Frihed er blevet et negativt begreb - fri mig fra … regler, andres krav, påtvungne begrænsninger etc.
Positiv frihed er meget mere spændende - friheden til at skabe noget sammen, som vi kun kan realisere ved at tænke og handle sammen. Hele samfundet bygger på det, men ingen lægger mærke til det, før det er helt væk
Ok, men hvis vi ikke har slagord, der kort og klart siger, hvad vi i Alternativet vil, så tror jeg, at vælgerne glemmer os.
Jeg synes faktisk dine forslag er gode, især respekt og medmenneskelighed, men åbenhed tror jeg de fleste vil opfatte som noget udefinerbart og vattet
Jo, udtrykket Åbenhed kan nok være lidt vagt.
Min oprindelige idé var: Fordomsfri.
Kunne du bruge:
Fordomsfrihed
Medmenneskelighed
Naturrespekt
eller har du noget bedre?
M.v.h. Arne ![]()
Kære Thomas!
Hvem er “vi”? Og hvad er det du altid lægger bag dig?
Hvad vil du med den ironiske tilgang? Og hvad vil du med begrebet “altid”?
Kærlig hilsen
Gunhild ![]()
Vi er Alternativet som helhed. Det vi lægger bag os er alle konflikterne, fordi vi gerne vil se fremad – det går godt på kort sigt men dårligt på længere sigt, fordi konflikterne aldrig bliver helt belyst og løst.
Det er min egen opfattelse, men i de samtaler jeg har, er den meget delt.
Jeg bruger tit ironi, men der er ikke noget ironisk i det jeg skrev.
Jeg er en del af Alternativet - og jeg vil være rigtig glad for, om du ville løfte sløret for, hvordan du kunne være med til at belyse konflikterne på langt sigt?
Fordomsfrihed, ja tak! Så er vi åbne. Og så er FRIHEDEN rammet ind: Også i forhold til Hegel: Frihed fra… Frihed til… Frihed sammen, ja!
Er fordomsfrihed ikke også forbundet med ærlighed?
Åbenhed er for mig meget forbundet med medmenneskelighed
Der findes en del udmærket forskningsbaseret litteratur om læring i organisationer, og der er forskellige tilgange. Fælles er måske at det kræver initiativer og en indsats både af den enkelte og på organisatorisk niveau.
For den enkelte kan det være at opøve villighed i og evne til at se egne indsatser fra andres perspektiver (det inkluderer at blive god til at modtage kritik og gå i dialog), og organisatorisk kan det være at skabe et forum eller møde som har til formål at opsamle læring fra tidligere indsatser.
Det undrer mig ikke voldsomt meget at UE’s projekt med alternativet kørte af sporet, for de seks værdier er i virkeligheden meget krævende at efterleve for de fleste mennesker, og det blev end ikke sat i tale, og ingen idéer til træning blev delt ud over nogle enkelte workshops hvor man øvede sig i at debattere i overensstemmelse med værdierne. Som eksempel kunne man jo godt sige at UE fejlede megastort i forhold til fx. transparens, hvor han har levet i en helt anden verden (beskrevet som en gold og kynisk verden på Christiansborg) end den, som blev kommunikeret ud og som blev lagt frem til valget af efterfølger. Det bliver spændende at se om alternativet kan vokse ud over UE’s projekt med alternativet og få sit eget liv?
Det kunne måske være en læringsprocess at se på værdierne, se på hvordan de er blevet brugt og hvilken rolle de har spillet, hvad har været godt og mindre godt, hvad kan man lære af det og hvordan kan man gøre det bedre i næste omgang?
Når medmenneskelighed fungerer optimalt, ja så kender mennesket sine egne grænser og respekterer andres udtalte grænser!
Bare jeg kunne give ti hjerter for den!
Jeg synes, at vores største problem er, at vi ikke kan indrømme egne fejl. Mest af alt nok fordi vi ikke kan se dem. Det er en mangel på selvindsigt, som måske kommer af kamp om og besiddelse af magtpositioner.
Så min opfattelse er, at vi skal fjerne magtpositionerne så meget som muligt, så muligheden for konflikter minimeres.
Du skriver, at det største problem er, at vi ikke kan indrømme egne fejl, fordi vi mest af alt ikke kan se dem pga. kamp om magtpositioner.
Kære Thomas! Jeg vil virkelig gerne forstå dit synspunkt. Og i den forbindelse har jeg brug for konkrete eksempler fra dig - gerne tre til fire konkrete, aktuelle eksempler.
Kære Torben!
Tusind tak for dit mod!
Kærlig hilsen
Gunhild
Kære Gunhild
Det må være muligt, at føre en overordnet samtale.
Dit krav om konkretisering kan føre samtalen på afveje.
Kære Christine!
Jeg har ej stillet krav!
Jeg har ytret et behov om, hvad jeg har brug for, når Thomas skriver, at vi i Alternativet ikke kan se egne fejl i kampen om magtpositioner.
Vores samtale og dialog skal vel også kunne klare den konfronterende samtale, håber jeg.
Kærlig hilsen
Gunhild
Hver ting til sin tid. Der kan være megen agressiv energi i den konfronterende samtale - som overfor modstandere i en valgkamp. Personligt foretrækker jeg dialoger, hvor mennesker lytter til hinanden, i en intern debat.
Uanset situationen, ønsker jeg frugtbare, konfronterende samtaler, hvor der både lyttes til hinanden og flyttes positivt fremad, det er jo egentlig det, som aggression betyder: Fremdrift!
Det er klart, at måden: tonefald, ordvalg mv. har betydning for samtalens resultat, men dette udelukker ikke den konfronterende samtale som metode.
Jeg er ikke selv direkte involveret i konflikterne, så jeg vil ikke nu komme med en lang liste med andenhåndsviden. Vi kender dem allesammen – mere eller mindre – i forskellige afskygninger og fra forskellige kilder.
I forhold til den konflikt, der har været mellem Uffe på den ene side og Josephine på den anden side, så er det slående, at de ikke kan se, at de godt begge to kan fejle og tage fejl. Og det samme med deres “følgere” – enten den ene eller den anden: Polarisering og spaltning.
Min egen holdning er primært, at posten ikke skulle eksistere. Mest fordi der aldrig findes egnede kandidater, hvis vi gerne vil beholde værdierne (god til at blive valgt er ikke det samme som at være egnet).