Luder? Prostitueret? Sexarbejder? Straf? Hvem?

Hej Mynthe og velkommen i tråden!

Og mon ikke at sexarbejderne har en masse idéer til hvad der kan gøres?

Check evt denne: Organisation: Sexarbejdernes Interesseorganisation | Information

Og jeg vil lige tilføje, at jeg kender flere piger der har set prostitution som deres eneste udvej af en økonomisk klemme.
Og lige med det erhverv ser jeg helst ikke at det er er job man vælger af nød.
Der kunne jeg godt tænke mig, at der blive kigget på årsagen til, at man kan føle sig tvunget derud.

2 Synes om

Tak Michael, jeg lovede jo i går, at gå ind og kigge:-)
Det var mange debatter, du sendte der, er der nogen bestemte, du tænker på?

Jeg vil gerne have ordnede forhold og især mere åbenhed omkring branchen. Men jeg er imod at gøre det til er “alm job”, hvis det indebære man kan slå stillinger op. Det vil betyde at arbejdsløse ville kunne blive tvunget til at tage jobbet. Men kan man lave en delvis sidestilling, samt fx fagforening eller andre der kunne vejlede og rådgive undervejs og også give støtte til at komme ud af det igen, så tænker jeg, det kunne være en måde at gøre der på.

1 Synes om

Jeg har ikke checket debatterne igennem; fandt dem blot lige. Kender noget til sagen i forvejen, men vil selv checke nærme op på det.

  1. Jeg tror også at ordnede forhold vil bedre situationen væsentligt for de mange i branchen

  2. Jeg mener at prostitution ofte skader i fht evne til følelsesmæssig tilknytning - og at en pæn del af de prostituerede sikkert også har dette som udgangspunkt. Luder som praktikjob er nok ikke den bedste idé

  3. Lad os møde de prostituerede og høre hvad de mener

1 Synes om

Det er jo oplagt at lave POLA’er omkring. :blush:

Bringe viden ind fra de prostituerede, vidensfolk, socialarbejdere, borgere, mænd/kvinder etc…

I forbindelse med et tidligere job, var jeg i kontakt med kvinder på et krisecenter. Nogle af kvinderne fulgte et projekt, som jeg var projektleder på - projektet omhandlede alt andet end prostitution. Det gik op for mig, igennem projektforløbet, at 3 af pigerne var involveret i ‘Sugardating’ - altså et begreb, hvor man dater mænd og mod seksuelle ydelser, fik kvinderne tøj, penge, makeup, rejser etc… Der var her tale om meget unge kvinder og kvinder, der ikke oplevede sig selv som prostituerede, selvom, at de gav udtryk for, at det ikke var ønskværdige dates og relationen til mændene, på ingen måde var ligeværdig.

Jeg oplevede her, at de unge kvinder efterlyste rådgivning - men særligt en (tidlig) forebyggende indsats.

Min pointe er;

  • at der sikkert findes prostitutionsformer, som er mindre kendte - bør vi som samfund ikke få dem afdækket, hvis vi skal løfte den samlede prostitutionsproblematik?
  • Øget behov for forebyggende indsatser - på alle niveauer indenfor køb/salg af sex.
  • Kan man, som så mange andre debatter indenfor det sociale område, tale om én samlet gruppe af prostitueret… eller fortjener debatten, at vi kigger differentieret på problematikken?
  • Hvad med mandlige prostitueret - unge drenge, der indvilger i hurtig sex i H.C. Ørstedsparken eller via kontakt fra nettet - bør der ikke stilles skarpt her og fokuseres på et endnu overset /skjult prostitutionsområde ?

Min holdning er derfor også lidt nuanceret.

Visse steder, giver det mening at ‘frigive’ prostitution - for alle parter. Og dermed ikke tale om straf, men derimod om ordnede forhold.

Andre områder svigter vi ganske enkelt mennesker, hvis vi ikke sætter ind med konkret og effektiv hjælp

2 Synes om
  1. POLA kunne være en god idé.

  2. Man skal passe på ikke over en kam at skære prostituerede som stakkels ofre, der skal hjælpes og hvis følelsesliv bare er helt i skoven. Og prostitution er ikke bare kulturelt betinget; det går dybere. En del prostituerede er på nogle måder væsentligt mere fysisk og derved også følelsesmæssigt groundede end mange, der har tendens til at leve i en forestillingsverden om samme fysiske realiteter.

  3. Prostitution er ikke nødvendigvis et erhverv, men fx også en fristende mulighed for “ganske almindelige kvinder” - og en hel del mænd også - til at tage penge for sex fra andre ganske rare mennesker, der begærer dem. Og prøv at føre tanken lidt videre… hvor meget bliver der ikke pleaset i politik og erhvervsliv etc. for at bane en karriereve? Sucking up. Så hellere den erkendte prostitution, siger jeg :wink:

  4. Ulla; godt at du går efter nuancering!

1 Synes om

Jeg vil tro at den bedste kilde om emnet må være Foreningen LIVA. Nuancer om prostitution og det af komme ud af den er nok REDEN, København og Odense At forgøgle at prostitution er et arbejde, som alt andet lønarbejde er et blålys. Den såkaldte sexarbejder organisation, er ikke repræsentativ for alle prostituerede. Organisationen er et mix af bordelejere, alfonser, sexklinik-telefondamer og bordelmutter. Flere fhv. ludere har i bogform skildret sin tid som prostitueret, og beskrevet den psykiske skade de har fået igennem det at sælge sex. Prostitutionskritikere fremstilles som nypuritanske snerper | Information

At prostution på forskellig vis kan skade tvivler jeg slet ikke på. Men prostitution kan være et langt mere “bekvemt” valg end det beskrevne. Der er andre sandheder om sagen, og det må desuden være den enkelte kvinde (/mand) der bestemmer over sin egen krop. Hvad ellers?

Check også Kan sex-arbejdere tale? | Information

1 Synes om

michaelzittergong Det jeg ved er at de kvinder, der vil ud af miljøet, og som er med i Svanegrupperne i Reden har en opslagstavle, der med sedler beskriver de voldsepisoder og voldtægtsforsøg af kunderne de har oplevet på egen krop. Den angst og traumer det har forårsaget i deres virke i dagligdagen. Samtidigt er det psykologisk proces, at kunne ændre ‘tangegang’ for dem, der har fungeret på et bordel eller lignende. En proces, en horisont der peger på et eller andet uddannelses perspektiv og dermed et normalt liv. LIVA/LIVAREHAB har siden 2011 været i kontakt med flere end 230 kvinder, hvoraf de 92 procent af kvinderne formulerede de havde et behov for hjælp pga senfølger af prostitution og seksuel udnyttelse. Ofte har kvinderne både fysisk, psykisk og sociale skader, der er viklet ind i hinanden og påvirker deres økonomi (gæld) og helbredsmæssige situation. Flere af dem har været i kontakt med LIVAREHAB fået mere selvværd og og en del mulighed for en form for uddannelse.

Der er angst forbundet med livet i prostitution. Angst for voldelige kunder, angst for at blive opdaget, og ligefrem angst for at blive slået ihjel af en kunde, der går amok.På længere sigt opleves skader som for eksempel vanskeligheder ved at få og fastholde nære relationer og vanskeligheder ved at have seksuelle relationer. Det at have ladet sine grænser overskride i en grad, hvor man har tilladt vildfremmede at ligge stønnende og svedende oven på sig, at have ladet sine kropsåbninger penetrere af den ene fremmede mand efter den anden, gør, at man igen skal lære at åbne sin krop og sin sjæl for én, man elsker. Det kommer ikke af sig selv.

Jeg kan sagtens følge din malende beskrivelse af en person der, frivilligt eller ej, bliver følelsesmæssigt skadet af sex-byttehandel. Og hvor der samtidig er tale om vold og trusler, fysisk og psykisk, er det kriminalitet vi kan komme efter med loven i hånd. Og det skal selvfølgelig stoppes!!

Hvis det derimod er den prostitueredes egne mønstre der spiller hovedrollen, kan man gøre en social indsats. Fra samfundets side og ved som ven personligt at hjælpe. Det sidstnævnte kræver faktisk en del. Mange foretrækker fra bekvemt eksil bag fladskærm og anden virtuel tilgang til verden at fortælle hvad andre bør gøre, og det er jo også lettere ikke at få reel kontakt, så man kan forblive i måske lidt selvgode yndlingsforestillinger.

Og der er jo, som flere gange nævnt, andre indgangsvinkler (vær nu seriøs og tag dem i betragtning) end visse personers lidt letkøbte sympati for de prostituerede, der i kategorierne udover de hårdest ramte også har andre syn på sagen

Jeg har kontaktet sidstnævnte mhp debatindslag

1 Synes om

michaelzittergong Det er en betændt ‘branche’, hvor trafficking også er en bestanddel. Narkoludere og trækkerdrenge på gaden,i parken, sexklinikker, bordeller og escort-service - overvejende de mandelige købers marked. Jeg har fulgt SIOs ageren, både på deres hjemmeside, TV og andre medier. Deres synspunkter har ikke overbevist mig - uanset ledende personer fra Sex og Samfund har støttet SIO. Mener, at der er kommercielle interesser bagved SIO (som beskrevet andet sted) Der bliver advokeret for rettigheder, som om den prostitueredes ‘service’ er et almindeligt lønarbejder-job. Der er store økonomiske interesser på spil i dette miljø, hvoraf den prostituerede er den laveste faktor. Mellemmænd, alfonser og bordelejere er aktivt dominerende. At nogle såkaldte ‘progressive’ mennesker støtter SIO ændrer ikke min holdning til det. Og jfr. skadevirkninger, angst for vold, svært med relationer, misbrug osv er det ikke overbevisende for mig at den service kvinderne udøver er et normalt og sundt job. Sidstnævnte organisation du omtaler virker ej heller særlige objektive iflg. det jeg læste.

Jeg argumenterer ikke imod at der er alskens kommercielle interesser inklusive gangstere sovset ind i prostitutionsvirksomhed - sex er artens overlevelse og derfor så lukrativ en basisdrift at spille på. Det skal naturligvis bekæmpes. Men at (specielt) kvinder sælger sex er en følge af styrken i i sex-drift er klart - der er penge i det. Og hvorfor/ hvordan forbyde det, så længe de de selv bestemmer?

Kriminalisering af sex-byttehandel er ingen løsning - hver enkelt kvinde har ret til at bestemme for sig selv. Formynderisk lovgivning vil bare forværre vilkårene. Afkriminalisering og generel åbenhed er vejen frem.

Hvad ellers?

Jeg tror at man bør lytte til andet end egne fordomme og invitere alternative røster ind i debatten. Jeg skal nok gøre mit :wink:

1 Synes om

michaelzittergong “Bestemmer selv” kan diskuteres -
ofte kombinationer, der medvirker til at man sælger sin krop. Har du overhovedet læst artiklen? Fordomme kan være på begge sider i debatten. Det er som om du med djævelens vold og magt vil have bekræftet din holdning til spørgsmålet ved at postulere vi mangler ‘alternative’ aspekter i vores skriveri frem og tilbage. Jeg er rundet af Ungdomsoprøret og 68’erne. Været i Thylejren osv. Været med i kampe mod seksuel bornerhed og hykleri. Positiv til iSEXPOL/Wilhelm Reich (om orgasmens mysterier osv.). Aktiv i mandebasisgruppe (Mandebevægelsen) i midt-halvfjerdserne. Debatten her drejer sig ikke om seksuel frigørelse, men om en forvildet og romantisk ‘progressivitet’, som bevirker at man lukker øjnene for de reelle mørke sider de fleste prostituerede mærker på krop og sjæl. Og de ‘progressive’ postulerer af karsken bælg om rettigheder/frihed/sexarbejder. Og det at sælge sin egen krop er arbejde. Senere i mit liv har jeg qua Nicolai-tjenesten været i kontakt med prostituerede som ringede om de problemer, som mine links omtaler. Slutter her, da jeg ikke kan se nytte i en videre debat Tak for dine responser.

Det går vist lidt i selvsving det her - for det er ikke enten/ eller :wink:

Hvis du læser tilbage i tråden kan du se at jeg anerkender mørke sider ved prostitution, og at de skal håndteres. Jeg anerkender den erfaring du beskriver - men du missionerer uden at tage supplerende, alternative sandheder i betragtning. Og så bliver vores dialog mere gentagelse/ udveksling end debat.

Fred med det - jeg arbejder pt på en åben begivenhed med repræsenterede “parter”, hvor de forskellige synsvinkler kan komme ordentligt til orde.

Og, bottom line: Hver kvinde har ret til at bestemme over eget liv, der jo som bekendt inkluderer kroppen. Det gælder også prostituerede/ sexarbejdere!

1 Synes om

michaelzittergong Spar mig for dit rødstrømpe slogan. Den passer ikke ind i det sammenhæng vi debatterer. Tvivler også på rødstrømper og andre feminister vil underskrive dit udsagn i relation til at sælge sex. Stadigvæk vi jeg afslutningsvis postulere at de organisationer, der er i nærkontakt med de prostituerede såsom Reden i København og Odense samt LIVA-REHAB er de som ved hvor skoen trykker mere end diverse andre organisationer. Tak endnu engang for at krydse meninger.

Det er nogle gode pointer som kommer i tråden.
Jeg ser Alternativet, som et noget åbent parti. Derfor tænker jeg, at der burde blive skabt mere klarhed angående de nuancer af prostitution, som der er. (hvilket Michaelzittergong arbejder på , +1 for det :sunny: ) .

Uden at kunne referere til noget bestemt , så ser vi jo at straf ikke altid nødvendigvis virker efter hensigten, at den ikke ændrer en adfærd. Det gælder sikkert også for prostituerede, og derfor mener jeg at en mere eller mindre åben legalisering af prositution, apropos fagforeninger/a-kasse mm. tidligere nævnt, ville være et godt tiltag til at løse dele af problemstillingen.

Selvfølgelig bliver vi også nødt til at se på problemet med sexarbejdere, human-trafficking osv - det er også emner som burde debatteres mere åbent og ofte. Det er vigtigt at vi som samfund ikke tabubelægger emner.

Der kan være mange årsager til at man er prostitueret, fordi der ikke er andre jobs at tage, fordi man er tvungent ud i det, eller simpelt fordi man ikke har noget imod at være prostitueret. Her burde man selvfølgelig skelne mellem gadeprostituerede og prostituerede som arbejder i bodeller.

Bottomline: Mere åben debat, mere klarhed om erhvervet, skabelse af fagforeninger/a-kasser og bedre sikkerhed.

Det er mine tanker, håber at jeg kan åbne op for noget positiv debat. Lad os se på emnet :wink:

1 Synes om

Tænker ikke, at der er noget forsvar for prostitution. Måske har jeg været nølende på det før, men efter at have læst Aalborg Kommunes pjece om emnet er jeg ikke i tvivl. Vi skal ikke tillade prostitution.

Nu må vi lige huske på, at Aalborgs pjece om emnet er skrevet af personer, som hjælper folk med at komme ud af prostitution. Disse personer ser kun de prostituerede der har problemer, men har ingen kontakt med prostituerede der har det fint med deres erhverv, og derfor giver pjecen naturligvis et noget ensidigt billede.

Når jeg skriver pjecen er ensidig er det ikke for at nedgøre pjecen eller Exit Prostitution, som har udgivet den. Det er efter min mening en god pjece, som giver en række gode råd til fagpersoner, og Exit Prostitution laver et godt og vigtigt arbejde.

Efter min mening skal enhver der gerne vil ud af prostitution have al den hjælp vedkommende kan få. Og her håber jeg pjecen kan hjælpe ved at give fagpersoner bedre værktøjer til at identificere og hjælpe prostituerede der har problemer.

Men der er også en stor gruppe af prostituerede, som ikke har problemer med deres erhverv. Fordi erhvervet er stigmatiseret afholder de sig - med enkelte undtagelser - fra at udtale sig i den offentlige debat.

Lad os lave et tankeeksperiment, og overveje hvad der ville ske, hvis vi forbyder køb af seksuelle ydelser, som man har gjort i Sverige:

Prostitutionen ville ikke forsvinde, eller mindskes. I mange hundrede år har man forsøgt at forbyde prostitution, uden at det har hjulpet. I Sverige ser det efter flere års forbud mod køb af seksuelle ydelser heller ikke ud til, at der er nævneværdigt mindre prostitution.

Men hvordan ville et forbud mod at købe seksuelle ydelser påvirke de prostituerede? De vil ikke kunne straffes for at sælge seksuelle ydelser, da det ikke er blevet forbudt, men for at beskytte deres kunder bliver de nødt til at holde endnu lavere profil. Sker der et overgreb, vil den prostituerede overveje en ekstra gang, om det skal anmeldes til politiet, da politiet så vil vide hvor man kan finde købere af seksuelle ydelser der kan straffes. Af samme årsag vil ingen prostitueret turde stå frem i den offentlige debat.

Så et forbud vil altså ikke medføre nævneværdigt mindre prostitution. Men det vil give betydeligt ringere vilkår for prostituerede, som i højere grad bliver nødt til at gemme sig for polti og offentlige myndigheder. Og derfor vil langt flere der begår overgreb mod prostituerede slippe for anmeldelser. Er det det vi ønsker?

2 Synes om

Sexarbejde kan have risikable sider, ligesom soldaterhvervet i den grad kan have. Hvor mærkeligt, at denne oplagte sammenligning synes at være fraværende i debatten. Ingen ville vel foreslå at enhver langtidsarbejdsløs bare kunne sendes på soldatermission. Man bliver kun soldat frivilligt og under bestemte forudsætninger, og noget lignende ville man kunne håndtere i forhold til sexarbejdet. Lad os få disse sammenligninger gjort mere konkrete!