovgivning der anerkender prostituerede, og hjælper til at undgå udnyttelse af dem.
Modsætningen er Sverige, hvor man med sexkøbsforbudet mere eller mindre har drevet prostitutionen under jorden, og hermed har udsat de prostituerede for langt større risici,
Vi bliver i Alternativet nødt til at finde en holdning til prostitution. Vil vi gå forbudsvejen som i Sverige, eller vil vi acceptere det som et uundgåeligt erhverv hvor vi sikrer rimelige vilkår for dem der driver erhvervet?
Jeg tilslutter mig Ole Husgaards kommentar, og smider lige et link her til en god artikel af Christian Groes-Green, som bl.a. har forsket i sammenhængen, eller nærmere adskillelsen, mellem sex arbejde, trafficking og migration:
(Jeg prøver at invitere en af mine venner herover, som er involveret i arbejdet for sex arbejderes rettigheder)
Tak for indlæg; har nu læst det. Og ja, som udgangspunkt skal man lytte til alle parter involveret. Og er nogen mere involverede her end sexarbejderne?
Jeg synes også at Ole Husgaard kommer med gode synspunkter og forslag.
Jeg kommer i denne anledning til at tænke på Alternativets manifest:
“MANIFEST - Der er altid et alternativ! - ALTERNATIVET ER EN POLITISK IDÉ om personlig frihed, social værdighed og levende, bæredygtige fællesskaber.”
Det er de allerførste linjer og jeg synes de er meget dækkende for denne debat. Personlig frihed og social værdighed synes jeg også skal gælde for prostituerede. Jeg arbejder selv med handicappede og i dette felt kan det blive relevant at benytte sig af prostituerede.
Som vi fortæller vores børn; med frihed kommer også ansvar. Men det gælder ikke kun den der får denne frihed. Det gælder også dem der giver denne frihed. Det samfund der giver tillid og frihed skal også være parat til at hjælpe, hvis denne frihed giver anledning til udfordringer. Derfor synes jeg det er en selvfølge at lytte til organisationer som SIO o. lign.
Angående menneskehandel og smugling mm er det jo allerede ulovligt go den diskussion hører måske til et andet sted. At tillade prostitution, tænker jeg, vil alligevel fjerne en del af underlaget for den slags lyssky aktiviteter.
En jeg kender er frivillig på en café for prostituerede på Vesterbro i KBH. Hun fortæller gribende historier om disse mennesker som altid kommer bag på mig. For det fortæller hun mig at hun endnu ikke har mødt en lykkelig prostitueret (dermed ikke sagt at folk ikke selv må vælge om de vil være lykkelige), og desuden fortæller hun mig om afrikanske kvinder som har mænd og børn i Afrika som tror at de er “oppe og arbejde på McDonalds i nogle måneder”. Jeg ved godt det ikke argumenterer meget for og imod, men det giver måske lidt mere nuance i snakken.
Ja, og nær personlig tilknytning og prostitution har det vel generelt ikke ret godt sammen. Og Vesterbro ligger i den tunge ende af “prostitution” her i landet
Jeg er enig i, at vi nok må indse at prostitution altid vil eksistere. Derfor mener jeg, at det vigtigste er, at beskytte og sikre de pristituerede, og det tror jeg, man gør bedst ved at lovliggøre det.
Men der er en side, som jeg ser som et problem. Det lyder måske langt ude, men vi er nødt til at have det med i tankerne.
Hvis vi skal give de pristituerede ordnede forhold, som også foreslået længere oppe i tråden, med a-kasse, fagforening osv., så sidestiller vi det med et hvert andet job. Det betyder at man kan slå jobannoncer op og henvende sig til det lokale jobcenter.
Eller hvad?
Og jeg vil lige tilføje, at jeg kender flere piger der har set prostitution som deres eneste udvej af en økonomisk klemme.
Og lige med det erhverv ser jeg helst ikke at det er er job man vælger af nød.
Der kunne jeg godt tænke mig, at der blive kigget på årsagen til, at man kan føle sig tvunget derud.
Tak Michael, jeg lovede jo i går, at gå ind og kigge:-)
Det var mange debatter, du sendte der, er der nogen bestemte, du tænker på?
Jeg vil gerne have ordnede forhold og især mere åbenhed omkring branchen. Men jeg er imod at gøre det til er “alm job”, hvis det indebære man kan slå stillinger op. Det vil betyde at arbejdsløse ville kunne blive tvunget til at tage jobbet. Men kan man lave en delvis sidestilling, samt fx fagforening eller andre der kunne vejlede og rådgive undervejs og også give støtte til at komme ud af det igen, så tænker jeg, det kunne være en måde at gøre der på.
Jeg har ikke checket debatterne igennem; fandt dem blot lige. Kender noget til sagen i forvejen, men vil selv checke nærme op på det.
Jeg tror også at ordnede forhold vil bedre situationen væsentligt for de mange i branchen
Jeg mener at prostitution ofte skader i fht evne til følelsesmæssig tilknytning - og at en pæn del af de prostituerede sikkert også har dette som udgangspunkt. Luder som praktikjob er nok ikke den bedste idé
Lad os møde de prostituerede og høre hvad de mener
Bringe viden ind fra de prostituerede, vidensfolk, socialarbejdere, borgere, mænd/kvinder etc…
I forbindelse med et tidligere job, var jeg i kontakt med kvinder på et krisecenter. Nogle af kvinderne fulgte et projekt, som jeg var projektleder på - projektet omhandlede alt andet end prostitution. Det gik op for mig, igennem projektforløbet, at 3 af pigerne var involveret i ‘Sugardating’ - altså et begreb, hvor man dater mænd og mod seksuelle ydelser, fik kvinderne tøj, penge, makeup, rejser etc… Der var her tale om meget unge kvinder og kvinder, der ikke oplevede sig selv som prostituerede, selvom, at de gav udtryk for, at det ikke var ønskværdige dates og relationen til mændene, på ingen måde var ligeværdig.
Jeg oplevede her, at de unge kvinder efterlyste rådgivning - men særligt en (tidlig) forebyggende indsats.
Min pointe er;
at der sikkert findes prostitutionsformer, som er mindre kendte - bør vi som samfund ikke få dem afdækket, hvis vi skal løfte den samlede prostitutionsproblematik?
Øget behov for forebyggende indsatser - på alle niveauer indenfor køb/salg af sex.
Kan man, som så mange andre debatter indenfor det sociale område, tale om én samlet gruppe af prostitueret… eller fortjener debatten, at vi kigger differentieret på problematikken?
Hvad med mandlige prostitueret - unge drenge, der indvilger i hurtig sex i H.C. Ørstedsparken eller via kontakt fra nettet - bør der ikke stilles skarpt her og fokuseres på et endnu overset /skjult prostitutionsområde ?
Min holdning er derfor også lidt nuanceret.
Visse steder, giver det mening at ‘frigive’ prostitution - for alle parter. Og dermed ikke tale om straf, men derimod om ordnede forhold.
Andre områder svigter vi ganske enkelt mennesker, hvis vi ikke sætter ind med konkret og effektiv hjælp
Man skal passe på ikke over en kam at skære prostituerede som stakkels ofre, der skal hjælpes og hvis følelsesliv bare er helt i skoven. Og prostitution er ikke bare kulturelt betinget; det går dybere. En del prostituerede er på nogle måder væsentligt mere fysisk og derved også følelsesmæssigt groundede end mange, der har tendens til at leve i en forestillingsverden om samme fysiske realiteter.
Prostitution er ikke nødvendigvis et erhverv, men fx også en fristende mulighed for “ganske almindelige kvinder” - og en hel del mænd også - til at tage penge for sex fra andre ganske rare mennesker, der begærer dem. Og prøv at føre tanken lidt videre… hvor meget bliver der ikke pleaset i politik og erhvervsliv etc. for at bane en karriereve? Sucking up. Så hellere den erkendte prostitution, siger jeg
Jeg vil tro at den bedste kilde om emnet må være Foreningen LIVA. Nuancer om prostitution og det af komme ud af den er nok REDEN, København og Odense At forgøgle at prostitution er et arbejde, som alt andet lønarbejde er et blålys. Den såkaldte sexarbejder organisation, er ikke repræsentativ for alle prostituerede. Organisationen er et mix af bordelejere, alfonser, sexklinik-telefondamer og bordelmutter. Flere fhv. ludere har i bogform skildret sin tid som prostitueret, og beskrevet den psykiske skade de har fået igennem det at sælge sex. Prostitutionskritikere fremstilles som nypuritanske snerper | Information
At prostution på forskellig vis kan skade tvivler jeg slet ikke på. Men prostitution kan være et langt mere “bekvemt” valg end det beskrevne. Der er andre sandheder om sagen, og det må desuden være den enkelte kvinde (/mand) der bestemmer over sin egen krop. Hvad ellers?
michaelzittergong Det jeg ved er at de kvinder, der vil ud af miljøet, og som er med i Svanegrupperne i Reden har en opslagstavle, der med sedler beskriver de voldsepisoder og voldtægtsforsøg af kunderne de har oplevet på egen krop. Den angst og traumer det har forårsaget i deres virke i dagligdagen. Samtidigt er det psykologisk proces, at kunne ændre ‘tangegang’ for dem, der har fungeret på et bordel eller lignende. En proces, en horisont der peger på et eller andet uddannelses perspektiv og dermed et normalt liv. LIVA/LIVAREHAB har siden 2011 været i kontakt med flere end 230 kvinder, hvoraf de 92 procent af kvinderne formulerede de havde et behov for hjælp pga senfølger af prostitution og seksuel udnyttelse. Ofte har kvinderne både fysisk, psykisk og sociale skader, der er viklet ind i hinanden og påvirker deres økonomi (gæld) og helbredsmæssige situation. Flere af dem har været i kontakt med LIVAREHAB fået mere selvværd og og en del mulighed for en form for uddannelse.
Der er angst forbundet med livet i prostitution. Angst for voldelige kunder, angst for at blive opdaget, og ligefrem angst for at blive slået ihjel af en kunde, der går amok.På længere sigt opleves skader som for eksempel vanskeligheder ved at få og fastholde nære relationer og vanskeligheder ved at have seksuelle relationer. Det at have ladet sine grænser overskride i en grad, hvor man har tilladt vildfremmede at ligge stønnende og svedende oven på sig, at have ladet sine kropsåbninger penetrere af den ene fremmede mand efter den anden, gør, at man igen skal lære at åbne sin krop og sin sjæl for én, man elsker. Det kommer ikke af sig selv.
Jeg kan sagtens følge din malende beskrivelse af en person der, frivilligt eller ej, bliver følelsesmæssigt skadet af sex-byttehandel. Og hvor der samtidig er tale om vold og trusler, fysisk og psykisk, er det kriminalitet vi kan komme efter med loven i hånd. Og det skal selvfølgelig stoppes!!
Hvis det derimod er den prostitueredes egne mønstre der spiller hovedrollen, kan man gøre en social indsats. Fra samfundets side og ved som ven personligt at hjælpe. Det sidstnævnte kræver faktisk en del. Mange foretrækker fra bekvemt eksil bag fladskærm og anden virtuel tilgang til verden at fortælle hvad andre bør gøre, og det er jo også lettere ikke at få reel kontakt, så man kan forblive i måske lidt selvgode yndlingsforestillinger.
Og der er jo, som flere gange nævnt, andre indgangsvinkler (vær nu seriøs og tag dem i betragtning) end visse personers lidt letkøbte sympati for de prostituerede, der i kategorierne udover de hårdest ramte også har andre syn på sagen
michaelzittergong Det er en betændt ‘branche’, hvor trafficking også er en bestanddel. Narkoludere og trækkerdrenge på gaden,i parken, sexklinikker, bordeller og escort-service - overvejende de mandelige købers marked. Jeg har fulgt SIOs ageren, både på deres hjemmeside, TV og andre medier. Deres synspunkter har ikke overbevist mig - uanset ledende personer fra Sex og Samfund har støttet SIO. Mener, at der er kommercielle interesser bagved SIO (som beskrevet andet sted) Der bliver advokeret for rettigheder, som om den prostitueredes ‘service’ er et almindeligt lønarbejder-job. Der er store økonomiske interesser på spil i dette miljø, hvoraf den prostituerede er den laveste faktor. Mellemmænd, alfonser og bordelejere er aktivt dominerende. At nogle såkaldte ‘progressive’ mennesker støtter SIO ændrer ikke min holdning til det. Og jfr. skadevirkninger, angst for vold, svært med relationer, misbrug osv er det ikke overbevisende for mig at den service kvinderne udøver er et normalt og sundt job. Sidstnævnte organisation du omtaler virker ej heller særlige objektive iflg. det jeg læste.
