Kasper, HB-kandidat: Har du spørgsmål? Så skriv endelig!

Kære landsmøde deltagere

Nu mødes vi desværre ikke fysisk, så jeg får ikke mulighed for at mødes med jer ansigt til ansigt og høre jeres eventuelle spørgsmål til mig. Derfor håber jeg, at I vil stille jeres spørgsmål til mig herinde på Dialog via denne tråd, ellers er I også velkommen til at skrive en privatbesked til mig via AlleOs.

Hvad ser jeg som værende essentielle pejlemærker? Her er nogle overskrifter, som jeg uddyber via min AlleOs-profil:

  • Ungdommens parti frem mod og efter Folketingsvalget 2023
  • Kvindernes parti: Fokus på ligestilling.
  • Danmarks grønne parti
  • Det mest demokratiske og gennemsigtige parti.

I kan se min AlleOs profil her:


Visioner for hovedbestyrelsen

  • HB skal være et ledende organ, som alle medlemmer kender til og ved hvad står for.
  • HB skal være mere konsekvent over for partiskadende adfærd og personlig chikane: Diskrimination, sexchikane, racisme, modarbejdelse af værdierne.
  • HB skal arbejde for at interne organer som Dialogrådet, PoFo og Vedtægtsudvalget bliver synlige og får mere legitimitet gennem forøget samarbejde, inklusion og fuldtallige organer.
  • HB skal sikre resiliente lokalforeninger og storkredse, som er klar til de kommende valg. Dette kunne stimuleres gennem et kampagnehold, som rejser landet rundt og får foreningerne i kampform ved at træne debat- og pressehåndtering, aktivisme, organisation, SoMe mm.
  • HB skal sikre et stærkere samarbejde med Alternativets Unge (ÅU).
  • HB skal sikre løbende hvervningskampagner af nye medlemmer til Alternativet.

Svar på spørgsmålet fra deltagerne

Kortsigtet - KV21

  • Ingen store organisationsændringer - målet er KV21, dette skal vi bruge vores energi på!
  • Øget national synlighed, understøttelse af lokalforeninger og storkredse, aktivisme på gader og stræder. Dette kunne stimuleres gennem et kampagnehold, som rejser landet rundt og får foreningerne i kampform ved at træne debat- og pressehåndtering, aktivisme, organisation, SoMe mm.
  • Forsæt den alternative DNA, mod: Vi skal presse på og være ambitiøse
  • Større inddragelse af ÅU frem mod KV og efter.

Langsigtet - FV23

  • Klargøring af FV-kandidater til 2023
  • Løbende politiske udspil målrettet vores kernevælgere. Disse skal præsenteres på landsplan gennem nationalt koordineret aktivisme, hvor alle folk får det samme formål, herved får vi mest opmærksomhed.
  • Løbende hvervningskampagner.

…endnu længere: Regeringen


Jeg håber, at I får et herligt landsmøde! :partying_face: :green_heart:

Kærlige grønne hilsner,
Kasper Smed Hansen